Forsvarets køb af våben forgylder tidligere officerer

Tidligere officerer i Forsvaret tje­ner store summer via firmaer, der fungerer som mellem­led mellem Forsvaret og våbenindustrien, når forsvaret køber nyt materiel. Problematisk, siger eksperter.

Når det danske forsvar køber våben eller materiel, får en række tidligere officerer i forsvaret ofte promiller eller procenter af handelen og tjener store summer.

Efter at have arbejdet med materielanskaffelser for forsvaret, har en håndfuld danske eks-officerer etableret firmaer, som fungerer som den internationale våbenindustris repræsentanter i Danmark - i flere tilfælde for netop de koncerner, officererne tidligere købte ind hos.

Berlingske Tidende har gennemgået regnskaberne for tre af disse firmaer, drevet af tidligere officerer, blandt dem firmaet Military Equipment Denmark, der fik sagen om forsvarschef Jesper Helsøs kritiserede jagt i Estland til at rulle, da firmaet efterfølgende inviterede Helsø til en fremvisning af Saab-produkter i Sverige.

De tre firmaer har på fem år haft en samlet bruttofortjeneste på 74,4 millioner kroner med gennemsnitligt 2,4 medarbejdere i hvert firma.

Lige for tiden tjener eks-officererne på projekter som den nye helikopter EH101, nye bjærgningskøretøjer fra Büffel, kanonen Millennium samt moderniseringen af kampvognen Leopard 2.

I modsætning til lande som USA og Storbritannien er svingdøren mellem det danske forsvar og våbenindustrien ureguleret.

Behov for regulering

Projektleder Nicholas Marsh forsker i våbenhandel ved det internationale fredsforskningsinstitut i Oslo er blandt de kritikere, der mener, at området bør reguleres for at bevare tilliden til militære indkøb intakt og sikre mod mistanke om interessekonflikter.

»I andre lande har man søgt at dæmme op for de potentielle problemer ved at sige, at tidligere forsvarsfolk godt må søge ansættelse i våbenindustrien, men at de skal vente i et år til halvandet i karantæne, før de må lade sig ansætte. Det er så sandelig bedre, end at de går direkte gennem svingdøren fra forsvaret over til våbenindustrien.«

Ifølge Mark Pyman fra Transparency International i Storbritannien arbejder de, der formidler kontrakter mellem forsvar og leverandører i Europa - mellemmændene og våbenagenterne - stadig i en svært gennemskuelig gråzone, imens der er mere gennemsigtighed hvad angår våbenindustrien og de offentlige indkøberes rolle og forpligtelser i en handel.

»Der er afgjort brug for mere gennemsigtighed på det her område. Det mest oplagte vil være et krav til våbenkoncernerne, som bruger mellemmændene, om at de skal sikre, at mellemhandlerne har baggrunden i orden og klart medgiver, hvilke ordrer de arbejder for at få hjem, og hvad de får ud af det i procenter. Samt om de procenter er rimelige set i forhold til det arbejde, de har udført,« siger Mark Pyman fra Transparency International.

Men forsvaret ser ingen problemer på området, siger kommunikationschef Anders Paaskesen fra Forsvarets Materieltjeneste.

»Vi har ingen konkurrenceklausuler, der forhindrer tidligere officerer i at arbejde for industrien. Vi har heller ingen aktuelle planer om at indføre sådanne regler. Vi kan ikke se, hvordan det skulle være muligt at træffe en usaglig beslutning for at få et job i industrien bagefter. Beslutninger om materiel-anskaffelser træffes ikke af én mand, men af mange, og i sidste ende skal de godkendes politisk.«