Forsvarets ledelse angribes for at svigte sine soldater

Tidligere kontreadmiral angriber forsvarets ledelse for »skildpaddetaktik« og for ikke at bakke sine egne op. Hans kritik bliver støttet af både chefen for Hærens Officersskole og officerernes fagforening.

Kan danske soldater som disse på patrulje ved Gereskh i Afghanistan være helt sikre på at blive bakket ubetinget op af forsvarsledelsen? Nej, ikke nødvendigvis, lyder det fra tidligere og nuværende topfolk i forsvaret. Ja, selvfølgelig, men det foregår ikke i medierne, svarer forsvarschefen. Arkivfoto: Erik Refner Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Auditørkorpsets beslutning om at rejse tiltale mod en delingsfører for grov pligtforsømmelse i Afghanistan udløser nu skarp kritik af dansk forsvars top.

Forsvarsledelsen savner »mod og mandshjerte« til at forsvare deres undergivne soldater mod overgreb fra presse og politikere, skriver den tidligere kontreadmiral, Torben Ørting Jørgensen, i en kronik i Berlingske i dag, hvor han støtter tilsvarende kritik fra en ung, dansk premierløjtnant i Helmandprovinsen i Berlingske i går.

Forsvarets højeste militære ledelsesniveau har »overset den ledelsesetiske dimension af chefsvirket og ladet det erstatte af spin, fortielse og gustne politiske overvejelser.«

Ifølge den tidligere kontreadmiral, der selv forlod forsvaret i utide efter en konflikt med sine chefer, svigter forsvarschef Knud Bartels de undergivne officerer, som er blevet hængt ud for at beordre folk i døden eller for at sende folk ud i risikofyldte opgaver, hvis ikke de betaler dummebøder.

»Hvor svært kan det være, at komme med en klar udmelding til offentligheden om, at man i dansk forsvar ikke fostrer officerer, der bevidst og uden grund får slået deres soldater ihjel,« spørger Torben Ørting Jørgensen.

Røg uden ild

Et andet eksempel på, hvad den tidligere kontreadmiral kalder forsvarschefens »skildpaddetaktik« så man efter offentliggørelsen af WikiLeaks-dokumenter sidste år om udlevering af irakiske fanger til tortur. I stedet for at udtrykke tillid til sine undergivne oprettede forsvaret en »hotline«, hvor soldater kunne indgive oplysninger om noget, de fandt i strid med reglerne, ligesom en undersøgelse blev sat i værk.

»I denne em af »ingen røg uden ild« kunne tidligere udsendte soldater og officerer så sidde og varme sig ved et handlingsmønster scenograferet af forsvarets ledelse, hvor der ikke blev bakket op, men alene tilsikret, at det højeste militære og politiske ledelsesniveau ikke kunne udsættes for kritik,« lyder det fra Torben Ørting Jørgensen.

Chef for officersskolen: Dybt skuffende

Chefen for Hærens Officersskole, oberst Eigil Schiønning, er enig i kritikken. Han kalder forløbet af den senere tids sager mod officerer for »dybt skuffende« og efterlyser ligesom Ørting Jørgensen opbakning fra forsvarets ledelse til de soldater, der anklages.

»Hvis der falder dom over dem, kan vi afskedige folk. Men indtil da må man bakke dem op. Og husk, man kan ikke støtte folk med tilbagevirkende kraft,« siger officersskolens chef.

»Vi lærer jo de unge officerer, at de får en fantastisk opgave med at føre deres folk i krig. Men deres ansvar rækker langt længere end det gør i fredstids-Danmark. Derfor sorterer vi de officerer fra, som ikke er villige til at tage det ansvar. De skal stole på deres egen dømmekraft. Vi lærer vores officerer ikke at leve i en 0-fejls kultur, men at turde tage de skæverter, der kommer. Men så er vi også nødt til at bakke dem op,« mener Eigil Schiønning.

Et spørgsmål om tillid

Formanden for officerernes fagforening, HOD, kommandør Bent Fabricius, påpeger, at alle forsvarets ledelsesdirektiver, visioner og personalepolitik hviler på tillid til, at ledelsen bakker soldaterne op, ligesom ledelsen skal have tillid til, at soldaterne udfører opgaverne bedst muligt.

Bent Fabricius er enig med Torben Ørting Jørgensen i, at forsvarets ledelse derfor må »stå på mål for sin besætning«.

»Behandlingen af sagerne er uanstændig lang, og jeg er meget enig i konsekvenserne for de soldater, der sættes i gabestok«, siger Bent Fabricius. Han mener at kunne se, at der er gået »forsvarsministerium« i udnævnelsen af officerer på ikke bare topniveau, men på mellemniveauet, hvor det handler om majorer og orlogskaptajner. »Og så må man spørge, hvad der egentlig foregår - om der er gået politik i det,« siger Bent Fabricius - der ikke ubetinget støtter kritikken af forsvarschefen for manglende opbakning til sine undergivne.

Da daværende forsvarsordfører for Socialdemokraterne, John Dyrby Paulsen, anklagede den tidligere chef for Forsvarets Materieltjeneste, generalmajor Per Ludvigsen, for nepotisme, bad Knud Bartels således skriftligt John Dyrby Paulsen om at behandle forsvarets ansatte ordentligt.

»Vi ved jo heller ikke, hvad han måtte have sagt om de andre sager. Men jeg har ikke set forsvarschefen gå ud offentligt med opbakning til sine ansatte i de seneste sager,« tilføjer han.