Forslag til kulturreform i sundhedsvæsnet

Det duer ikke, at sundhedsvæsnet kun er optaget af at kurere patientens sygdom. Der skal også være tid til tage sig af patienten som person.

En kulturrevolution er på vej til de danske sygehuse. Det mener en bred kreds af aktører i sundhedsvæsnet, som onsdag præsenterer et forslag, som gør op med den nuværende kultur og sætter brugeren i centrum.

For et år siden tog direktøren for Mandag Morgen, Erik Rasmussen, initiativ til at samle personer fra alle hjørner af sundhedsvæsnet for i fællesskab at formulere et forslag til en reform af sundhedsvæsnet, så det bliver til "brugernes sundhedsvæsen".

- I dag er man dygtig til kurere sygdomme, men man glemmer patienten. Man er ikke særlig god til at give social omsorg, og dermed inddrage patienten i sit eget patientforløb. Oplevelsen af at der bliver taget hånd om dig, og at man prioriterer patienten som person højt, den mangler i dag, siger Erik Rasmussen.

/ritzau/