Forskersprog er volapyk for forsøgspersoner

Forskere skriver ikke forståeligt nok dansk, viser undersøgelse. Det er ikke optimalt, når de skal give forsøgspersoner information om fx bivirkninger.

Foto: colourbox

Hvad pokker betyder placebo?

Forskerne taler ofte henover hovedet på de forsøgspersoner, som de er afhængige af for at skabe ny medicin og bedre lægebehandlinger.

Forskernes kommunikation er tynget af deres egne fagudtryk, dokumenterer en undersøgelse af flere hundrede skriftlige informationer til forsøgsdeltagere, som de videnskabsetiske komitéer i Region Midtjylland har lavet.

Over halvdelen af deltagerinformationerne bør forbedres sprogligt, ifølge komitéernes medlemmer.

Det er professor i sprog og erhvervskommunikation, Morten Pilegaard, som i et samarbejde med komitéerne har identificeret en række af de sproglige problemer, der opstår, når sundhedsforskere skal tale om deres fag med udenforstående.

Undersøgelsen er et afgørende skridt på vejen mod Morten Pilegaards drøm: At lave en ordbog, som kan få forsøgspersoner til at forstå videnskabsfolkene bedre.

- Når forskerne skriver ”placebo” kan de jo ligeså godt skrive ”uvirksomt stof”. Når de skriver ”infusionsvæske” kunne de i stedet skrive ”indsprøjtningsvæske”, og når de bruger ordet diagnosticere, kan de sagtens tale lige ud af posen og sige, at det handler om finde ud af, hvad nogen fejler, siger sprogprofessoren.

Forvirringen breder sig
Hans ærinde ser ud til at være en hjælpende hånd for både forskerne, de etiske komitéer, og de mennesker, som medvirker i kliniske forsøg.

Før danskere kan være med i et medicinsk forskningsprojekt, skal de have modtaget en både skriftlig og mundtlig information om, hvad der skal ske under forsøget, mulige bivirkninger og hvilke risici, der er til stede.

Morten Pilegaard fortæller, at det i reglen forløber fint, når forskere giver forsøgspersoner oplysninger om et projekt ansigt til ansigt. Det er straks værre med informationen, der gives skriftligt. Her bør formidlingen være fyldestgørende i et letforståeligt sprog, ligesom det er vigtigt at vise en respekt for modtageren.

Men virkeligheden er, at der optræder for mange vanskelige fagudtryk. Sætningerne er unødigt komplicerede. Og tiltaleformen er måske indimellem upassende.

- Konsekvensen kan være, at interesserede forsøgspersoner bliver forvirrede og siger nej til at være med i forskningen, når de først skal til at give deres samtykke. Men det er i ligeså høj grad et problem for komitémedlemmerne, fordi de bruger tid på at forholde sig til forskernes dårlige sprog, siger Morten Pilegaard.

Skriv om!
Han ved, at forsøgsgodkendelse i de etiske komitéer i Region Midtjylland ofte bliver forsinket, fordi den sproglige udformning af deltagerinformationer er for dårlig.

- Så skriver forskerne om, og papirerne bliver sendt frem og tilbage. I virkeligheden skulle komitémedlemmerne bruge energien på at vurdere indholdet af forsøget og ikke alt det formmæssige, siger Morten Pilegaard.

Videnskabsministeriet støtter hans arbejde med at lave en vejledning og udvikle en ordbog, der bl.a. hurtigt vil kunne oversætte ”injicere” til ”indsprøjte”. Materialet skal være tilgængelig for forskerne på de etiske komitéers hjemmesider.

I forvejen har Morten Pilegaard lavet en dansk-engelsk ordbog med knap 40.000 kliniske fagudtryk. De danske definitioner mangler nu bare at blive til dansk, som lyder genkendeligt for de fleste øregange.