Forsvarschef måtte tie om F16-krise

General Peter Bartram har stået på sidelinjen, mens hans flyteknikere skrev brev til statsministeren for at komme hjem til oktober. Men han forstår deres frustration, for de kunne ikke vide, at forsvarschefen allerede havde anbefalet at hjemtage flyene.

Tungebåndet var låst på forsvarschef Peter Bartram, og han kunne derfor ikke offentligt støtte sine flymekanikere, da de klagede over for et for stort arbejdspres i forbindelse med kampen mod Islamisk Stat, Arkivfoto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

KUWAIT: Allerede mange uger før flyteknikerne ved F16-basen på Skrydstrup gav sig til at forfatte et brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen med en kraftig opfordring til ikke at forlænge kampflyenes mission i Irak ud over 1. oktober, havde forsvarschef Peter Bartram mundtligt anbefalet Forsvarsminsteriet at hjemtage kampflyene. Men forsvarschefens militærfaglige rådgivning til ministeriet måtte ikke offentliggøres, og derfor vidste flymekanikerne ikke noget om deres chefs forsøg på at få missionen afsluttet.

Det fortæller general Peter Bartram i et interview med Berlingske i forbindelse med et besøg sammen med forsvarsminister Carls Holst (V) og en gruppe embedsmænd og journalister på Al Jaber-flybasen i Kuwait, hvorfra de danske fly udfører bombetogterne mod terrormilitsen Islamisk Stat, IS.

»Ambitionsniveuet, som er fastsat i forsvarsforliget er, at man inden for en periode på tre år skal kunne udsende et F16-bidrag i 12 måneder. Og når jeg kigger på den tid, der er gået, har vi været væsentligt over,« konstaterer Peter Bartram, blandt andet med henvisning til at Danmark sidste år deltog i flere omgange med kampfly til afvisningsberedskabet i de baltiske lande og i år også sender kampfly til Islands luftrumsovervågning.

Udsendelsen til Irak medfører, at de danske F16-piloters generelle uddannelse og omskoling er blevet sat på pause, fordi der ikke er tilstrækkelige flytimer til rådighed i Danmark.

»Piloterne vil derfor ikke være klar til andre opgaver end opgaven i Irak. Det kan vi leve med i en kortere periode, men ikke i længden,« siger Peter Bartram.

»Jeg har vidst længe, at flymekanikerne var hårdt presset. Det hørte jeg allerede for et år siden hernede. Flyene er i sig selv også blevet gamle, og det er et puslespil at finde de rigtige fly til opgaven. Jo flere timer du flyver i dag, desto færre har du til opgaverne i morgen.«

Forsvarschefen indstillede mundligt længe inden sommerferien at tage flyene hjem ved mandatets udløb.

»Men der var jo ikke nogen af flyteknikerne, der kunne se, at jeg havde påpeget forholdene, og at jeg af hensyn til den politiske proces var forhindret i at fortælle om det. Man ønskede ikke, at min indstilling kom ud, før man havde håndteret det i den politiske proces, og det må jeg jo acceptere. Jeg ønsker selvfølgelig, at den militærfaglige rådgivning skal komme fra mig, men jeg har forståelse for, at flyteknikerne, hvis de ser, at der ikke er sagt eller gjort noget, føler sig presset til at gøre noget selv. Men det mudrer selvfølgelig billedet.«

Nødt til at tage politiske hensyn

I forsvarschefens skriftlige anbefaling for små to uger siden gentog han, at flybidraget bør trækkes hjem, ligesom han nævnte muligheden for at udsende Flyvevåbnets mobile radarenhed. Formelt set er beslutningen om hjemtagningen og udsendelse af en radar endnu ikke truffet, men Peter Bartram hæfter sig ved, at både forsvarsministeren og udenrigsministeren, Kristian Jensen (V), har udtalt sig om hjemtagningen.

Generer det dig, at de ansatte i forsvaret kan have haft en fornemmelse af, at du har været fraværende i debatten om flyene og forsvarets tilstand i det hele taget?

»Jeg har været fraværende i medierne, men jeg har udfyldt rollen som regeringens rådgiver. Det er et grundvilkår som forsvarschef, at man skal tage politiske hensyn, og det må man acceptere. Men det er vigtigt, og jeg tror også, folk vil erkende, at jeg faktisk havde gjort mit arbejde og sagt det, jeg skulle.«

Bebrejder du Forsvarsministeriets departement for håndteringen af spørgsmålet om hjemtagning af F16-flyene?

»Nej, jeg vil ikke gøre mig til dommer over, hvordan andre håndterer det. Men det har en demokratisk værdi, at man bliver brugt som rådgiver. Min største styrke er, at jeg kan give et samlet billede af forsvaret, personellet, hensynet til allierede og opgaveløsningerne. Man kunne godt have ønsket sig, at min rolle havde været mere klar. Hele diskussionen ville have haft gavn at, at man fik mit indspil tidligere i debatten, men over for det står altså, at vi har vores politiske proces og demokrati.«

Anbefalinger må gerne vrages

Risikerer man at andre, pressede medarbejdere giver sig til at skrive breve til statsministeren?

»Det er jeg ikke nervøs for. Jeg har haft mange drøftelser med den nye minister om forsvarschefens rolle, og jeg synes, det er utroligt glædeligt, at ministeren også opfatter mig som den faglige ekspert og har sagt, at han vil tale med mange, men kun vil tage sin faglige rådgivning fra mig. Det er jeg utrolig glad for, fordi jeg synes, der skal være den respekt. Samtidig har jeg lovet, at jeg vil fortælle ham min ærlige mening, og at hverken jeg eller andre vil mangle forståelse for, når dele af vores anbefalinger ikke bliver fulgt, fordi der kan være andre, politiske hensyn. Jeg bliver ikke indebrændt, hvis nogle af mine forslag ikke bliver fulgt. Jeg ville blive mere indebrændt, hvis jeg ikke fik lov til at komme med mine anbefalinger.«

På et pressemøde i Kuwait om den fremtidige danske indsats i kampen mod IS gentog forsvarsminister Carl Holst igen og igen, at svaret i høj grad afhænger af den militærfaglige rådgivning.

General Bartram havde selv anbefalet hjemtagelse af F16-flyene, men kunne ikke offentligt støtte sine flyteknikere.

Posted by Berlingske on 25. august 2015