Forsvarsminister: Danske læger skal ikke til Syrien, hvis amerikanerne trækker sig

Regeringen besluttede for kun en måned siden at sende et dansk lægehold til det nordøstlige Syrien. Siden da har Tyrkiet indledt en militær offensiv i samme område, som har sendt sikkerheden i området ud i frit fald. Og med Donald Trumps udmelding om, at de amerikanske styrker bliver trukket ud af området, hersker der nu tvivl om det danske bidrag, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Tyrkiske soldater og tyrkisk støttede syriske militsfolk i udkanten af Manbij nær Tyrkiets grænse. Syriske regeringsstyrker gik mandag ind i den vigtige by i den nordlige del af Syrien for at hindre tyrkerne og militserne i at erobre den. Fold sammen
Læs mere
Foto: ZEIN AL RIFAI/Ritzau Scanpix

I foråret 2020 rejser et dansk kirurghold på 14 personer til det nordøstlige Syrien, hvor de skal arbejde på en amerikansk militærbase. Det bekendtgjorde regeringen i sidste måned. Det bliver første gang, Danmark bidrager til kampen mod Islamisk Stat på den syriske side af grænsen, hvor ganske få lande fra koalitionsstyrken opererer.

Men netop det nordøstlige Syrien er et langt farligere sted i dag, end det var i september. Onsdag eftermiddag i sidste uge rykkede tyrkiske tropper over grænsen og angreb kurdiske stillinger med kampfly og artilleri, få dage efter at USAs præsident, Donald Trump, varslede, at USA trækker sine tropper ud af det nordøstlige Syrien og i øvrigt ikke vil stå i vejen for, at Tyrkiet invaderer det kurdisk kontrollerede område.

Op mod 100.000 mennesker er drevet på flugt fra de syriske grænsebyer, og FN har advaret om en forestående humanitær katastrofe.

»Der er ingen tvivl om, at sikkerhedssituationen i det område, som tyrkerne er rykket ind i, er langt værre i dag, end den var i september. Tyrkerne er gået meget hårdt ind mod kurderne, og det har betydet, at der er flere kamphandlinger i området,« siger Johannes Riber Nordby, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

En helt afgørende forudsætning

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) fortalte i sidste uge, at Tyrkiets militære operation ikke ændrer på beslutningen om at sende danske kirurger og sygeplejere afsted i foråret 2020.

Men lægeholdet bliver ikke sendt afsted, hvis de amerikanske tropper ikke længere er i området, siger hun nu.

»Amerikansk tilstedeværelse i Syrien er en helt afgørende forudsætning for, at vi til foråret kan sende et dansk kirurgbidrag til en amerikansk base i Syrien. Lige nu udvikler situationen sig time for time. Og det er således også klart, at det er meget svært at spå om, hvordan situationen ser ud til foråret. Vi følger situationen meget tæt og er i tæt dialog med vores allierede,« skriver Trine Bramsen i en e-mail til Berlingske.

Berlingske har også spurgt hende, om det i lyset af den tyrkiske offensiv stadig er forsvarligt at sende et lægehold til det nordøstlige Syrien. Det ønsker hun ikke at forholde sig til.

Statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) præsenterede i september fire militære tiltag, hvoraf to indebærer danske tropper i Mali. De to tiltag blev vedtaget af Folketinget i oktober. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

I sikkerhed på amerikansk base

Det amerikanske militær har flere baser i det nordøstlige Syrien. Forsvarsministeriet oplyser ikke, hvilken base det danske kirurghold skal udsendes til. Beliggenheden er omfattet af skærpet fortrolighed, så end ikke Udenrigspolitisk Nævn er informeret om den. Der er dog tale om en base på »sikker afstand af grænsen mellem Tyrkiet og Syrien«, oplyser ministeriet.

»Generelt er det klart, at sikkerhedssituationen i det nordøstlige Syrien er markant forværret. Det giver nærmest sig selv. Men hvad det indebærer af risici for de danske læger og sygeplejersker er svært at vurdere, når vi ikke ved konkret, hvor de skal opholde sig og under hvilke betingelser,« siger Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Tyrkiet vil ifølge præsident Recep Tayyip Erdogan oprette en såkaldt sikkerhedszone langs den syrisk-tyrkiske grænse. Den tyrkiske offensiv er hovedsageligt rettet mod de to kurdiske grupper Syriens Demokratiske Styrker og YPG, men i sidste uge blev amerikanske specialstyrker beskudt af tyrkisk artilleri.

Selv om sikkerheden i området generelt er i frit fald, er det danske lægehold næppe i særlig fare, så længe holdet befinder sig på en amerikansk militærbase, vurderer Johannes Riber Nordby.

»Lige nu er det jo meget usikkert, hvad amerikanerne rent faktisk vil foretage sig i Syrien. Men så længe, lægeholdet er udstationeret på en amerikansk base, er der næppe så meget at være bekymret for. Det er helt afgørende i spørgsmålet om deres sikkerhed. Uagtet, at der er voldsomme kamphandlinger i gang. Jeg kan ikke se, at hverken tyrkerne, russerne eller syrerne kan have nogen interesse i at ramme en amerikansk base med de følger, det ville få,« siger Johannes Riber Nordby.