Fra 30. juli: Vejene kommer før eller senere

Budgetoverskridelserne på 2,2 milliarder kroner for 11 vejprojekter skyldes bl.a. stigende byggeomkostninger. Men de gamle amter har også undervurderet prisen for omfartsveje, som staten har overtaget.

Kun få måneder før, at regeringens infrastrukturkommission skal barsle med en langsigtet og prioriteret investeringsplan for nye trafikanlæg, er vejområdet blevet ramt af budgetoverskridelser på 2,2 milliarder kroner for 11 større projekter.

De store huller i Vejdirektoratets anlægsbudgetter truer nu med at forsinke kampen mod den kritiske trængsel på vejene, der vil vokse og vokse i takt med, at trafikken frem mod 2030 næsten fordobles.

På trods af det gigantiske underskud ligger det ikke i kortene, at nogle vejprojekter helt må droppes, oplyser transportminister Flemming Hansen (K).

»Anlægsprojekterne er politisk besluttet i trafikaftalerne fra 2003, 2005 og 2006. Og det er regeringens hensigt at gennemføre dem under forudsætning af, at der findes finansiering,« siger Flemming Hansen.

Men ministeren kan til gengæld ikke udelukke, at der skal ske besparelser på nogle af de vejprojekter, der allerede er ved at blive udført eller projekteret.

Og Flemming Hansen varsler også, at byggestarten for enkelte af de planlagte vejprojekter må udskydes.

Projekter i farezonen
I første omgang skal politikerne i Folketingets Trafikudvalg og Finansudvalg inden nytår afgøre, om der skal ske ændringer i projekterne for udvidelsen af Motorring 3, Frederikssundsmotorvejens første etape, Gørløse Omfartsvej samt de jyske motorvejsstrækninger Bording-Funder og Søften-Skejby.

Årsagen til, at det præcis er disse strækninger, som kommer i farezonen, er, at Vejdirektoratet står over for at skulle indgå store anlægskontrakter for netop de projekter. Derfor er det nødvendigt med en politisk afklaring af, om vejanlæggene er købt eller solgt, inden kontrakterne underskrives.

Men ifølge en statusrapport fra Transportministeriet til Folketinget kan det i de kommende år også blive nødvendigt at genoverveje andre af de politisk besluttede vejudvidelser, der lige nu befinder sig på et tidligt stadie i anlægsprocessen.

Det drejer sig f.eks. om Frederikssundsmotorvejens anden etape fra Motorring 4 til Frederikssund, udbygningen af Holbækmotorvejen mellem Roskilde Vest og Fløng, anden etape af motortrafikvejen mellem Holbæk og Vig samt fire omfartsveje på Sjælland og i Jylland.

»Glemte« omkostninger
Ifølge Vejdirektoratet er der flere årsager til, at anlægsbudgetterne løber løbsk.

Først og fremmest har det store byggeboom ført til så stor aktivitet på entreprenørområdet, at priserne er eksploderet. Også prisen på grus, der lægges under asfalten, er steget betydeligt.

Men alene 540 millioner kroner af ekstraregningen skyldes, at de tidligere amter har »glemt« at medregne omkostninger til projektering, tilsyn og administration i forbindelse med projekterne for de omfartsveje, som staten overtog, da amterne blev nedlagt 31. december 2006.

»I samarbejde med forligspartierne besluttede regeringen allerede ved overtagelsen, at projekternes skøn skulle ses efter i sømmene. Og en første vurdering fra Vejdirektoratet viser, at udgifterne har været undervurderet fra amternes side. Men også disse projekter vil blive undersøgt til bunds,« siger Flemming Hansen, der har nedsat et hurtigtarbejdende granskningsudvalg, som skal analysere de 11 løbske anlægsbudgetter.

Fejl hos Finansministeriet
Den radikale transportfører Martin Lidegaard siger, at de nu nedlagte amter tilsyneladende har været lige så dårlige til at regne som staten.

Martin Lidegaard er oprørt over, at anlægsbudgetterne er skredet med 2,2 milliarder kroner på trods af, at Vejdirektoratet og Transportministeriet lovede bod og bedring, da prisen for udvidelsen af Motorring 3 for et par år siden voksede fra cirka én til to milliarder kroner. Og nu er der endda lagt yderligere 240 millioner kroner oveni regningen for det projekt.

Tidligere pååret kom det ligeledes frem, at Finansministeriet i årevis har fejlbudgetteret de store vejprojekter, fordi prisreguleringen af de besluttede anlæg skete med udgangspunkt i prisindekset for boligbyggeri i stedet for prisindekset for anlæg af veje og broer.

Et underskud på den konto på 650 millioner kroner blev dog bagatelliseret, fordi der var tale om store projekter, der skal finansieres over mange år.

Men hvis trafikpolitikerne tror, de kan gentage det i forbindelse med budgetskredet på 2,2 milliarder kroner, gør de ifølge den konservative finansordfører Christian Wedell-Neergaard regning uden vært.

»Det er klart, at alle bestræbelser må gå på at sikre, at projekterne holdes inden for de bevillinger, der er givet. Og hvis man kan udskyde noget eller på anden måde regulere projekterne, så skal man gøre det,« siger Christian Wedell-Neergaard.

Ny praksis
Flemming Hansen siger, at Transportministeriet i samarbejde med Finansministeriet har indført en ny praksis for budgettering af fremtidens store anlægsprojekter.

»Det vil styrke grundlaget for, at budgetterne holdes,« siger han.

Et andet lille lyspunkt i den dystre beretning om statsvejene er den kendsgerning, at nogle få andre projekter kører rigtig godt. F.eks. bliver opgraderingen af motortrafikvejen mellem Ønslev og Sakskøbing til motorvej godt ti millioner kroner billigere end budgetteret.

Så man kan næsten allerede nu forestille sig violinerne i baggrunden, når det sidste stykke motorvej til den kommende Femern-forbindelse bliver indviet 2. november i år.