Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Forlaget People'sPress kan ånde lettet op.
Forsvaret vil ikke kære fogedrettens kendelse om, at Thomas Rathsacks omstridte bog "Jæger - i krig med eliten" godt må udkomme. Ifølge forsvarschef Tim Sloth Jørgensen burde bogen dog have været stoppet.
- Jeg er naturligvis ked af, at det ikke er lykkedes os at stoppe bogudgivelsen, fordi det er vores opfattelse, at bogen udgør en sikkerhedsrisiko. Og jeg kan konstatere, at dommeren også finder, at bogen indeholder fortrolige oplysninger, som burde hemmeligholdes af militære og sikkerhedsmæssige årsager, og som kan skade Danmarks forhold til andre lande, siger Tim Sloth Jørgensen i en kommentar.
Trods de fortrolige oplysninger giver det dog ifølge fogedretten ikke mening at nedlægge et fogedforbud, fordi manuskriptet allerede er offentliggjort. Og det vil landsretten ikke ændre på, vurderer Tim Sloth Jørgensen.
- Efter at have drøftet sagen med vores juridiske rådgivere er det vores opfattelse, at vi ikke kan nå længere i denne sag ad rettens vej. Derfor har vi besluttet ikke at kære dagens kendelse til en højere retsinstans. Det ændrer dog ikke ved, at bogen i forsvarets øjne udgør en sikkerhedsrisiko, som vi på anden måde må søge at imødegå, siger Tim Sloth Jørgensen.
/ritzau/
Forlag: Vi har vundet en halv sejr
Forsvaret er trætte af Politiken