Fra militærkup i Ankara til overvågning og stikkeri i Danmark: Forstå sagen på fem minutter

Hvordan hænger et kupforsøg i sommeren 2016 sammen med, at ambassaden indrømmer, at de indsamler oplysninger om danske skoler og sender til den tyrkiske regering? Få overblikket her.

Tyrkiet erkender overvågning i Danmark TURKEY-SECURITY/ERDOGAN-
Foto: KENAN GURBUZ. PLUS-historie. Tyrkisk diplomat indrømmer, at landet overvåger personer i Danmark, som mistænkes for at støtte det fejlslagne kup mod præsident Erdogan. Udvis ham, siger DF. (se Ritzau historie 280903) Turkish soldiers accused of attempting to assassinate President Tayyip Erdogan on the night of the failed July 15 coup are escorted by gendarmes as they arrive at the court in Mugla, Turkey February 21, 2017. REUTERS/Kenan Gurbuz TPX IMAGES OF THE DAY
Læs mere
Fold sammen

I sommeren 2016 slog et stort militærkupforsøg i Tyrkiet fejl. Knap et år efter indrømmer den tyrkiske ambassade i København, at de indsamler og udleverer oplysninger om skoler og personer i Danmark til den tyrkiske regering. Her kan du læse, hvordan sagen hænger sammen.

  • 15. juli 2016: Fejlslagent militærkup i Ankara

Fredag 15. juli 2016 erklærede dele af det tyrkiske militær undtagelsestilstand i landet. Natten igennem var der kampe mellem regeringsstyrker og kupmagere. Fly blev hørt flyve over Ankara. Centrale broer i Istanbul med retning mod Anatolien blev lukket. Militæret erklærede, at de havde taget magten for at »redde landet«. Soldater besatte Taksim-pladsen midt i Istanbul klokken 23:50.

Kuppet slog fejl. Erdogan opfordrede folk til at gå på gaderne i protest mod kupforsøget. Få timer senere erklærede Erdogan og premierminister Yildirim, at regeringen havde kontrol over landet.

Få overblikket over den sag her.

  • Erdogans reaktion: Gülen stod bag - »en gave fra Gud«

Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan påstod efterfølgende, at den såkaldte Gülen-bevægelse stod bag kupforsøget. Dermed anklagede han sin tidligere allierede Fethullah Gülen, som han på det tidspunkt var blevet fjender med. Han anklagede Gülen for at styre kuppet fra sit eksil i USA.

»De vil betale en dyr pris. Dette oprør er en gave sendt fra Gud til os, fordi den giver os en grund til at rydde op i hæren,« sagde Erdogan.

Præsidenten erklærede en undtagelsestilstand i tre måneder - den har han netop forlænget endnu en gang, så landet i dag fortsat er i undtagelsestilstand på baggrund af kupforsøget.

  • Den store udrensning begynder

Siden Erdogans trusler mod sine modstandere er utallige tyrkiske journalister, akademikere og påståede Gülen-støtter blevet smidt i fængsel med henvisning til undtagelsestilstanden og landets meget omfattende terrorlovgivning. Den tyrkiske regering kalder Gülen-bevægelsen for FETO, hvilket står for Fethullaci Terrorist-Organisation. Hermed anklager regeringen alle, der er tilknyttet Gülen-bevægelsen, for at være terrorister. Den 21 juli 2016 var mere end 60.000 tyrkere på den ene eller anden måde fjernet fra deres job.

  • August 2016 - Stikkerlinjen: Tyrkere i Europa opfordres til at angive deres landsmænd

»De europæiske tyrkere skal ikke holde sig tilbage med at anmelde Gülen-tilhængere.«

Sådan lød det i en annonce i en tyrkisk avis. Erdogan stod bag annoncen, der også indeholdt et telefonnummer, som gik direkte til det tyrkiske præsidentkontor.

TV 2 skrev dengang om sagen.

  • Marts 2017: Folkeafstemning om udvidede beføjelser til Erdogan: Hans magt kaster skygger over det tyrkiske miljø i Danmark

»Erdogans magt splitter og skræmmer tyrkere i Danmark«.

Sådan skrev Berlingske 13. marts 2017 i forbindelse med den folkeafstemning, der skulle give udvidede beføjelser til Erdogan - og som mere end 30.000 herboende tyrkere har kunnet deltage i. Folkeafstemningen endte med et ja til udvidede beføjelser til Erdogan. I Danmark afgav lidt flere end 10.000 deres stemme på den tyrkiske ambassade i København. 60 procent af dem stemte ja til mere magt til præsidenten.

  • Dansk-tyrkere: Vi er blevet angivet til de tyrkiske myndigheder

Den 18. marts 2017 stod en række dansk-tyrkere frem, og fortalte, at de havde fået at vide, at de var blevet angivet til de tyrkiske myndigheder for »landsforræderi« og som »terrorister«.

Berlingske ringede samtidig til den såkaldte »stikkerlinje«. Den gik direkte til det tyrkiske præsidentkontor, hvor personen i den anden ende blandt andet sagde, »hvis bare de kommer ind i landet, sker der dem noget«, og »det er ligegyldigt, om personen har tyrkisk statsborgerskab - hvis vedkommende rejser ind i eller ud af Tyrkiet, bliver der gjort det nødvendige«.

  • Diplomati: Udenrigsministeren kalder til møde med ambassadøren

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) reagerede på Berlingskes afsløringer ved at indkalde til møde med den tyrkiske ambassade i København. Her forklarede ambassadøren, at stikkerlinjen »er tiltænkt terrorismerelaterede sager«. Den forklaring afviste juraprofessor Jørn Vestergaard kort efter - det er ulovligt at angive herboende personer til de tyrkiske myndigheder, uanset om man mener, de er terrorister, sagde han.

  • Dokumenter afslører omfattende overvågning

31. marts 2017: Fire navngivne mænd og 14 skoler i Danmark er blandt dem, der angives som tilknyttet en »terrororganisation på linje med Islamisk Stat«. Det fremgår af et tresiders dokument, som Politiken har fået adgang til. Dokumentet er sendt fra ambassaden i Danmark til den tyrkiske regering, der havde bestilt »detaljerede informationer« om deltagere i den såkaldte Fetullah Gülen-bevægelse i 38 lande, herunder Danmark, skrev Politiken.

  • Imam-rådgiver indrømmer: Ambassaden står bag overvågning

Og her når vi til den nyeste udvikling i sagen. I dag forsvarer den religiøse rådgiver for den tyrkiske ambassade i Danmark, Adnan Bülent Baloglu, oplysningerne i det dokument, som Politiken fik adgang til knap en måned forinden. Det gør han i Kristeligt Dagblad.

Han ser intet problem i, at den tyrkiske ambassade har indsamlet disse oplysninger.

»Er der nogle af disse mennesker, der er kommet til skade efter indsamlingen af oplysninger?« spørger han.

»Vi vil sørge for, at enhver provokation i vores moskéer forhindres,« fortsætter Adnan Bülent Baloglu.

Følg med i løbet af dagen her på b.dk, hvor der vil blive fulgt op på sagen.