Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik.
I dag skal vi høre om et nyt slag i de seneste års feministiske »borgerkrig« om retten til at vise bryster. Vi skal også rundt om den danske ungdom, som i stigende grad ser det som en selvfølge frem for en sjældenhed at holde sabbatår, før vi kommer videre til en gammel mand med en dyster hemmelighed.
Vi slutter med endnu et kapitel i skandalen om massivt svigt af kræftpatienter på Aarhus Universitetshospital.
Pludselig smed popdronningen toppen. Nu skændes feminister igen om bare bryster
Eva Amaral stod midt på scenen, mens hun holdt et stykke stof op omkring sig.
»Dette er, fordi ingen har ret til at tage værdigheden i vores nøgne krop fra os,« proklamerede den spanske sangerinde og slap stoffet.
Hvorefter hun kastede sig ud i en indædt version af frihedshymnen »Revolución«. Topløs. Eller i bar overkrop, som man formentlig ville skrive, hvis hun havde været en mand. Det skriver Berlingske.
Forinden havde Amaral, der er frontkvinde i bandet af samme navn, dedikeret sin gestus til en række kolleger. Musikere og skuespillere, der alle er blevet forhindret i eller kritiseret for at optræde uden tøj. Melodigrandprixdeltageren Rigoberta Bandini, eksempelvis, der sidste år fik forbud mod at opføre sin hyldest til moderskabet og kvindekroppen ved at vise dele af den frem.
Eller diverse ofre for censuren på sociale medier som Facebook og Instagram. Men er problemet så stort og så frihedstruende, at den ukronede dronning af spansk poprock midt under sin 25-års jubilæumskoncert forleden så sig nødsaget til at smide tøjet?
Det seneste eksempel – og givetvis den episode, der især motiverede Amaral – kunne tyde på det.
Læs mere her.
En forventning hersker blandt unge. Natalia føler sig anderledes, fordi hun sprang over
Som den eneste i sin gymnasieklasse valgte Natalia Kakaroumpa at gå den direkte vej til universitetet. Og selvom man på Christiansborg efterhånden har opgivet at skynde på den danske ungdom, oplever Natalia Kakaroumpa at være anderledes, fordi hun er »for hurtig« i sine jævnaldrendes øjne.
»Folk synes, det er mærkeligt,« fortæller Natalia Kakaroumpa, som læser jura på Københavns Universitet.
Og ser man på tallene, er der måske noget om det. Kun en tiendedel af dem, der afslutter gymnasiet i dag, begynder på en uddannelse lige bagefter, skriver Berlingske.
Med tiden er det nemlig blevet mere en selvfølge end en sjældenhed at tage et sabbatår, inden man begynder på en videregående uddannelse. Siden 2012 er andelen af studenter, der tager mere end to sabbatår, fordoblet. 38 procent havde i 2020 ikke startet ny uddannelse efter gymnasiet.
Samtidig begyndte kun 11 procent en videregående uddannelse lige efter deres ungdomsuddannelse, hvilket er en halvering i forhold til 2012. Og den tiendedel, der faktisk starter studie efter gymnasiet, skal forklare sig selv, hvis de gør.
Det mærker Natalia Kakaroumpa.
»Folk spørger mig tit, hvorfor jeg ikke skulle ud at opleve verden og stå på egne ben. Men det har jeg i virkeligheden altid gjort.«
Læs hele artiklen her.
Den lille by gemte på en uhyggelig hemmelighed. Pludselig tog en gammel mand ordet. »Jeg må fortælle noget …«
Det var en hemmelighed, der var så ond og hemmelig, at kun få i landsbyen kendte den. Og sådan gik årene.
Unge mænd blev gamle mænd blev døde mænd, og pludselig, på et møde, rejste en gamling sig op. Det var Edmond Réveil, som den franske avis Le Monde har beskrevet. Han var 95 år gammel, og næsten alt i hans liv var forhenværende, skriver Berlingske.
Han var en forhenværende modstandsmand, en forhenværende soldat, en forhenværende baneembedsmand, og snart ville han også i det store og hele være forhenværende her på jorden. Det vidste han, og han vidste også, at når han døde, ville den sidste levende erindring om hemmeligheden dø.
Derfor rejste han sig på mødet i soldaterforeningen i Meymac, en mindre by sydøst for Limoges. Mødet var egentlig forbi, og deltagerne havde rejst sig, nogle var ved at gå, skriver Le Monde, og så rømmede Réveil sig og begyndte at tale.
»Jeg har noget, som jeg må fortælle jer,« indledte han, og så begyndte han at fortælle.
De gående gik tilbage til deres pladser, de stående satte sig ned, de talende tav, og kort efter var hele forsamlingen – som den franske avis skriver – »målløs«.
Få hele historien her.
Kirurger stopper efter dramatisk magtkamp – giver længere ventetider til kræftpatienterne
På torsdag siger den skandaleramte mave- og tarmkirurgiske afdeling på Aarhus Universitetshospital (AUH) farvel til de to overlæger, der i juni sagde deres job op i protest mod den tidligere cheflæge på afdelingen. Det betyder, at hospitalet fra på fredag ikke kan garantere mave- og tarmkræftpatienter en operation inden for den lovfastsatte ventetid, da man ikke har kunnet tiltrække den nødvendige ekspertise til afdelingen, skriver Jyllands-Posten.
»Vi er fokuserede på, at patienterne får den rigtige operation på det rigtige tidspunkt. Men vi har fra på fredag ikke længere tilstrækkeligt erfarent personale til at operere det nødvendige antal patienter. Derfor kan jeg ikke garantere, at vi kan overholde ventetidsgarantien i den kommende tid,« siger Ole Mogensen, som er professor og konstitueret cheflæge på afdelingen for mave- og tarmkirurgi, til Jyllands-Posten.
Han – og resten af afdelingen – vil dog gøre alt for, at patienterne ikke skal vente længere end de lovfastsatte to uger, lyder det. Blandt andet har man henvendt sig til udenlandske og andre af landets mave- og tarmkirurgiske afdelinger for at få hjælp til at håndtere patienterne.
De to kirurger har sagt op i kølvandet på skandalen om for lange ventetider for kræftpatienter på afdelingen og som resultat af manglende tillid til samarbejdet med netop cheflægen. I juni blev cheflægen fritaget for tjeneste. Derefter slog hospitalsledelsen en af de to specialiststillinger op.
Læs hele historien her.
Det sker i dag:
De Danske Bilimportører kommer med tal for bilsalget i Europa i juli.
Retten i Glostrup skal afgøre, om varetægtsfængslingen af briten Anthony Mark Patterson i sagen om svindel med udbytteskat for cirka ni milliarder skal fortsætte.
Dansk Folkeparti holder sommergruppemøde i Flensborg. Partiet holder pressemøde klokken 11.00.
Filmfestivalen i Venedig begynder og varer frem til 9. september. For første gang i 33 år er en dansk spillefilm udtaget til hovedkonkurrencen. Det er filmen Bastarden, der er instrueret af Nikolaj Arcel.
De danske mestre fra FC København spiller playoffkamp i kvalifikationen til Champions League.
