Forsvaret fortiede efterforskning af embedsmisbrug i toppen af Frømandskorpset

Det var ikke rigtigt, da Forsvaret fortalte offentligt, at en efterforskning om embedsmisbrug i Frømandskorpset var afsluttet, uden at der var blev rejst tiltale mod frømændenes chef. Vildledning, siger ekspert, mens Forsvaret beklager.

Frømandskorpset, som til dagligt holder til på Marinestation Kongsøre ved Isefjorden, er i øjeblikket udsendt til Guineabugten, hvor de jagter pirater. Fold sammen
Læs mere
Foto: Forsvarsgalleriet/Henrik Palshøj
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I februar 2021 kunne Forsvaret oplyse på sin hjemmeside, at Forsvarets Auditørkorps havde afsluttet sin efterforskning af embedsmisbrug i Frømandskorpset.

Auditørerne, som havde efterforsket sagen siden 2019, havde ifølge Forsvaret ikke fundet grundlag for at rejse sigtelse mod chefen for Frømandskorpset, kommandørkaptajn Jens Birkebæk Bach.

Og det var godt, at det nu var afklaret, om der var hold i mistanken. Det sagde chefen for Specialoperationskommandoen, generalmajor Peter Boysen.

»Jeg tager til efterretning, at auditørerne ikke har fundet anledning til at rejse sigtelse i sagen. Når det er sagt, så var det stadig den rigtige beslutning at få sagen undersøgt, for der var tale om meget alvorlige påstande, som Forsvaret ikke kunne sidde overhørig,« udtalte generalmajoren i en nyhed om sagen på Forsvarets hjemmeside.

Men efterforskningen var ikke afsluttet. Det bekræfter Forsvarets Auditørkorps, kendt som FAUK, over for Berlingske.

Efterforskningen, som Berlingske omtalte mandag, og som forsvarsmediet Olfi tidligere har omtalt, omfattede oprindeligt flere forskellige sager om gaver, vennetjenester, en stripper til en sommerfest og indkøb af motorbåde for 27 millioner kroner.

Sagen om motorbådene handler om, hvorvidt personlige relationer mellem Jens Birkebæk Bach og erhvervsmanden Jeppe Handwerk spillede en rolle, da Frømandskorpset købte to 550 hestekræfters motorbåde til 27 millioner kroner gennem Handwerks virksomhed, Copenhagen Global.

Vildledning

Og mens resten af sagskomplekset blev lukket i februar, er sagen om embedsmisbrug i forbindelse med motorbådsindkøbet stadig under efterforskning.

Det undlod Forsvaret at nævne i sin nyhed.

»Der er efter min vurdering tale om fortielse, når Forsvaret skriver, at efterforskningen er afsluttet, uden at nævne, at en del af efterforskningen ikke er afsluttet,« siger Jesper Olsen, formand for Transparency International, ekstern lektor i offentlig forvaltning ved Københavns Universitet og selv tidligere embedsmand.

Frømandskorpset udgør sammen med Jægerkorpset Danmarks to specialoperationsstyrker. Frømændene varetager særlige opgaver på vandet og i kystnære landområder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Forsvarsgalleriet/Emil Klinke Jensen.

»Det afgørende er, at Forsvaret giver indtryk af, at hele efterforskningen er afsluttet, og at der ikke er mere at komme efter. Så har man jo vildledt. Og det dur jo ikke,« siger Jesper Olsen.

Oplysningen om, at sagen om embedsmisbrug i motorbådsindkøbet stadig er under efterforskning, finder man derimod, hvis man slår op på side 54 i FAUKs årsberetning, som udkom i marts 2021, en måned efter Forsvarets udmelding.

Her skriver FAUK, at man har afsluttet efterforskningen af et sagskompleks om embedsmisbrug i Frømandskorpset. Men, skriver FAUK:

»Auditøren efterforsker fortsat den del af sagskomplekset, der vedrører muligt embedsmisbrug i forbindelse med forsvarets indkøb af bådmotorer«.

FAUK har over for Berlingske bekræftet, at sagen stadig er under efterforskning i november 2021.

»Det er et problem, når Forsvaret bliver taget i sådan noget, for det risikerer at ødelægge Forsvarets troværdighed. Så vil folk jo, næste gang de ser en nyhed fra Forsvaret, kunne foranlediges til at spørge sig selv, hvad der ikke bliver oplyst,« siger Jesper Olsen.

Ifølge Forsvarskommandoen skyldes udeladelsen en kommunikationsfejl.

Frømandskorpsets motorbåde, de såkaldte RHIBer, er blandt korpsets vigtigste redskaber. Her træner korpset med de nye både under den aktuelle mission i Guineabugten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Fridberg/Forsvarsgalleriet.

Kodex VII

Forsvarskommandoen har over for Berlingske ikke ønsket at forholde sig til, om udmeldingen lever op til den såkaldte sandhedspligt, som danske myndigheder er bundet af. I stedet beklager Forsvarskommandoen sagen.

»Vi skal beklage, at artiklen den 17. februar 2021 på forsvaret.dk ikke var fuldt ud dækkende for de gældende forhold; at der reelt er tale om flere sager, som ikke alle blev afsluttet. Det burde den have været, og artiklen vil blive opdateret med den yderligere information, at Forsvarsministeriets Auditørkorps fortsat undersøger en del af sagskomplekset, der vedrører muligt embedsmisbrug i forbindelse med indkøb af bådmotorer, ganske som du påpeger,« skriver en presserådgiver til Berlingske.

Sandhedspligten er nedfældet i det såkaldte Kodex VII, populært kendt som embedsmændenes bibel.

Her lyder det, at embedsmænd ikke må videregive »oplysninger, som er urigtige eller i sammenhængen er vildledende«, hverken over for pressen, offentligheden eller Folketinget. Det indebærer også, at embedsmænd ikke må fortie faktuelle oplysninger, som er afgørende for forståelsen af en sag.

»Sandhedspligten indebærer ikke kun, at man formelt fortæller sandheden, men også, at man ikke udelader afgørende oplysninger,« siger Jesper Olsen.

Forsvarskommandoen har efter Berlingskes henvendelse redigeret i nyheden fra februar, og det fremgår nu, at sagen om motorbådene stadig er under efterforskning.