Forsvarere: Dommere behandler ikke småord med den fornødne respekt

Der er stort fokus på småord som »men«, »vel« og »helt bestemt« i danske retssale, lyder det fra parterne i salen. Men der er situationer, hvor de små ord bør få mere opmærksomhed hos dommerne, mener sammenslutning af forsvarsadvokater.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen. En stor del af vidner og tiltaltes troværdighed er bundet op på måden, de taler på, og det, de siger. »Sprog, fremtoning – alt tæller. Jeg kan ikke sætter brøker på, men det er jo et helhedsindtryk, og det betyder da meget, det gør det,« siger formand for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg.
Læs mere
Fold sammen

Opmærksomheden om sproglige virkemidler er i højsædet for både dommere, anklagere og forsvarer i danske retssale. Sådan lyder det samstemmigt fra foreninger bag parterne.

»Sprog, fremtoning – alt tæller. Jeg kan ikke sætter brøker på, men det er jo et helhedsindtryk, og det betyder da meget, det gør det,« siger formand for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg.

Debatten er aktualiseret af et nyt forskningsprojekt, der viser, hvordan vidner og tiltaltes brug af småord som »men«, »jo«, »helt bestemt«, etc. kan påvirke afgørelsen i danske retssager. For ordene indikerer, hvor sikker man er i sit udsagn - eller hvor sikker, man gerne vil give indtryk af at være.

»Et meget håndfast og skråsikkert vidne har ikke automatisk en større troværdighed end et usikkert vidne. I nogle situationer kan det stå stærkere, hvis man er mere tøvende, for der er jo ingen, der på forhånd ved, at der sker et drab eller en ulykke om lidt, og at de derfor skal være opmærksomme,« siger Mikael Sjöberg.

Samme toner kommer fra anklager hos Københavns Politi Helene Lindberg Brædder, der underviser andre anklagere i retorik.

»Småord kan have stor betydning, fordi vi ligger så meget tolkning i det sproglige i retssalen, og fordi vi også som anklagere og forsvarere har en fortolkende rolle, når vi skal opsummere vidneudsagn undervejs,« siger hun.

Netop opsummeringerne, som forsvarere og anklagere laver, når vidner har afgivet forklaring, får kritik af Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Formand Kristian Mølgaard mener ikke, at danske dommere behandler småordene med »den respekt, man bør«.

»Der er situationer, hvor anklageren – og for så vidt også forsvareren - samler op på en forklaring og er tilbøjelig til at filtrere nogle småord fra. Dermed får man gjort udsagn mere sikre, end de er. Jeg har i flere tilfælde påpeget, at der skete en opstramning fra anklagerens side, og hvor jeg ikke har oplevet en fuld lydhørhed i forhold til, at det var en opstramning og at det ikke var helt rimeligt,« siger formanden, der ser en risiko for, at sager bliver »skævvredet«, hvis man »piller småord, som udgør forbehold, væk.«

Det er ikke en kritik, som Mikael Sjöberg kan genkende. Han påpeger, at et af de vigtigste værktøjer er at stille opfølgende spørgsmål, så udsagn bliver udfordret fra flere vinkler.

»Hvis formuleringen er uklar eller unøjagtig, sørger vi – eller parterne ved yderligere spørgsmål – om at få klargjort sætningen eller meningen med det sagte. Jeg genkender ikke den fordrejning af det sagte, som Mølgaard antyder. I hvis interesse skulle det være?« spørger han.