Forsvarsminister vil ikke udelukke kampfly i Grønland: »Jeg vil ikke på forhånd afvise noget, der kan vise sig at være en nødvendig løsning. Men det ligger ikke lige til højrebenet«

Forsvarsminister Trine Bramsen åbner døren på klem for danske kampfly i Grønland. Men det kan både blive uforholdsmæssigt dyrt for Danmark og kollidere med aftalen om at fastholde Arktis som et lavspændingsområde.

Forsvarsminister Trine Bramsen forlader Elysee-palæet i Paris efter et møde med europæiske ledere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Geoffroy von der Hasselt/Ritzau Scanpix

Det bliver ikke forsvarsminister Trine Bramsen (S), der på forhånd afviser at placere danske kampfly i Grønland.

Mens Rusland i disse dage opruster i Arktis, kan russiske kampfly i dag operere uhindret i luftrummet over Grønland, eftersom Danmark ikke har nogen kampfly placeret i landet til at foretage såkaldt afvisningsberedskab. Og det kommer efter alt at dømme ikke til at ændre sig foreløbig. Berlingske citerede i går Forsvarsministeriets pressechef, som på vegne af embedsværket oplyste, at der ikke er planer om danske kampfly i Grønland, ligesom to militærforskere vurderede, at kampfly i Grønland er en uforholdsmæssigt stor investering for Danmark.

Derfor har Forsvarsministeriet henvendt sig for at foreslå et interview med Trine Bramsen, som gerne vil understrege, at »det er en politisk og ikke en administrativ beslutning, om der skal placeres kampfly i Grønland«.

»Derfor kommer jeg heller ikke til at afvise noget på forhånd. Når det er sagt, ligger det heller ikke lige for, at der skal placeres danske kampfly i Grønland. Det vil kræve et helt ekstremt setup og et uddannelsesniveau, der ikke er til stede i dag. Dertil kommer, at jeg har et ønske om, at vi fastholder Grønland som et lavspændingsområde. Og endelig skal en beslutning om danske kampfly i Grønland jo indføres i samarbejde med grønlænderne. Men altså: Det er en politisk beslutning, om der skal placeres kampfly i Grønland. Og set i lyset af, at udviklingen går rigtig stærkt i de her år, bliver det ikke mig, der kommer til at afvise noget på forhånd,« siger den nye forsvarsminister.

Men det er ikke forkert, når dit ministerium oplyser, at der er ikke planer om at etablere et dansk afvisningsberedskab i Grønland?

»Det er forkert at skrive, at man kan glemme alt om kampfly i Grønland. For jeg er sådan set åben for at diskutere, om der opstår et behov for det i fremtiden. Jeg vil ikke på forhånd afvise noget, der kan vise sig at være en nødvendig løsning. Men det ligger ikke lige til højrebenet, at der kommer kampfly til Grønland. Men det er altså en politisk beslutning, hvorvidt der skal være danske kampfly på Grønland eller ej,« siger Trine Bramsen.

Kræver milliardinvesteringer

Et permanent afvisningsberedskab i Grønland vil dels kræve, at Danmark køber flere kampfly end de aftalte 27 nye F-35 fra Lockheed Martin, hvilket i sig selv kan føje et tocifret milliardbeløb til de estimerede 66 milliarder kroner hen over flyenes levetid. Et afvisningsberedskab i Grønland kræver derudover et luftoperationscenter og kommunikationssystem til at understøtte flyene, såvel som radarer, der kan opdage fjendtlige kampfly.

På den baggrund har to lektorer fra Forsvarsakademiet, Jon Rahbek-Clemmensen og Peter Viggo Jakobsen, vurderet, at et amerikansk afvisningsberedskab i Grønland er betydeligt mere realistisk.

Er det realistisk at oprette et dansk afvisningsberedskab med kampfly i Grønland?

»Det kræver et rigtig, rigtig stort setup, som vi ikke har i dag. Men udviklingen går rigtig stærkt i de her år. Og der er også mange ting, som jeg for fem år siden ville sige ikke var realistisk, men som vi i dag står i. Derfor synes jeg, at man skal passe på med at spå om fremtiden. Men som sagt er intentionen fra regeringens side at opretholde Grønland som et lavspændingsområde. Det er meget, meget væsentligt,« siger Trine Bramsen.

Grønland har stor militær betydning for USA, ikke mindst på grund af Thule-basen, som blandt andet huser radarer, der indgår i det amerikanske missilskjold. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ulrik Bang.

Aftale om lavspænding i Arktis

Det har siden 2008 været aftalen mellem de fem arktiske kyststater, at Arktis skal forblive et lavspændingsområde. En aftale, som de fem kyststater i form af Rusland, USA, Canada, Norge og Danmark via Grønland genbekræftede for bare 16 måneder siden.

Kan du se danske kampfly i Grønland for dig, når du samtidig gerne vil fastholde Arktis som et lavspændingsområde?

»Det, jeg siger, er, at det er en politisk beslutning. Jeg kommer ikke til at afvise noget på forhånd. Det ligger ikke lige for. Det kræver et kæmpe setup. Men det er en politisk beslutning, og ikke en administrativ beslutning, hvorvidt der skal være kampfly på Grønland,« siger Trine Bramsen.

Har Forsvarsministeriet på noget tidspunkt lavet nogen form for estimater for, hvad det ville koste at have en kampflykapacitet i Grønland?

»Nej, det har vi ikke«.

Har I nogen som helst idé om, hvad det vil komme til at koste?

»Nej«.

Hvilke undersøgelser af muligheden for kampfly i Grønland ligger der så forud for, at I nu henvender jer med et ønske om at fortælle, at du ikke udelukker muligheden for kampfly i Grønland?

»Det, der er vigtigt for mig at sige, er, at det er en politisk beslutning og ikke en administrativ beslutning. Jeg kommer ikke til at afvise noget på forhånd. Så når I skriver, at man kan glemme alt om danske kampfly i Grønland, vil jeg bare tilføje, at det er en politisk beslutning og ikke en administrativ beslutning. Og hvis fremtiden ændrer sig, er det ikke mig, der på forhånd har afvist det,« siger Trine Bramsen.

Er det ikke det langt mest sandsynlige udfald, at det ikke kommer til at ske?

»Det ligger ikke lige for. Det kræver et kæmpe logistisk og uddannelsesmæssigt setup. Så det kommer ikke til at ske hverken i morgen, eller om et år, eller om fem år. Men jeg synes også, at de seneste års udvikling har vist, at man ikke skal afvise noget på forhånd«.