Forskere vil sætte skovdrift i stå

Ved at tage 75.000 hektar skov ud af drift kan vi sikre fremtiden for de fleste af de 20.000 dyre- og plantearter i skovene. Skovnaturen kan sikres for 60 kr. pr. husstand om året, viser ny analyse.

Ved at stoppe driften i mindst 13 pct. af det danske skovareal, kan der bevares en lang række dyre- og plantearter i skovene, viser en ny analyse. Arkivfoto: Jeppe Bjørn Vejlø Fold sammen
Læs mere

Hvis hver enkelt husstand i Danmark er villig til at bruge 60 kr. ekstra om året, kan de være med til at sikre mangfoldigheden af dyr og planter i de danske skove.

Meget mere vil det ikke koste at skabe de rigtige levesteder for de mange tusinde skovlevende dyr og planter i Danmark som sort stork, træbukke, flagermus og orkideer. Det vil bidrage til, at vi kommer tættere på at leve op til en international forpligtelse om at begrænse tabet af biologisk mangfoldighed.

Det når forskere fra Københavns Universitet (KU) frem til i forbindelse med en ny analyse af skovene og deres såkaldte biodiversitet. I analysen ser de nærmere på, hvordan Danmark mest omkostningseffektivt bevarer biodiversiteten i landets løvskove.

Analysen bliver præsenteret onsdag på en konference arrangeret af verdensnaturfonden WWF og forskerne fra KU. Den bliver offentliggjort midt i en tid med en helt ny miljøminister og voldsom debat om regeringens natur- og miljøpolitik i forbindelse med kvælstofudledning i det åbne land.

Dertil kommer, at netop skovene bliver tillagt stor betydning i regeringens naturpolitik. Således fremgår det af regeringsgrundlaget, at regeringen vil »prioritere indsatsen for at standse tilbagegangen af biodiversiteten«, ligesom »et større statsligt skovareal skal stå uberørt, så planter og dyr kan trives og udvikle sig«. Ifølge en af forskerne bag analysen, professor Carsten Rahbek, »kommer Danmark meget langt med det her i forhold til de internationale mål«.

»Hvis målet er at redde dansk biodiversitet frem mod 2020-2030, så er det her helt afgørende. Gør vi ikke det, bliver det svært at komme i mål,« siger professoren fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på KU.

Ifølge forskerne kan Danmark ved at stoppe driften i mindst 13 pct. af det danske skovareal – eller 1,7 pct. af hele det danske landareal – bevare dyre- og plantelivet i skovene. 13 pct. af skovarealet svarer til cirka 75.000 hektar, hvoraf de 50.000 er privat skov. Ifølge kortlægning vil det koste det danske samfund omkring 143 mio. kr. om året i bl.a. tabt fortjeneste og kompensation at lade naturen råde på de 75.000 hektar.

 

Skovene i analysen er fordelt i et netværk landet over. Blandt dem er Rold Skov i Nordjylland, Grib Skov i Nordsjælland, godsskovene på Sydvestsjælland og skovene i Søhøjlandet. Forskerne vurderer, at netværket vil være til gavn og glæde for de fleste af de 20.000 skovlevende arter i Danmark.

Ifølge Carsten Rahbek er det »set fra et biologisk synspunkt ikke meget, der skal til, for at mange arter kan overleve«: »Men det her et minium,« understreger Carsten Rahbek.

Ifølge hans kollega og medforfatter af analysen, lektor og specialkonsulent Anders Højgård Petersen, er 16-18 pct. af de 20.000 skovarter er truede.

»For at sikre dem handler det først og fremmest om, at den kommercielle skovdrift bliver stoppet. Altså at skoven er urørt af skovdrift. Ellers er der ikke lagt til begrænsninger. Heller ikke på det rekreative,« siger Anders Højgård Petersen.

 

»Der er ikke noget, der er gratis«

Alternativets miljøordfører, Christian Poll, kalder de 75.000 hektar et »godt første skridt« mod mere og bedre dansk natur. Han og Alternativet vil dog gå endnu længere og helt droppe drift i statsskovene.

»Men det lyder lidt dyrt,« siger Christian Poll om de økonomiske beregninger.

Det tilskriver han dog, at forskerne ikke tager højde for de gevinster, der er forbundet med større herlighedsværdier i naturen. Han fremhæver, hvordan 80.000 besøgende har lagt vejen forbi bisonerne i Almindingen på Bornholm, og hvordan den genetablerede Filsø i Vestjylland har tiltrukket 100.000 besøgende det første år efter åbningen.

Generalsekretær for WWF, Gitte Seeberg, håber, at analysen kan bidrage til regeringens naturplan, der bliver præsenteret senere i år:

»Det er glædeligt, at der i regeringsgrundlaget bliver talt om mere urørt skov. Det her er så en mere præcis anvisning af, hvad der skal til,« mener hun.

Ifølge Gitte Seeberg har private skovejere »tidligere vist interesse for at løfte biodiversiteten«. Hun mener, at regeringen må finde de fornødne penge til at kompensere dem, hvis deres skove skal omlægges til vild natur.

»Det er vigtigt, at naturen får sit helt eget fokus i forbindelse med naturplanen, eller hvad den nu kommer til at hedde. At den ikke bliver kædet sammen med landsbrugspakken og landbruget, men at det at få højnet biodiversiteten bliver et mål i sig selv og derfor får sit helt eget spor at køre i,« siger hun.

Ifølge naturordfører Anni Matthiesen (V) vil Venstre »gerne lytte til, hvordan vi får mest mulig biodiversitet for pengene«.

»Det er ikke fremmed for mig, at vi skal tænke i privat skov,« siger Anni Matthiesen og vil med egne ord »tro, at spørgsmålet om kompensation kommer til at indgå den kommende naturpakke« fra regeringen.

»Der er ikke noget, der er gratis. Hvis private lodsejere på den ene eller anden måde skal bidrage med at sikre naturen, så kan det blive nødvendigt at kompensere dem.«