Forsvarets spiontjeneste kaster røgslør over NSA-sag

Forsvarets Efterretningstjeneste afviser, at der er sket ulovlig aflytning i Danmark, men vil ikke gå i detaljer om f.eks. danske aftaler med USA. Reelt aner vi ikke, hvad der foregår, fastholder eksperter.

Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Thomas Ahrenkiel, vil ikke lade sig interviewe til Berlingske om NSA-overvågningerne. I stedet har han sendt en skriftlig udtalelse, som man »absolut ikke bliver klogere af«, konstaterer to af landets fremmeste eksperter. Arkivfoto: Kasper Palsnov Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ja, vi udveksler følsomme oplysninger med USA. Ja, dansk lov bliver overholdt, også af amerikanerne.

Men nej, vi vil ikke udrede præcist hvorfor. Og nej, vi vil ikke tydeliggøre, hvorfor en bred aflytning af flere lande, heriblandt Danmark, måske kan opfattes som lovlig.

Omtrent dette kan man udlede af det danske efterretningsvæsen efter de seneste dages debat om amerikansk spionage i Danmark.

Senest har chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Thomas Ahrenkiel, argumenteret for, at en eventuel aflytning af klimatopmødet COP 15 i København i december 2009 ikke var ulovlig. Til gengæld var Ahrenkiel i går i Politiken ikke fuldstændig afvisende over for, at overvågningen var foregået.

Reaktionen fra FE-chefen faldt, efter at Information torsdag offentliggjorde et fortroligt dokument, der var blevet lækket af den tidligere efterretningsansatte Edward Snowden. Dokumentet viser, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA med stor sandsynlighed overvågede nøgleaktører op til og under klimatopmødet i København, og at NSA bl.a. kom i besiddelse af et dansk forhandlingsdokument.

»Man bliver ikke klogere«

Berlingske henvendte sig i går til FE med 18 konkrete spørgsmål som oplæg til et interview, der skulle tydeliggøre, hvornår aflytning mod Danmark er ulovlig.

Efter lang betænkningstid undlod FE at svare på de 18 spørgsmål, men sendte i stedet ét skriftligt svar, hvori det nok en gang betones, at FE er i dialog med andre landes efterretningstjenester, og at der ikke er grundlag for at antage, at der foregår ulovlige amerikanske efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark.

»Det gælder også i forhold til COP 15 i København,« står der.

FEs pressemedarbejder oplyste, at FE-chef Thomas Ahrenkiel også kunne citeres for følgende:

»Danske efterretningstjenester har et samarbejde med andre landes efterretningstjenester. Det sker inden for rammerne af dansk lovgivning. FE udtaler sig ikke om det nærmere indhold i dette samarbejde. Det bemærkes dog, at danske efterretningstjenester selvsagt ikke må bede andre landes efterretningstjenester om at foretage sig noget i Danmark, som FE ikke selv vil kunne foretage sig. Det er samtidig vigtigt at forstå, at efterretningsspørgsmål et langt stykke hen ad vejen ikke kan eller bør håndteres i det åbne rum. Dialogen håndteres som udgangspunkt mellem efterretningstjenesterne, som holder regeringen og kontrolinstanserne informeret.«

Berlingske forelagde i går Ahrenkiels svar for flere eksperter.

»Man bliver ikke klogere. Men det er vel heller ikke meningen,« konstaterer Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet.

»Han siger to ting: Vi har spurgt amerikanerne, om de har gjort noget ulovligt. De svarer nej. Og detaljerne tåler ikke offentlighedens lys, så I må blande jer udenom. Læg mærke til, at Ahrenkiel siger, at vi ikke må bede amerikanerne om at gøre noget, danskerne ikke må. Men han siger ikke noget om, hvad amerikanerne må bruge til eget formål,« siger Peter Viggo Jakobsen og opsummerer:

»Reelt siger han ingenting.«

Danskere anholdt for spionage

Siden juni 2013 har historie på historie baseret på lækkede dokumenter fra Edward Snowden afsløret, hvordan den amerikanske efterretningstjeneste NSA systematisk overvåger og indsamler data om verdens borgere, herunder toppolitikere som kansler Merkel.

Afdækningen har også vist, at USA bl.a. har spioneret mod Brasilien, Mexico og EU. Det er velkendt, at lande spionerer mod hinanden. Center for Terroranalyse har bl.a. understreget, at flere lande spionerer i Danmark og især forsøger at skaffe informationer om forskning og teknologi.

Og Danmark er ikke bedre. I 1987 blev Niels Hemmingsen og Jens Ellekær arresteret i Polen efter at have fotograferet militære anlæg. Og midt under en meget omtalt sag i 2009 om jægersoldaten Thomas Rathsacks skrivekløe, som kostede både forsvarschef og forsvarsminister jobbet, erkendte FE højst usædvanligt, at Danmark havde spioner i Afghanistan.

Forsvarets voldsomme reaktion på bogen skyldtes ikke mindst, at bogen beskrev, hvordan danske jægersoldater beskyttede en agent i Afghanistan. For FE havde en tilsvarende agent-operation rullende i Kabul, da bogen udkom.

USA vil aldrig blive straffet

Selv om spionage er velbeskrevet, er det ikke ensbetydende med, at det er lovligt. Flere jurakyndige har de seneste dage argumenteret for, at amerikansk spionage mod COP 15 vil være ulovlig. På spørgsmålet om, hvad man kan udlede af Ahrenkiels forklaringer om amerikansk overvågning i Danmark, svarer professor i strafferet Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet:

»Ingenting.«

Vestergaard forklarer, at en fremmed efterretningstjeneste kun må overvåge det, som en dansk efterretningstjeneste må. Med andre ord: Der skal være lovhjemmel.

»Overholder man ikke de regler, kan det være en overtrædelse af straffelovens spionageparagraf eller straffelovens almindelige bestemmelse om krænkelse af meddelelseshemmeligheden. Hvis du vil retsforfølge, kræver det dansk straffemyndighed – det vi kalder jurisdiktion – og så skal det være foregået på dansk territorium, være begået af en person i Danmark eller være rettet mod danske myndigheder,« siger Jørn Vestergaard.

Så selv om amerikanerne spionerede bredt mod flere lande ved COP 15 og herved opsnappede danske oplysninger, var det ulovligt?

»Ja. Det er spionage og en krænkelse af danske myndigheder. Nu er der det særlige ved COP 15, at FN havde retshåndhævelsen over Bella Center, men det er ikke til hinder for, at man retsforfølger.«

Men vi er enige om, at der aldrig vil komme en dansk retssag mod USA?

»Ja. Selvfølgelig vil der ikke det. Spionagesager giver ikke anledning til straffesager. Man bruger diplomatiske midler. Udviser de pågældende eller kalder ambassadøren til samtale. Det bliver også ekstra besværligt, når NSA sidder på Honolulu, og hverken Lidegaard eller Thorning har lyst til at ringe til Obama og sige: Hvad bilder du dig ind. Merkel gjorde det, men det var usædvanligt.«

Så amerikansk spionage ved klimatop-mødet er formelt hamrende ulovligt, men reelt konsekvensløst?

»Ja. Det er formentlig hamrende ulovligt, men jeg må tage det forbehold, at jeg ikke ved, præcist hvordan det er foregået,« siger Jørn Vestergaard.

Statsministeren skal forklare sig

Statsministeren er blevet indkaldt i et endnu ikke datosat samråd i sagen af Enheds-listen. Partiets retsordfører, Pernille Skipper, mener, at der findes to forklaringer på, hvorfor regeringen fastholder, at der ikke er sket ulovlig overvågning:

»Enten findes der aftaler med USA – og dem har danskerne ret til at kende. Eller også holder regeringen sig for øjne og ører.«