Forskningschef: Kvoter kan løfte indvandrerbørns faglighed

Indvandrerbørn halter bagefter klassekammerater med dansk baggrund i læsning, matematik og naturfag.

Foto: Asger Ladefoged. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

Klassekvoter i folkeskolen skal diskuteres, efter at en ny Pisa-undersøgelse viser, at børn med indvandrerbaggrund klarer sig fagligt dårligere end klassekammerater med dansk baggrund.

Det mener integrationsminister Inger Støjberg (V), der ifølge Jyllands-Posten vil »stoppe ghettoskoler«.

Og kvoter er ikke en dårlig idé. Sådan lyder det fra Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på VIA University College og ekspert i folkeskolen.

»Det er en god løsning af sikre en mere jævn fordeling af eleverne, fordi der er en større koncentration af ressourcesvage elever blandt de tosprogede,« siger Andreas Rasch-Christensen til Ritzau.

»Og så er det en god løsning at prøve at sikre en mere ligelig fordeling ud fra et fagligt, pædagogisk perspektiv.«

»Men der kan være nogle etiske dilemmaer forbundet med at sikre en mere ligelig fordeling af dem, fordi man så måske i givet fald skal transportere dem rundt til forskellige typer af skoler,« tilføjer han.

Undersøgelsen fokuserer på de 15-16-årige indvandrerelevers præstationer i 2015.

Konklusionen er, at de halter cirka halvandet år bagefter i læsning, matematik og naturfag i forhold til eleverne med dansk baggrund, skriver både Jyllands-Posten og Berlingske

Det mest betydningsfulde redskab til at løfte deres niveau er ifølge Andreas Rasch-Christensen at ansætte flere lærere med kompetencer i at undervise tosprogede elever.

»Jo flere lærere der har kompetencer til at undervise den her type elever, jo bedre vil skolerne være i stand til at løfte deres faglige niveau.«

Hos Danmarks Lærerforening genkender formand Anders Bondo Christensen også problemet, der har været i folkeskolen mange år, som han påpeger.

Mere fokus på elevernes modersmål kan gøre en forskel, mener han.

»Det er ikke kun noget, vi kan klare i skolen,« siger lærerformanden til Ritzau.

Anders Bondo Christensen ser også gerne mere blandede klasser.

»Men at begynde at lave kvoter ... det ved jeg ikke,« siger han.

»Jeg tror, det er langt vigtigere at tænke på, at vi over alt i samfundet prøver at vise, at de børn har en værdi, og at de også er velkomne - både i skolen og i samfundet,« tilføjer Anders Bondo.