Forsvarets ansatte må bære uniform ved Copenhagen Pride, men ikke ved Men In Blacks demonstrationer

Forsvaret skal fremover give sit samtykke, hvis ansatte vil demonstrere iført uniform. Og mens Forsvaret i flere år har deltaget i LGBT-festivalen Copenhagen Pride, kommer Men In Blacks demonstrationer mod coronarestriktioner ikke på listen over Forsvarets blåstemplede aktiviteter. Berlingske har spurgt forsvarschefen hvorfor.

 
Brian Bjørnsøn er en af dem, der tager Forsvarets uniform på, når han demonstrerer og marcherer for Men In Black i København. Video: Mathias Svold. Redigering: Kristina Finne. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter flere ugers hovedbrud over, hvad Forsvaret kan gøre ved, at personer i uniform deltager i Men In Blacks demonstrationer mod coronarestriktioner, meldte forsvarschef Flemming Lentfer sig fredag klar med nye regler.

Forsvarets ansatte må ikke længere bære uniform ved demonstrationer uden Forsvarets samtykke. Og Men In Blacks demonstrationer kommer ikke på listen over blåstemplede aktiviteter.

Forsvaret har officielt taget afstand fra deltagelsen, »da det ikke foreneligt med Forsvarets værdier«, men Forsvarets ledelse måtte hurtigt erkende, at reglerne ikke gjorde det muligt at forbyde Forsvarets ansatte at demonstrere iført uniform. Indtil nu, altså.

Berlingske har derfor spurgt Flemming Lentfer, hvordan Men In Blacks demonstrationer ikke er forenelige med Forsvarets værdier.

»Det er værdier som det humanistiske syn, respekt for demokrati, åbenhed og gennemsigtighed. Den slags ting synes jeg ikke er i overensstemmelse med det konkrete tilfælde,« forklarer Flemming Lentfer.

Hvordan er Men In Blacks demonstrationer ikke forenelige med disse værdier?

»Det er jo en afvejning, vi som arbejdsgiver foretager. Den kan man selvfølgelig altid diskutere, men det er i hvert fald faldet sådan ud i dette tilfælde.«

Hvad er det, der er galt med Men In Blacks synspunkter?

»Det er jo præcis det, jeg siger. Jeg tror ikke, vi kan komme det tættere,« siger Flemming Lentfer.

Men du har jo ikke sagt det. Du har fortalt om Forsvarets værdier, og at de ikke er afspejlet hos Men In Black, men på hvilken måde ser vi det?

»Forsvaret er blandt andet sat i verden for at respektere en demokratisk samfundsopfattelse, hvor gældende love, regler og forordninger respekteres. Og hvor Forsvaret bidrager til fred og stabilitet gennem sit virke. Og det er opfattelsen i det konkrete tilfælde, at de to ting ikke harmonerer tilstrækkeligt med hinanden.«

Men In Black demonstrerer jo ikke mod fred og stabilitet. De demonstrerer mod coronarestriktioner, og det er vel et legitimt synspunkt, uanset om man finder det sympatisk eller ej?

»Det kan du have ret i. Men det er bare ikke noget, som Forsvaret mener, at vi skal ligesom… på den uniforme del. For det er uniformen, vi taler om her. Hvad folk har af opfattelser privat til ting og sager, det er omfattet af ytringsfriheden. Den er helt ubeklikket. Det har ikke noget med det her at gøre. Det har noget at gøre med, hvad man gør i uniform,« siger Flemming Lentfer.

Forsvarschef og general Flemming Lentfer har fredag præsenteret nye regler for Forsvarets uniformer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Apolitisk

De nye regler indebærer konkret, at Forsvarets uniformer, insignier og kendetegn ikke anvendes af Forsvarets ansatte uden for tjenesten, medmindre Forsvaret »i befaling eller ved anden tjenstlig instruktion« har givet samtykke til det. Det gælder demonstrationer og optog af enhver karakter. Det gælder samtidig deltagelse i politiske debatter eller andre manifestationer af politiske holdninger.

Er sigtet, at Forsvaret skal være apolitisk; således at Forsvaret ikke skal forbindes med nogen politiske synspunkter?

»Forsvaret er apolitisk. Forsvaret arbejder på opdrag af Folketinget og regeringen,« siger Flemming Lentfer.

Kommer Forsvaret så heller ikke fremover til at deltage i Copenhagen Pride?

»Jo, det kan vi sagtens vælge at gøre.«

Forsvaret har siden 2016 deltaget officielt i LGBT-festivalen Copenhagen Pride, hvor der demonstreres for mangfoldighed og lige rettigheder.

Er det ikke en politisk stillingtagen, at man gerne vil forbindes med Copenhagen Pride?

»Det kan du jo have en pointe i, men det er den afvejning, vi som arbejdsgiver kommer til at foretage,« siger Flemming Lentfer.

»Hvis du har det synspunkt, at deltagelsen i Pride handler om at vise en diversitet, som vi gerne vil have i Forsvaret, fordi vi også gerne vil afspejle den diversitet, der er i samfundet, så kan man jo have det som affarende plads. Hvis du mener, det er en politisk holdningstilkendegivelse, vil du kunne komme frem til noget andet. Det påtager vi os som arbejdsgiver at vurdere i det konkrete tilfælde,« siger den firestjernede general.

Ikke et historisk skifte

De fleste kan nok tilslutte sig, at det er et sympatisk synspunkt at gå ind for diversitet og ligebehandling. Men det er dog et synspunkt. Er det ikke et historisk skifte, at Forsvaret indleder en praksis med at tage stilling til hvilke synspunkter, man vil sanktionere?

»Nej, det mener jeg ikke. Men det er jo tydeligt nu, at der er brug for at præcisere de her ting.«

Men det er jo ikke apolitisk, hvis Forsvaret fra gang til gang skal tage stilling til, om det, som de ansatte måtte ønske at demonstrere for, er foreneligt med Forsvarets værdier.

»Det mener jeg ikke, at du har ret i. Udgangspunktet er, at vi er apolitiske. Så vi forholder os til, om noget er politisk. Vi forholder os ikke omvendt til, at vi er politiske og dermed finder på, hvad vi kan gøre, som synes at være apolitisk. Så du skal vende den om.«

Kan man ikke sige, at det er politisk at deltage i Copenhagen Pride? At gå ind for diversitet og lige rettigheder er vel et politisk synspunkt; det er bare et bredt anerkendt politisk synspunkt.

»Nej, og det er det, jeg prøvede at sige før. Nu lægger vi de her regler ud, og når man har et aktivt ansættelsesforhold til Forsvaret, så påtager vi os som arbejdsgiver at foretage den vurdering, som skal til i de situationer, som er meldt ud i de her regler. Og det kommer vi til at gøre, og så påtager vi os selvfølgelig et ansvar for at vurdere, om vi er på den ene side eller på den anden side. Det må man jo gerne diskutere, når vi når frem til de konkrete eksempler. Det er jo heldigvis en fri verden,« siger Flemming Lentfer.