Forskningen har talt: Alkohol gør dig bedre til fremmedsprog

Får du dig en snak på udenlandsk med en udlænding, kan en et glas eller to gøre underværker på din udtale, afslører forsøg.

Foto: MICHAELA REHLE. Man bliver ikke bare glad i låget af alkohol. Man bliver skjijssme osse så god til udtale ord på udenlandsk. Billedet er fra okotoberfesten i München. 
Læs mere
Fold sammen

Kender du det? Du sidder i samtale med en udlænding over en øl eller to, det ene ord tager det andet, flaskerne bliver flere og flere, og inden længe taler du udenlandsk som aldrig før.

Men er det rigtigt? Bliver du rent faktisk bedre til at begå dig på et andet sprog, når du først er lettere overrislet? Eller tænker du bare ikke over, hvad du siger, når du drikker alkohol?

Tilsyneladende er der noget om snakken, når forskere fra England og Holland frem til efter et forsøg med 50 tysktalende tyskere, der for nylig også har lært at mestre hollandsk i tale og skrift.

Forsøget er beskrevet i artiklen »Dutch courage? Effects of acute alcohol consumption on self-ratings and observer-ratings of foreign language skills« offentliggjort i tidsskriftet  Journal of Psychopharmacology. I øvrigt er begrebet “dutch courage” et engelsk udtryk for overmod udløst af alkohol. Angiveligt stammer det fra trediveårskrigen i første halvdel af 1600-tallet, da engelske soldater inden kamp for at dulme nerverne fik udskænket genever, der på engelsk kaldes dutch gin.

Men tilbage til fuldemandssnakken. I forsøget drak 50 tyske studerende på universitetet i Maastricht enten en genstand i gennemsnit svarende til en stor fadøl eller en alkoholfri drik. Efterfølgende skulle de gennemføre en kort samtale på hollandsk med en hollænder.

To sådanne hollandsk talende personer deltog i forsøget uden at vide, om de talte med en forsøgsperson, der havde fået eller ikke fået alkohol. Men deres konklusion var entydig. Dem, der havde fået et glas, talte bedre hollandsk, ikke mindst var deres udtale bedre.

Omvendt når forsøget også frem til, at forsøgspersonerne ikke selv følte den sproglige selvtillid vokse efter en drink. De mente ikke, at deres hollandsk blev bedre af den grund.

Forskerne er dog forsigtige med at overfortolke resultatet. I en pressemeddelelse fra det hollandske universitet siger postdoc Jessica Werthmann, at »der skal mere forskning til«, men at »en mulig forklaring kan være alkohols angstdæmpende effekt«.

Endelig minder de om, at nok er alkohol godt, men det kan også blive for meget af det gode.

»Det er vigtigt at understrege, at deltagerne i forsøget kun havde indtaget en lille mængde alkohol. Mere alkohol har måske ikke samme positive effekt på udtalelsen af et fremmedsprog,« lyder det i pressemeddelelsen fra postdoc Fritz Renner.

Tidsskriftet New Scientist kan kun give den hollandsk-engelske forskergruppe ret i, at forsøget skal efterprøves, gerne på andre sprog. Ikke alene for at fastslå, om hollandsk blot lyder som pløret tysk, men også for at finde ud af, i hvilket omfang alkohol kan bruges i sprogundervisning, lyder den måske ikke helt sobre opfordring fra New Scientist.