Forskere til forældre: Stop med at lyve om julemanden

Du ødelægger dine børns tillid til dig og verden, hvis du – selv i allerbedste mening – finder på løgnhistorier, påstår forskere.

Er du typen, der bilder dine børn ind, at julemanden eksisterer? At han bor i Grønland og har legetøjsfremstillende nisser på værkstedet? Lever du dig så meget ind i din magiske, hvide løgn, at du sniger dig afsides efter risalamanden, ifører dig vatskæg og rød frakke og aflægger dine sagesløse børn et besøg i skikkelse af »julemanden«?

Så er du, tillykke, en dårlig forælder. Eller i hvert fald en forælder, som risikerer at påføre dine børn livslange tillidsproblemer, skriver forskerne Christopher Boyle og Kathy McKay i en artikel med titlen »A Wonderful Lie«, som det ansete psykiatritidsskrift, The Lancet, netop har offentliggjort.

Uanset, om man som forældre lyver for julemagiens skyld, lidt for sjov og i den bedste mening, kan »den lille løgn« underminere børns tillid til deres forældre og udsætte dem for en »frygtelig skuffelse«, når julemandslegenden forvitrer. For hvis en forælder lyver om noget så stort og tilstedeværende i et barns liv, som julen og alt det tilhørende er, kan man så overhovedet stole på sine forældre?

»Det moralske i at få børn til at tro på sådanne myter er tvivlsomt. Alle børn vil før eller siden finde ud af, at de vedvarende er blevet løjet for, at det vil få dem til at undre sig over, hvilke andre løgne, de har været udsat for,« siger Christopher Boyle, professor i psykologi ved University of Exeter, ifølge The Telegraph.

Han og Kathy McKay, der er professor ved University of New England i Australien, skriver endvidere i artiklen:

»Hvis de (forældrene) er i stand til at lyve om noget så særligt og magisk, kan man så stole på dem som vogterne af visdom og sandhed?«

Særligt grelt bliver det, mener Christopher Boyle, hvis forældre forsøger at straffe børn med et »hvis du opfører dig dårligt, får du ingen julegaver i år«.

»Det er nok ikke den bedste opdragelsesmetode,« siger Boyle til The Guardian.

Jo, jo, vil den velmenende forældre indskyde nu, børnene elsker det jo – og julemandsmyten er jo et globalt fænomen.

Men, skriver forskerne, vores julemandsmyter er slet ikke til for børnenes skyld. Julemandshistorierne er ligesom mange af de andre fantasifigurer, granvoksne mennesker svælger i – Harry Potter, Ringenes Herre, Star Wars, Iron Man, Batman osv. – udtryk for voksnes selviske behov for at genopleve barndommens lethed for en stund.

»Mange mennesker længes efter en tid, hvor fantasi blev accepteret og opmuntret, hvilket ikke er tilfældet i voksenlivet. De barske hverdagsrealiteter kræver, at vi finder på noget bedre, noget at tro på, noget at håbe på i fremtiden, eller at vi vender tilbage til en svunden barndom,« skriver de to professorer.

Tegning: Rasmus Bregnhøi Fold sammen
Læs mere