BERLIN: Søren Kierkegaard, en af de kendteste danskere nogensinde, var en glødende antisemit. Den store filosof følte sig såvel personligt som teologisk krænket af jøder. De havde en »Forkjerlighed for Penge«, og kun døden var »værre end den blodtørstige Jøde«, erklærede han.

Berlingske Tidende kan i dag afsløre en dunkel side af den fremtrædende tænker, som i mere end 100 år har været en slags intellektuel ambassadør for Danmark og fortsat præger den internationale filosofi og kristendomsopfattelse. Kierkegaards antisemitisme har været kendt eller formodet i forskerkredse, men er ikke tidligere præsenteret for en bredere offentlighed. Det skyldes, formoder Kierke­gaard-forskeren Peter Tudvad, »at man nødigt vil bringe Kierkegaard i miskredit«.

Tudvad udsender 9. november bogen »Stadier på antisemitismens vej - Søren Kierkegaard og jøderne«.

Det sker på årsdagen for Krystalnatten 1938, hvor nazister overfaldt, myrdede og lemlæstede jøder i Tyskland. Krystalnatten efterfulgtes af Anden Verdenskrig og holocaust, mordet på seks millioner jøder.

Kierkegaard (1813-1855) levede i en anden tid, men bærer et moralsk ansvar, mener Tudvad, som gennem to år har kulegravet arkiver og skrifter for at dokumentere danskerens jødehad.

Det 600 siders store værk fortæller med Kierkegaard som eksempel, at man kan være antisemit, selv om man er højtuddannet og kommer fra et højere socialt lag. Kier­kegaard studerede i ti år teologi ved Københavns Universitet. Faderen, der havde arbejdet sig til en formue, havde, skønt dybt kristen, sympati for jøder og hjalp mange til en tilværelse som håndværkere eller - som med Mendel Levin Nathanson - til en karriere, der endte med chefredaktørposten på Berlingske Tidende. Det smittede ikke af på sønnen, der nok havde jødiske bekendte, men endte med at foragte dem.

Antisemit privat

Kommentarer fra Kierke­gaard-eksperter i Danmark og udlandet synes at bekræfte hovedbudskabet i Tudvads banebrydende værk - at filosoffen var en racist, der hoppede på fordomme, som var udbredt, men langt fra delt af alle i det 19. århundrede.

»Det er en utrolig spændende sag,« siger direktøren for Søren Kierkegaard Forskningscenteret i København, professor dr. theol. Niels Jørgen Cappelørn.

»Vi er i en tid, hvor der er en holocaust mellem os,« siger han om perioden fra 1800-tallet til i dag.

Cappelørn understreger, at han mener, at man bør skelne mellem en kritik af jøder, som han finder forkastelig, og en teologisk kritik af jødedommen, hvilket han betegner som helt i orden.

Tudvad mener, at en årsag til, at Kierkegaards antisemitisme først kommer frem nu, er, at han er et nationalt ikon?

»Det kan han have ret i,« siger Cappelørn.

Professoren påpeger, at antisemitismen ikke findes i Kierkegaards almene forfatterskab, men i hans journaler til personligt brug.

»Han holder det for sig selv,« siger Cappelørn. Ikke desto mindre »har han desværre en næsten klichéagtig opfattelse af jøder, som vi i dag ville kalde antisemitisme. Sagen kommer ikke bag på mig.«

På linje med Dostojevskij

Direktøren for det andet væsentlige, internationale forskningscenter omkring Kier­kegaard, professor Gordon Marino fra Hong Kierkegaard Library ved St. Olaf College i Northfield, Minnesota, bekræfter ligeledes antisemitismen.

»Jeg har mest været klar over det på grund af nogle få bemærkninger og nogle af hans kruseduller i journalerne. Så vidt jeg husker, var det tegninger af officerer - barskt udseende, med lange næser og skæg bestående af hebraiske bogstaver... Så nej, det kommer ikke som en overraskelse for mig.«

Marino opstiller over for Berlingske Tidende en tese, der forbinder Kierkegaard med den samtidige, russiske forfatter Dostojevskij. Russeren tog ofte stilling til moralske problemer ud fra et mystisk-religiøst grundsyn. Marino gør opmærksom på, at Dostojevskij, »en broder i ånden om nogen«, også havde et »stærkt antisemitisk anstrøg«.

»Måske tager jeg fejl, men jeg har indtryk af, at disse to udforskere af den indre verden mente, at det var jødernes skyld, at de afslog tilbudet om Jesus Kristus, selv om religion ikke var dem ligegyldig.«

Professor Bernd Henningsen, netop pensioneret som leder af Nordeuropa-instituttet ved Humboldt-universitetet i Berlin, er mere lakonisk:

»Kender vi egentlig intellektuelle fra det 19. århundrede, der betragtede antisemitisme som politisk inkorrekt,« spørger han.

»Det var da absolut stuerent dengang. Det blev først anderledes ved slutningen af århundredet og naturligvis med det »tyske« 20. århundrede.«

I Berlingske Søndag kan du læse et længere interview med Kierke­gaard-forskeren Peter Tudvad.