Forsvarsministerium afviste fusion med militær ledelse

Selv om der er gået ti år, siden topembedsmænd afviste den samling af forsvarets militære og politiske ledelse, som forsvarsminister Nick Hækkerup slås for, gælder indvendingerne stadig, mener tidligere forsvarschef Jesper Helsø.

Forsvarschef Peter Bartram (th.) skal ifølge forsvarsminister Nick Hækkerups lovforslag i fremtiden have kontor ved siden af ministeren. Her er han på besøg i en dansk forpost i Afghanistan i 2012. Arkivfoto: Christian Brøndum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En sammenlægning af forsvarets ledelse, Forsvarskommandoen, med den politiske ledelse i Forsvarsministeriet »frembyder ikke en realistisk mulighed for at skabe en øverste ledelse, der kan bistå forsvarsministeren med at varetage sit ministeransvar«.

Med disse ord nedskød topembedsmænd fra Forsvarsministeriet med daværende departementschef Anders Troldborg i spidsen i en rapport i 2003 planer om at sammenlægge forsvarets militære og politiske ledelse, som forsvarsminister Nick Hækkerup (S) nu med ti års forsinkelse ønsker at gennemføre. Embedsmændenes rapport fra dengang er ellers hidtil holdt hemmelig med begrundelsen, at der var tale om et internt arbejdspapir. Men forud for Folketingets behandling i næste uge af Nick Hækkerups lovforslag om ændringer i forsvarets ledelse har Finansministeriet frigivet rapporten, hvori Forsvarsministeriets departement gør klart, at en sammenlægning af ministerium og Forsvarskommando ikke lever op til kravene til forsvarets fremtidige ledelse. Og de indvendinger, som Forsvarsministeriet dengang gjorde udtrykkeligt opmærksom på, gælder stadig, mener tidligere forsvarschef Jesper Helsø.

»Det er betimeligt, at rapporten nu offentliggøres, for der er ikke sket så store ændringer i kravene til forsvarets ledelse, at der er grund til at ændre konklusionerne fra 2003,« siger han.

Modellen, som embedsmændene dengang advarede imod, ligner på afgørende punkter den model for sammenlægning, som forsvarsminister Nick Hækkerup har gjort sig til talsmand for, og som han nu agter at gennemføre, om nødvendigt alene med Enhedslistens stemmer. Forsvarschefen og en større del af Forsvarskommandoen integreres i Forsvarsministeriet, og resultatet bliver én organisation med en minister, en departementschef og en »tilknyttet militærfaglig rådgiver i skikkelse af en forsvarschef«, som det hedder i 2003-rapporten. Fordelen ved en sammenlægning er ifølge den ti år gamle rapport, at forsvaret får en »fælles strategisk ledelse vedrørende udvikling og planlægning, samtidig med at der sikres hurtige og effektive informations- og beslutningsveje mellem forsvarschefen og forsvarsministeren«. Netop disse gevinster ved en sammenlægning har Nick Hækkerups brugt som begrundelser for at trække forsvarets militære ledelse ind i Forsvarsministeriet.

Bagdelene ved samlingen er ifølge den gamle rapport, at »armslængdeprincippet« mellem minister og forsvar svækkes. »Udfordringen vil være at holde ministeren fri af problematiske enkeltsager på det operative niveau, idet forsvarsministeren vil have sværere ved at holde sig hævet over den daglige drift, som forsvarschefen vil være mere involveret i,« hedder det i rapporten fra dengang.

Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen, kalder 2003-rapporten for en »tilståelsessag«. »Nu har vi det sort på hvidt, at Forsvarsministeriets departement sagde fra,« siger han.

Analyserne fra 2003 og 2012 peger også på, at en sammenlægning vil have væsentlige fordele, blandt andet bedre kommunikation?

»Ja, og derfor har vi sagt, at vi ikke er afvisende over for en fysisk samplacering, selv om jeg ikke tror, det vil give store besparelser på kort sigt. Men i vores model fritager man ikke den militærfaglige rådgivning for aktindsigt, som man gør i ministerens model. Jeg mener, man må have offentlighed og adgang til aktindsigt om den militærfaglige indstilling til ministeren, så man i hvert fald efterfølgende kan se, hvad der er sket.« Troels Lund Poulsen opfordrer ministeren til at »tænke sig rigtigt godt om«, inden han beslutter, om han vil gennemføre sit lovforslag om forsvarets ledelse med snævert flertal med Enhedslisten.

»Det vil i givet fald sætte et helt nyt pres på forsvarsforligskredsen,« mener Troels Lund Poulsen.

Spørgsmålet om forsvarets ledelse blev ikke en del af sidste års forsvarsforlig, fordi Venstre og de Konservative ikke kunne enes med Hækkerup om en ledelsesmodel. Men ifølge Troels Lund Poulsen »havde vi en forståelse om, at vi skulle diskutere, hvordan vi kan lave et effektivt samarbejde i forsvarets ledelse. Men der har ikke været en eneste politiske kontakt om det, så ministeren løber fra et klokkeklart løfte til os«.

Liberal Alliances forsvarsordfører, Villum Christensen, har tidligere givet forsvarsministeren fuld støtte til at indrette forsvarets ledelse efter eget ønske. Men selv om han stadig mener, at ministeren har ansvaret for den udøvende magt, arbejder han nu for et kompromis. Blandt andet fordi de borgerlige partier har bebudet, at de vil lave om på forsvarsledelsen, hvis de efter næste valg får flertal for det. »Jeg håber, vi kan få enderne til at nå sammen, for sagen er for vigtig til politisk drilleri,« siger han.

Nick Hækkerup har tidligere fastslået, at han om nødvendigt vil gennemføre forsvarsloven med et smalt flertal.