Forskere skal tænke i køn for at få penge

Såvel regeringen som EU vil øremærke forskningsmidler til kvinder for at skabe mere ligestilling inden for forskningen.

Foto: Mads Nissen/ Panos Pictures

Danske forskere skal tænke i køn og ligestilling, når de fremover skal søge om nogle af de 1,2 milliarder kroner, som Det Frie Forskningsråd (DFF) hvert år uddeler.

Rådet indfører nu en ligestillingspolitik, der skal være med til at sikre flere kvindelige forskere i Danmark og bidrage til, at flere kvinder vælger at gøre karriere inden for forskning og blive alt fra forskningsledere til professorer.

Som det er i dag, er Danmark et af de lande i EU med den laveste andel af kvindelige forskere, og ifølge de seneste tal er kun omkring 16 procent af professorerne herhjemme kvinder.

Den nye ligestillingspolitik betyder bl.a., at forskergrupper skal til at redegøre for deres kønsfordeling, når de søger rådet om midler, ligesom der skal være mere ligestilling i de organer, der bedømmer forskergruppernes ansøgninger om rådsmidler.

Dertil kommer, at rådet har udarbejdet et forslag til et program, der skal rette sig mod yngre kvindelige forskningsledere. Forslaget indgår i de igangværende politiske forhandlinger om næste års 859 millioner kroner store forskningsreserve. Forslaget indebærer, at der bliver afsat 80 millioner kroner til en særlig pulje målrettet kvinderne. Puljen bliver kaldt YDUN, og DDF er villig til bidrage med yderligere 40 millioner kroner til den.

Formanden for DDF, professor Peter Munk Christiansen fra Aarhus Universitet, anerkender, at tiltagene er udtryk for positiv særbehandling af kvinder, og at ikke mindst YDUN vil blive mødt med kritik.

»Men vi kan se, at mens cirka lige mange mænd og kvinder tager en ph.d., så bliver der færre kvinder og flere mænd længere op i systemet,« siger han.

Kvinder har en fordel

Mænd kan også søge YDUN om penge, men kvinder vil pga. deres køn have en fordel fremfor mænd.

»De skal selvfølgelig være kvalificere. Vi går ikke på kompromis med kvaliteten, men det er sådan, at Danmark i en undersøgelse fra sidste år ligger som nummer 23 ud af 27 lande i EU, når det gælder andelen af kvindelige forskere. Kan vi bidrage til, at denne store intelligensreserve herhjemme bliver udnyttet bedre, gør vi gerne det,« fortæller han:

»DFF skal finansiere disse kvinders projekter i tre-fire år, hvorefter de vil være i konkurrence med alle andre«.

I en kronik i dagens Berlingske advarer idrætsprofessor og forfatter til debatbogen »fordi du fortjener det – fra feminisme til favorisme«, Hans Bonde, imod, at »man begynder at sortere i køn«. Han henviser til, det tidligere FREJA-program for forskningsmidler også var målrettet kvindelige ansøgere, ligesom Københavns Universitet og Aarhus Universitet har indført systemer, der skal anspore institutter og hovedområder til at ansætte kvindelige lektorer og professorer.

»Universitetet er elitært, forstået som en søgen efter den bedst kvalificerede viden. Når man begynder at fifle med regler, så en del af ansøgerne forhåndsfavoriseres via deres køn, ødelægger man en meget vigtig mekanisme i søgningen efter den excellente præstation på basis af meritokratiet, hvor man belønnes efter faktisk kunnen og ydelse og ikke efter andre parametre,« skriver Hans Bonde.

Akkurat som DDF og regeringen ønsker at fremme ligestillingen med tiltag som YDUN, er EU villig til at yde kvinder positiv særbehandling i forbindelse med ansøgninger til det nye Horizon 2020-forskningsprogram med et budget på 525 milliarder kroner. Ifølge den danske EU-parlamentariker, Britta Thomsen, betyder det, at de udvalg eller grupper, der bedømmer eller evaluerer ansøgninger om Horizon 2020-midler skal have det, hun kalder paritet. Altså at der er en »nogenlunde lige repræsentation mellem mænd og kvinder«.

»Det er klart, at man ikke altid kan opnå det, men man skal bestræbe sig på det,« forklarer hun.

Opgør med mandetænkning

Hun kalder det et opgør med »mandetænkningen« og afviser, at kønsforskellen i forskning blot er et udtryk for, hvordan de enkelte familier ønsker at indrette sig.

»Hvis to lige gode projekter søger om midler fra Horizon 2020, og kun det ene projekt har en kvindelig forskningsleder, så vil det nok være det projekt, der bliver støttet,« oplyser Britta Thomsen.

Astrofysiker Anja C. Andersen, Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, vurderer, at initiativer som YDUN kan bidrage til, at flere kvinder vælger at gøre forskningskarriere.

»Hvis vi gør, som vi altid har gjort, kommer der ikke til at ske noget,« siger hun:

»Skal man have flere kvinder i forskningstoppen, viser erfaring og statistik, at man bliver nødt til at gøre noget drastisk og lirke nogle døre op. Det her er ikke den eneste måde, men hvorfor ikke prøve den også.«

Venstres forskningsordfører, Esben Lundfe Larsen, er »arg modstander af, at forskningmidler bliver prioriteret på et bestemt køn i stedet for på kvalitet«.

»Vi anerkender, at et der en udfordring i forhold til kønsfordelingen. Men i stedet for at lave særlige puljer, burde vi få undersøgt, hvorfor det forholder sig sådan, så vi kan gøre noget,« siger han.

Ifølge Esben Lunde Larsen afhænger Vestres ja eller nej til YDUN dog af de samlede forhandlinger om forskningsreserven.