Forsvar for den danske forælder

Foto: Søren Bidstrup

Så kører den igen. Danske forældre er overbeskyttende curlingforældre. Og hvis vi ikke er dårlige på den ene måde, så er vi det på en anden måde. Ligesom folkeskolelærere og DSB og Skat.

Og vi har værsgo’ at have dårlig samvittighed.

Not! Det er blot en minimal gruppe letantændelige kritikere i en debatspalte eller i et kommentarspor, der larmer i mediebilledet i et forsøg på at stemple middelklassens forældre som inkompetente og separationsangste med rod i værdierne, bare fordi nogen har fortalt dem, at de pumper deres børns cykel eller kører dem til og fra Roskilde Festival.

I os forældre har børn og unge i dag nogle af Danmarkshistoriens hidtil bedste opdragere og modspillere og vejvisere. Vi sætter ikke, som forældre gjorde en gang, rigide grænser bare for at sætte grænser. Vi har ikke fortidens paranoide og fordomsfulde forhold til ungdom og seksualitet og musik og kultur i det hele taget. Vi engagerer os i vores børns liv. Vi er ikke fremmedgjorte overfor deres værdier, og vi forsøger efter bedste evne, at forstå deres hovedløse brug af sociale medier, nettet og alt dets væsen. Vi taler med dem som til »rigtige« mennesker. Hvad fanden skulle vi ellers?

Siger politikerne til vores unge: Skynd dig at få en uddannelse og et job. Så siger vi: Rolig nu. Find ud af, hvad du er god til. Hellere en glad skraldemand end en sur jurist. Pyt, hvis du må undvære perlegrus i indkørslen, når du bliver stor.
Vi lytter og vejleder vores børn, når de mærker forvirringen over, hvem de er, og hvad de skal være i livet. Gid vores egne forældre havde gjort det samme. Og vi roser dem, når de til vores store forundring alligevel navigerer overbevisende i en fragmenteret verden.

Nogle gange kan vi lide den samme musik som vores børn og tager måske med dem på festival. Vi kan lide deres venner, og vi ser måske vennernes forældre. Det gør vi, fordi vi har lyst, og fordi det er sjovt.

Og ja, vi fejler en gang i mellem. Forældre kommer til at sætte for mange og for få grænser. Vi giver for meget og for lidt opmærksomhed. Vi kører dem for sjældent og for ofte til Roskilde.

Nogle kalder os curlingforældre. Et dejligt billedskabende discount-begreb alle kan forstå og derfor trækker fra hoften, blot de hører om en forælder på Østerbro, der har smurt en lidt for lækker madpakke.

Livets curlingbane er ikke glat og fejlfri. Børn er ikke masseproducerede 20 kilo tunge sten af poleret granit.
Og ser man fligen af en forælder, der aldrig fejer foran sit barn, kan man være sikker på, at det er bluf.