Forskere: Seniorpension er ikke en »ret«. Ordet er misvisende

I praksis vil der være tale om et skøn og ikke en ret for nedslidte, når det gælder regeringen, DF og de Radikales nye aftale om seniorpension. Det vurderer to eksperter i arbejdsmarkedsforhold.

Radikale Venstres Morten Østergaard, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl ved præsentationen af aftalen om seniorførtidspension torsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Da regeringen, DF og R torsdag præsenterede den nye aftale om seniorpension, blev pensionen præsenteret som en ret.

Men det er ikke en ret, mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen. Han vurderer, at ordet ret er misvisende, og det kan få store konsekvenser, hvis regeringen og aftaleparternes tilbagetrækningsreform ser dagens lys.

»Der er tale om et skøn og ikke en ret. Der er nogle personer, som skal vurdere, hvorvidt man kan få ret til den her tidlige pension,« siger Henning Jørgensen, professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

»I praksis kommer det til at give et ramaskrig. Alle tror, at de berettiget til den her tidlige pension.«

I Lars Løkkes opslag på Twitter præsenteres seniorpensionen også som en ret.

Henning Jørgensen bakkes op af arbejdsmarkedsforsker Bent Greve.

»Inden for socialret har man to principper: ret og skøn. I seniorpensionsordningen er der tale om et skøn – altså en konkret vurdering. I Socialdemokratiets udspil er der tale om en ret,« siger Bent Greve, som er arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet og i en periode har været medlem af Socialdemokratiet, indtil han meldte sig ud i 2014.

Torsdag fremlagde regeringen sammen med Dansk Folkeparti og de Radikale en ny aftale, som giver borgere med højst seks år til folkepensionsalderen, og som maksimalt kan arbejde 15 timer om ugen efter 20-25 år på arbejdsmarkedet, mulighed for tidligere pension – et beløb, der svarer til det, vi i dag kender som førtidspension.

Men et centralt spørgsmål, som stadig står ubesvaret, er, hvem der skal vurdere, om en borger er »nedslidt« og ikke kan klare at arbejde de 15 timer ugentligt, som planen lægger op til.

»Det er endnu ikke tydeligt, om det er kommunerne eller lægefagligt personale, som skal foretage den konkrete vurdering,« siger Bent Greve.

Netop dette kan ifølge Henning Jørgensen blive et stort problem, hvis aftalen bliver implementeret.

»Man kommer til at skulle afvise en masse mennesker ud fra nogle principper, vi ikke kender endnu. En masse mennesker står og tror, at de er berettiget, og det kommer til at kræve et stort arbejde enten hos kommunerne eller hos lægefagligt personale.«

Og ligegyldigt hvordan løsning bliver, rejser det problemstillinger.

»Hvis kommunerne selv skal stå for det, er der risiko for, at de kigger lidt for meget i budgetterne og lidt mindre på sundhedstilstanden, og hvis de i forvejen travle læger skal tage sig af det, så kan det ende med konflikter – godtager kommunerne lægernes endelige vurdering? Det er helt centralt det her,« siger Henning Jørgensen.

»Det er tydeligt, at det er en hovsa-løsning. Man skulle have lukket en problemstilling inden et valg, men jeg er sikker på, at vi kommer til at diskutere pension mange gange frem til 2040 med denne hurtige plan.«