Der ligger gudhjælpemig et World Trade Center i Ballerup.
Lidt længere fremme ligger »Chokoladekrydset«, opkaldt efter Toms.
Topdanmark, Siemens, IBM, KMD, Nordea, Atea, Sony, Sennheiser, Pfizer, GN, Ørsted og Leo Pharma ligger side om side i Lautrup-området, et af landets største industriområder.
Ballerup Kommune har rundt regnet lige så mange arbejdspladser – omkring 45.000 – som den har indbyggere. Derfor pendler der hobevis af veluddannede storkøbenhavnere til byen hver dag. Og derfor har Ballerup landets højeste BNP per indbygger, viser nye tal fra Kommunernes Landsforening.
Selv om det måske er blevet moderne at sætte spørgsmålstegn ved vækst, er BNPen – som økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen siger det – »benhård«:
»Den fortæller, om der skabes noget af værdi.«
Det gør der i Ballerup.

Berlingske beskrev i går, hvordan Region Hovedstaden i dag står for en større andel af landets BNP end i mange år. Dykker man dybere ned, står det klart, at det især er kommunerne i Københavns omegn, der trækker læsset. Ingen anden landsdel i Danmark oplever lignende vækst, når det kommer til værdien af den produktion, der bliver skabt. Syv af de ti kommuner med højest BNP per indbygger ligger i Region Hovedstaden.
Væksten i Københavns omegn i 2016 er ifølge Danmarks Statistik især drevet af industrien. I København er det derimod hovedsageligt serviceerhvervene – kommunikation, handel, transport – der driver væksten.
BNP fortæller os, hvad der bliver skabt af værdi på kommunens mange arbejdspladser. Med andre ord arbejder mange danskere i kommuner som Ballerup og trækker gode skatter med hjem, mens Ballerup derimod tjener på virksomhedsskat og udligning.
Én stor organisme
Region Hovedstaden fungerer som én stor organisme. Og i den organisme har kommunerne vidt forskellige opgaver i det store »arbejdsfællesskab«.
Ordene er Ballerups Borgmesters, Jesper Würtzen (S). Han tager imod os på sit kontor.
»Nogle kommuner har valgt at være bosætningskommuner, og de får gode skatteindtægter, men hvis alle valgte at være bosætningskommuner, så ville det falde sammen. Hvor skulle folk så arbejde henne? Vi ved, at de, der skal betale velfærden i samfundet, er virksomhederne, så det er vigtigt, at vi har et godt erhvervsliv,« siger Jesper Würtzen og fortsætter:
»De arbejdspladser, der skal ligge i hovedstaden, skal jo ligge et sted, og der meldte Ballerup sig tidligt på banen. Lautrup-området bliver kaldt Silicon Valley. Det er simpelthen en del af Ballerups DNA.«

Han understreger, at kommunen også har stor værdi af at være erhvervskommune. Og at han betragter alle kommunerne i Region Hovedstaden som tætforbundne.
»Altså, vi får jo også noget ud af det. Vi ligger højt, hvad angår virksomhedsskatter per borger. Man skal forstå hovedstadsområdet som et stort arbejdsmarked. Kommunerne i København har en kæmpe afhængighed af hinanden. De, der bor i Ballerup, er ikke dem, der arbejder i Ballerup. Vi er med til at trække den økonomiske udvikling i Hovedstaden, og det er vi glade for. I Ballerup ser vi os som en del af en stor region. Vi har altid set os som en del af Hovedstaden.«
Land versus by
Langs Ring 3 og Ring 4 – de store veje rundt om København – ligger flere af kommunerne med landets højeste BNP per indbygger. Ballerup, Glostrup, Brøndby, Gladsaxe og Gentofte.
Høje-Taastrups konservative borgmester, Michael Ziegler, har som Ballerups borgmester arbejdet specifikt på at skabe en erhvervsvenlig kommune. Det har medført stor vækst de seneste år, fortæller han. Og tiltrukket 9.000 nye arbejdspladser.
»Vi har en god placering – og så satser vi meget bevidst på det,« siger Michael Ziegler.
Da Grønttorvet skulle flytte fra Valby, rykkede det til Høje-Taastrup. Den store transportvirksomhed DSV er ligeledes trukket til.
Årsagerne er flere. Blandt andet ledig jord og lavere priser på jorden end længere inde mod København.
»Vi har pladsen til det. Vi er vel et af de steder, hvor du kan kombinere det med at være så tæt på København, som du kan komme, med at du ikke drukner i trafik.«

Tag stilling til følgende udsagn.
Når Michael Ziegler samlet skal vurdere, hvorfor det vækster mere i Københavns omegn end andre steder, lyder det:
»Når det rykker hos os og Københavns omegn og ikke på samme måde andre steder i landet, så skyldes det tilknytningen til København. Det kan man ikke sno sig uden om. Det er en stor styrke at være en del af hovedstadsområdet. Set med internationale briller er vi jo bare en del af København. Det er måske ikke vores selvforståelse, men sådan er det. Derfor tror jeg, at vi kan vækste bedre end andre kommuner andre steder i landet – det er en stor komparativ fordel,« siger Michael Ziegler.
Økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet er ikke i tvivl om, at en hovedårsag til, at kommunerne omkring København har succes i BNP, især skyldes deres placering tæt på hovedstaden.
»Alle kan ikke placere sig på Rådhuspladsen. Men at være tæt på kan være en fordel. At være tæt på kernen kan have samme gavnlige effekt. Det er bedre at ligge i for eksempel Ballerup end længere ude. Meget er nemmere i forhold til at trække på alle de muligheder, som en samling af virksomheder giver,« siger han.
Til fordel for hele landet
Jesper Würtzen, borgmesteren fra Ballerup, er synderligt bevidst om Ballerups fordel. Det er afgørende, at byen ligger op ad Københavns Kommune.
Når det kommer til den land-by-konflikt, der især blussede op efter valget i 2015, mener han, at det er afgørende for Danmark, at Region Hovedstaden står stærkt.
»Det er supervigtigt for Danmark, at Region Hovedstaden går godt. Det giver arbejdspladser på Sjælland og i Jylland, hvor man laver underafdelinger og så videre. Når virksomhederne vil placere sig et nyt sted, så er det i dag hovedstæderne, der konkurrerer, og her er det afgørende med et attraktivt erhvervsliv i hele regionen. Virksomhederne vil placere sig, hvor andre lignende virksomheder er. Det er sværere at trække de nødvendige medarbejdere til Holstebro, selv om der intet er galt med Holstebro.«
{embedded type="node/" id="61976096"}
