Forskere vil granske patientdata uden at spørge syge om lov

På seks år er der sket en ti-dobling i antallet af sager, hvor myndighederne godkender, at oplysninger fra patient-journaler videregives til forskere uden patienternes samtykke, viser opgørelse. Bekymrende, lyder det fra etik-eksperter og læger. Det er nødvendigt, siger forskere.

På seks år er der sket en ti-dobling i antallet af sager, hvor myndighederne godkender, at oplysninger fra patient-journaler videregives til forskere uden patienternes samtykke, viser opgørelse. Bekymrende, lyder det fra etik-eksperter og læger. Det er nødvendigt, siger forskere. Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Følsomme oplysninger om danskerne, deres sygdomme og andre personlige forhold bliver i stigende omfang udleveret til forskere, uden at patienterne spørges om lov og har givet deres tilladelse.

På seks år er antallet af sager, hvor myndighederne godkender, at oplysninger fra patientjournaler videregives til forskere uden forudgående patient-samtykke, mere end ti-doblet – fra 51 sager i 2011 til 637 sager sidste år.

Dét fremgår af en opgørelse fra Styrelsen fra Patientsikkerhed, som behandler sagerne, og den udvikling støder på hård kritik fra læger og eksperter i sundhedsetik.

»Kombinationen af, at flere og flere forskere får adgang til meget personfølsomme oplysninger i person-identificérbar form uden nogen form for samtykke fra patienten er stærkt bekymrende,« siger professor på Aalborg Universitet Thomas Ploug, som bl.a. forsker i IT-etik og medicinsk etik og har siddet i Etisk Råd.

Han fremhæver, at patientjournaler rummer mange personfølsomme oplysninger af både sundhedsmæssig og social karakter, som er givet til en læge i forventning om fortrolighed.

De kan i mange tilfælde bruges til at tegne et omfattende billede af en persons helbred, herunder både diagnoser og medicinering, og de kan også fortælle noget mere generelt om en persons livsomstændigheder, familieforhold, kriser osv.

Hvis patienter skal have mulighed for at beskytte deres forskellige interesser, bliver man nødt til at få samtykke i en eller anden form til at bruge disse oplysninger, mener han.

Også i år ser der ud til at komme et stort antal ansøgninger fra forskere, som ønsker adgang til oplysninger fra patient-journaler uden samtykke fra patienterne. Fra 1. januar til 23. maj er oprettet 236 sager.

I hvert tilfælde skal forskerne angive, hvorfor der er behov for, at oplysningerne videregives uden samtykke.

Ifølge styrelsen går nogle af forklaringerne på, at projektet ikke indebærer, at forskerne skal være i kontakt med patienterne, og at det derfor »ud fra de konkrete praktiske omstændigheder reelt ikke er muligt at indhente samtykke fra patienterne«.

En begrundelse kan også være, at det ikke vil være praktisk muligt at få samtykke fra alle eller en væsentlig del af patienterne, fordi de enten er kritisk syge eller »på grund af sygdom eller andre forhold« ikke skønnes at være i stand til at afgive det. I andre tilfælde er der heller ikke muligt at få samtykke, fordi patienterne er døde.

Oplysningerne om det stigende antal forsker-sager uden patientsamtykke kommer samtidig med, at der også rettes kritik mod planerne om at etablere et Nationalt Patientindeks (NPI), som skal bane vej for, at et stort antal sundhedspersoner kan få adgang til oplysninger om, i første omgang, patientens aftaler i sundhedsvæsenet og på sigt også andre sundhedsoplysninger.

Konkret skal det ske i forbindelse med et pilotprojekt for patienter med såkaldte komplekse forløb, der ofte har flere sygdomme og har et hav af forskellige kontakter og aftaler i forskellige grene af sundhedsvæsenet, som kan gøre det svært at bevare overblikket.

Dér vil det nye register kunne hjælpe og dermed forbedre behandlingen for patienterne, påpeger tilhængere.

Der er dog også kritikere, som mener, at registeret vil kunne skade fortroligheden mellem læge og patient, samt at retten til selv at styre og planlægge sit liv tages ud af hænderne på folk.

Blandt kritikerne er man også opmærksomme på, at der i stigende omfang gives adgang til følsomme helbredsoplysninger i journalerne, og det understreger behovet for at indføre en samtykkemodel i Danmark, hvor borgeren på forhånd kan give tilladelse at oplysninger må gives videre til forskning, mener formanden for Patientdataforeningen Thomas Birk Kristiansen, der er praktiserende læge.

»En samtykkemodel er især vigtig, fordi vi bevæger os i en retning hvor journaler samles i en og samme database. Det ser vi eksempelvis med Sundhedsplatformen. Derved kommer journaldatabasen i realiteten til at fungere som et enormt sundhedsregister med adgang til hele journalens indhold,« siger han.

Thomas Birk Kristensen mener således, at en samtykkemodel kunne være i form af et såkaldt metasamtykke, som Etisk Råd har foreslået, og hvor borgerne selv skal tage stilling til, hvornår de vil give samtykke til anvendelsen af deres sundhedsdata.

Blandt forskerne kan der ikke gives nogen entydig forklaring på, hvorfor antallet af sager stiger.

Èn forklaring kan være, at der de senere år er kommet en mere restriktiv kurs fra myndighederne side, så forskere og læger i dag ikke har den samme lette og uhindrede adgang til journal-oplysninger som tidligere og derfor hyppigere må søge om at få oplysningerne.

Det vurderer Henrik Toft Sørensen, der er professor ved Aarhus Universitet, formand for det koordinerende organ for registerforskning og medlem af bestyrelsen i Danmarks Frie Forskningsfond.

Han fremhæver også, at forskerne i de fleste tilfælde ikke får adgang til hele journalen, men kun får videregivet udvalgte data, som er relevante for det konkrete forskningsprojekt.

»Data-sikkerhed et ekstremt vigtigt område, og patienterne skal kunne have tillid til, hvad der sker med deres data. Men det er også vigtigt at understrege, at der ikke er ét eksempel herhjemme på, at der er sket misbrug af data i forskningsmæssig sammenhæng,« siger Henrik Toft Sørensen.

Han forklarer også, at det er vigtigt få et meget stort udsnit af patienter med og helst alle, som er relevante i forhold til forskningsprojekterne. Hvis det kun er et begrænset udsnit af patienter, der er med, vil det »forringe mulighederne for at få et validt resultat af forskningen«.

Ifølge Henrik Toft Sørensen kan økonomi være en medvirkende faktor i nogle situationer, da det kan være dyrt at skulle indhente samtykke fra et stort antal patienter. Men hans primære bekymring i forhold til det stigende antal sager går mere på, at det kan betyde længere sagsbehandlingstider og dermed skade forskningen.

Debatten kommer på et tidspunkt, hvor der også er et øget fokus på databeskyttelse i EU, hvor man går efter at skærpe reglerne og lægger op til, at folk i langt større udstrækning skal give samtykke til, at deres oplysninger kan bruges, når det gælder internet-handel og sociale medier.

Det har resulteret i en forordning, som den danske lovgivning nu skal tilpasses til – trods store danske protester.

Danske politikere og forskere har således været stærkt utilfredse med forordningen, som man mener vil gøre det sværere at få det optimale udbytte af de mange unikke danske registre med oplysninger om danskernes sygdomme og sundhed

I Folketinget er man dog også opmærksomme på den frygt for misbrug, der er, når følsomme patientdata cirkulerer rundt blandt et stort antal mennesker. Tidligere på året indgik alle partier en aftale med en række principper for, hvordan sundhedsdata kan bruges på en »sikker og moderne måde«.

Heri ligger bl.a. en kortlægning af mulighederne for privatlivsbeskyttelse, ligesom et af principperne går på, at der skal være »åbenhed og gennemsigtighed«, så borgere og patienter får bedre information om brugen af deres sundhedsdata – og også om mulighederne for at sige nej til, at deres helbredsoplysninger bruges.