Forskere skyder værnepligten ned

Ud over følelser er der ingen grunde til at fastholde værnepligten, fastslår forskere. Men ifølge Gallup støtter over halvdelen af befolkningen værnepligten, selv om mindre end ti procent af en ungdoms­årgang indkaldes.

Arkivfoto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Der er ingen militære grunde til, at Danmark skal fastholde værnepligten.

Det skriver forskere fra Dansk Institut for Militære Studier i en rapport, der udkommer mandag.

Instituttet, der er finansieret af Forsvarsministeriet, men arbejder uafhængigt, har undersøgt konsekvenserne af at afskaffe værnepligten i Frankrig, Holland, Letland og Slovakiet.

I de fire lande har resultatet været, at deres evne til at udsende soldater til internationale missioner er blevet bedre, uden at den folkelige forbindelse mellem forsvar og samfund er forsvundet.

Lav nytteværdi
»Der er ikke ret meget, der tyder på, at værnepligten giver størst nytteværdi. Værnepligten understøtter ikke hovedformålet med forsvaret særlig effektivt«, siger instituttets souschef, major Henrik Jedig Jørgensen, som er en af rapportens to forfattere.

Men heller ikke værnepligtens »bløde« værdier tror forskerne meget på.

»Man kan ikke tale om værnepligten som en kobling til samfundet, når kun en tiendedel af en ungdomsårgang (både mænd og kvinder, red.) aftjener værnepligt. Det batter ikke rigtigt. Der er jo heller ikke tale om, at vi tager de dygtigste unge. Tværtimod sorterer vi de dårligste fra og tager så en tiendedel af dem, der lige akkurat har klaret kravene,« siger Henrik Jedig Jørgensen.

Koster op mod en millard
Lønomkostningerne til at give værnepligtige en lille del af den militære uddannelse og kurser i brandbekæmpelse og førstehjælp er ifølge rapporten 318 millioner kroner.

Men da tre fjerdedele af de unge forlader forsvaret efter værnepligten, er omkring 250 millioner kroner spildt.

Den reelle udgift til at uddanne værnepligtige er dog ifølge Henrik Jedig Jørgensen formentlig langt større, når lønnen til undervisere, indkvartering og administration regnes med. Han anslår, at der bruges en milliard kroner på værnepligtsuddannelsen.

Danskere går ind for pligt
Ifølge Gallups måling for Berlingske Tidende støtter en overvejende del af befolkningen, 54 procent, at værnepligten bevares, mens kun 40 procent vil af med den. Opslutningen bag værnepligten undrer dog ikke Henrik Jedig Jørgensen.

»Debatten er jo kørt på følelser. Vi siger i rapporten, at nogle af påstandene om værnepligten ikke er korrekte, og det skal være en del af debatten, før man kan måle på den«, siger han.

Selv om forsvarsminister Søren Gade (V) har nedsat en forsvarskommission til at se på fremtidens danske forsvar, hvor han også selv er medlem, har han dog allerede udtalt, at han vil fastholde værnepligten som »en god borgerlig mærkesag«.

Radikal ærgelse
Det ærgrer den radikale forsvarsordfører, Morten Helveg Petersen. »Det giver jo ikke meget mening at lukke af for diskussionen på forhånd. Sidste gang nedsatte vi værnepligten til fire måneder, og det har været en succes, for det går godt med rekrutteringen. Men nu viser erfaringerne fra andre lande, at man kan tage skridtet videre«, siger han.

Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Ib Poulsen, mener modsat, at antallet af værnepligtige skal fordobles og frinummerordningen afskaffes. »Det er en politisk holdning, og jeg kan ikke forestille mig, at vi kan være med til at afskaffe den,« siger han.

Synes du værnepligten bør afskaffes?