»Foruroligende« udvikling: Ny plan skal bremse vækst i sovemedicin til børn og unge

Sundhedsstyrelsen skal komme med forslag til indsatser, som kan nedbringe forbruget af melatonin blandt børn og unge. Grundlæggende skal børn ikke have sovemedicin, mener minister.

»Grundlæggende skal børn ikke have sovemedicin, medmindre det er helt særlige tilfælde, særligt når ingen kender langtidsvirkningen af melatoninbrug hos børn,« siger Ellen Trane Nørby.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Alt for mange børn og unge får sovemedicin. Forbruget skal ned. Vi må gøre noget.

Det er budskabet fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), efter at Berlingske de seneste dage har beskrevet, hvordan antallet af unge, som får ordineret melatonin, bliver ved med at vokse – trods massivt politisk fokus på at nedbringe forbruget.

»Det er foruroligende, at vi stadig ser en stigning i antallet af brugere. Vi er nødt til at sætte ind, og det skal vi gøre med de rette initiativer,« siger Ellen Trane Nørby.

Hun har således bedt Sundhedsstyrelsen om at komme med forslag til indsatser, man kan iværksætte for at knække den stigende kurve.

På få år – fra 2011 til 2016 – er antallet af brugere af receptpligtig melatonin i aldersgruppen 0-17 år steget med 99 pct. – fra 4.631 til 9.196, fremgår det af Ugeskrift for Læger.

Og ifølge de nyeste tal fra Sundhedsdatastyrelsen steg antallet yderligere fra 2016 til 2017 med fire pct. i denne aldersgruppe til 9.570, mens tallet når helt op på omkring 15.000, hvis man også indregner forbruget blandt unge op til 24 år.

Medicinen gives oftest til børn med f.eks. ADHD og autisme, og mange forældre giver udtryk for, at medicinen hjælper dem til at falde til ro og sove langt bedre.

Blandt læger er der imidlertid bekymring over udviklingen, blandt andet fordi der mangler viden om langtidseffekten ved brug af melatonin, ligesom der findes en stribe andre, mindre indgribende muligheder for at bekæmpe søvnbesvær, fremhæves det.

Sundhedsministeren ønsker også at få nedbragt forbruget.

»Grundlæggende skal børn ikke have sovemedicin, medmindre det er helt særlige tilfælde, særligt når ingen kender langtidsvirkningen af melatoninbrug hos børn,« siger Ellen Trane Nørby.

I landsforeningen SIND hilser formand Knud Kristensen det velkomment, at der skal gøres nye forsøg på at reducere forbruget.

»Vi skal have løst det problem, som gør, at vi har mennesker, der på grund af psykiske problemer ikke kan sove om natten og får et elendigt liv. Men man skal ikke alene gå efter at reducere medicinforbruget – man skal finde ud af, hvordan man så i stedet hjælper de børn.«

I Sundhedsstyrelsen oplyser centerchef Marlene Øhrberg Krag, at der er sat flere tiltag i gang, »som vi tror på sigt vil medvirke til, at forbruget kan falde«.

Bl.a. er anbefalingerne for mental sundhed blevet revideret, og der er udgivet et forløbsprogram for børn med ADHD, som er en gruppe, der ofte behandles med melatonin. Men der er også brug for mere viden om, hvem det er, der får melatonin og for hvad, og det skal man nu have nærmere afdækket, påpeges det.

»Derudover kan der være behov for en målrettet informationsindsats rettet mod lægerne, der behandler børnene,« vurderer Marlene Øhrberg Krag.