Forsvaret sender Challenger-fly til Middelhavet

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark skal igen bidrage til det europæiske grænseagentur Frontex’ indsats for bådflygtninge på Middelhavet.

Det danske forsvar sender et Challenger-fly og fem mand til den amerikanske luftbase Sigonella på Sicilien, oplyser Værnsfælles Forsvarskommando. Flyet skal være i aktion frem til 15. september.

Operationen Joint Operation Tritons formål er at forhindre drukneulykker i Middelhavet, og opgaven for det danske mandskab består i at overvåge og patruljere skibstrafikken fra luften i områderne omkring Sicilien, Lampedusa og Malta.

Skibstrafikken bliver blandt andet overvåget med radar, mens et kamera tager billeder. Hvis noget mistænksomt bliver observeret sender man besked til Frontex.

Udover Danmark deltager 25 europæiske lande i den fælles operation.

BNB