Forstå Marcus-sagen på fem minutter

19-årige Marcus Vestergaard Pedersen blev født af den »forkerte« kvinde. Forvirret? Få overblikket og svar på dine spørgsmål her.

Marcus Vestergaard Pedersen er her fotograferet i sin fars have i Hvidsten. En fertilitetsklinik forbyttede to kvinders befrugtede æg, og fejlen betyder, at han ikke er biologisk i familie med de forældre, han er opvokset hos. Nu forsøger han at finde sin biologiske mor. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Hvordan skete fejlen på fertilitetsklinikken?

I 1995 gik et par fra Randers, Marianne Sørensen og Henrik Pedersen, til en fertilitetsklinik for at få hjælp til at få et barn sammen. Mariannes æg blev befrugtet med hans sæd, og det blev frosset ned med Marianne Sørensens navn og CPR-nummer.

Den 9. marts 1995 rejste en kvinde fra Iran til Danmark for at få et æg sine æg befrugtet med en anonym, dansk sæddonor. Ved en fejl blev denne kvindes befrugtede æg registreret under Marianne Sørensens navn og CPR-nummer.

Da Marianne Sørensen i efteråret 1995 blev kunstigt befrugtet på klinikken, var der derfor 50 procents risiko for, at ægget ikke var hendes eget.

Da hun var tre måneder inde i graviditeten, opdagede klinikken, at der var risiko for, at Marianne Sørensen bar et barn, der biologisk ikke var hendes eget. Klinikken valgte ikke at oplyse Randers-parret om opdagelsen.

Den 1. juli 1996 fødte Marianne Sørensen en mørklødet søn.

Marcus med Marianne Sørensen, der fødte ham. Fold sammen
Læs mere

Hvornår blev fejlen opdaget?

Da Marcus Vestergaard Pedersen var tre år gammel viste det sig, at hans blodtype ikke matchede hverken Marianne eller Henriks blodtype. Det betyder, at han ikke kan være deres barn. De gik derfor til klinikken, der indrømmede fejlen. Senere fik familien lavet DNA-test, der bekræftede, at Marcus ikke er deres biologiske søn.

Marcus Vestergaard Pedersen som barn. Fold sammen
Læs mere

Kan Randers-parret have et barn, de ikke kender til?

Der kan ikke svares klart nej, fordi ægcellerne er blevet destrueret i dag. Men fordi begge kvinders befrugtede ægceller angiveligt havde Marianne Sørensens navn og CPR-nummer anført, føler Sundhedsstyrelsen sig »rimeligt sikre på, at den formodede iranske kvinde ikke er blevet gravid med Marianne Sørensens befrugtede æg.« Det samme fortæller fertilitetsklinikken, der også oplyser Randers-familien om, at Marcus' biologiske mor aldrig blev gravid på klinikken.

Marcus som nyfødt med sin søster. Fold sammen
Læs mere

Hvorfor giver klinikken ikke den biologiske mors navn til Marcus?

I 1995, da Marcus' biologiske mor besøgte fertilitetsklinikken, var alle donorer beskyttet af anonymitet, og det var ikke muligt at vælge, at være ikke-anonym donor. Den mulighed blev indført i Danmark i 2012. Selv om Marcus' biologiske mor ikke frivilligt har doneret sit æg til en anden kvinde, er hun juridisk beskyttet som ægdonor - samme beskyttelse som den anonyme sæddonor og Marcus er beskyttet af. Den skal sikre, at man som donor eller barn af en donor ikke bliver stillet i en situation, hvor et familiemedlem pludselig dukker op.

Marcus Vestergaard Pedersen med sin søster. Fold sammen
Læs mere

Hvorfor kontakter fertilitetsklinikken ikke den biologiske mor og fortæller hende om Marcus, så hun selv kan beslutte, om hun vil møde ham?

I lovgivningen er der ikke taget højde for en situation som denne. Men reglerne om donoranonymitet udelukker klinikken fra at overlade det til den biologiske mor selv at afgøre, om hun vil have sin anonymitet ophævet. Fordi man som donor er beskyttet mod en situation, hvor et familiemedlem kan dukke op, må klinikken på grund af tavshedspligten ikke oplyse Marcus' biologiske mor om, at hun har et barn.

Mørklødede Marcus med sin lyshårede søster og mor. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto.

Hvad ved Marcus om sin biologiske mor?

Han ved, hun er født i 1955 og derfor er 59 eller 60 år gammel i dag. Hun rejste til den danske fertilitetsklinik fra Iran 9. marts 1995, men han ved ikke med sikkerhed, om hun er af iransk afstamning. Morens søster rejste til Danmark fra Norge, hvor hun boede på det tidspunkt for at være ved sin søsters side under indgrebet. Oplysningerne har han fået fra fertilitetsklinikken.

Marcus som barn med sine søstre og mor. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto.

Hvorfor ved vi ikke, hvilken klinik der har lavet indgrebet?

Da Marcus' forældre opdagede, at de ikke var biologisk beslægtet med deres søn, gik de til fertilitetsklinikken. Her fik de pengene tilbage for behandlingen mod ikke at nævne klinikkens navn. Da Marcus blev femten år, opsøgte han sammen med en advokat klinikken og indgik forlig i sagen. Han må derfor heller ikke oplyse, hvilken klinik det drejer sig om.

Marcus fra Randers, fotograferet i sin fars have i Hvidsten Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger.

Ved vi, om der er sket noget lignende før?

Hverken Sundhedsstyrelsen eller nogle af de læger, Berlingske har talt med, har hørt om andre fertilitetssager som Marcus' fra Danmark. Vi ved dog, at en italiensk kvinde i august 2014 nedkom med en anden kvindes tvillinger, fordi kvindernes æg var blevet forbyttet. Også i USA og Canada er der lignende sager.

Af fejl på danske fertilitetsklinikker kan nævnes, at en svensk kvinde på et tidspunkt ønskede at blive insemineret med en donor med blondt hår og blå øjne, så barnet ville ligne hende mest muligt. Det overså den københavnske klinik, så hun i stedet blev insemineret med en mørklødet donor.

I en anden sag ønskede en kvinde en såkaldt »åben donor«, så donorbarnet kunne få en række oplysninger om donorfaren. Ved en fejl blev kvinden insemineret med en »lukket donor«, der er anonym.