Forurenet vand koster milliarder

Forurening af drikkevand med sprøjtemidler koster forbrugerne op imod 10 mia. kroner, siger vandværkerne, der vil have lovgivet om bedre beskyttelse af vandet. Miljøministeren siger, at loven er god nok. Det vil kommunerne have præciseret.

Drikkevandsboringer landet over er så forurenede med sprøjtemidler, at tabet på lukning af boringer og udgiften til nye boringer de kommende år kan løbe op i næsten ti milliarder kroner. Et beløb som vandværkerne for en stor dels vedkommende er nødt til at opkræve hos forbrugerne.

De nye tal kommer fra de kommunale vandværkers forening DANVA efter eksperternes afdækning af, at et stigende antal boringer er ramt af forurening over grænseværdien. Og med udsigten til, at hele 400 forureningsramte indvindingsboringer står foran lukning, appellerer direktørerne fra seks af landets største vandforsyninger i dag i Berlingske Tidende til Folketinget om at sikre en bedre beskyttelse af de boringer, der henter danskernes drikkevand op fra undergrunden.

»En vækst i antallet af forureninger og lukkede boringer vil føre til, at vores børn må købe vand i supermarkedet eller lade sig nøje med vand af dårligere kvalitet. For eksempel søvand tilsat desinficerende klor,« skriver vandforsyningsdirektørerne fra København, Århus, Odense, Aalborg, Randers og Esbjerg i en kronik i avisen i dag.

Løsninger i kampen mod forurenet drikkevand kan være rensning af vandet, import af søvand fra Sverige eller afsaltning af vand fra Øresund. Men DANVA fastslår, at langt den bedste og billigste løsning er at beskytte drikkevandet bedre mod forurening, end tilfældet er i dag.

Regler skal præciseres

»Vi har behov for en lovændring, der giver mulighed for generelt at beskytte indvindingsboringerne mod brugen af bekæmpelsesmidler i zoner på op til 300 meter. I dag er der kun en begrænset mulighed for at gøre det i ganske særlige konkrete tilfælde,« siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Han får i nogen grad tilslutning fra kommunerne, der er drikkevandsmyndighed.

»På baggrund af en dialog med Miljøministeriet har vi forstået, at miljøbeskyttelsesloven allerede i dag giver en bedre mulighed for at beskytte boringerne, end vi troede. Vores fortolkning har været, at loven kun kan bruges undtagelsesvis. Men nu ser det ud til, at loven kan anvendes bredere. Det forventer vi, at Miljøministeriet vejleder kommunerne om,« siger kontorchef Eske Groes, Kommunernes Landsforening (KL).

Det ønske er miljøminister Karen Ellemann (V) indstillet på at imødekomme.

»Hvis der er problemer med at forstå reglerne, og kommunerne efterspørger en præcisering, så er det logiske jo at sende dem en vejledning,« siger Karen Ellemann. Hun er til gengæld ikke klar til at gå ind på det noget mere vidtrækkende ønske fra vandværkerne om at lovgive om en generel beskyttelseszone på op til 300 meter.

»Det kan føre til en overflødig beskyttelse, der betyder spild af penge til at kompensere landbruget for udbyttetab,« siger Karen Ellemann.

Hun vil efter sommerferien fremsætte et lovforslag om at udvide beskyttelseszonerne ved drikkevandsboringer fra en radius på 10 meter til 25 meter. Fødevareministeren undersøger for tiden en model for, hvordan landmændene skal kompenseres for tab ved en udvidelse af beskyttelseszonen.