Borgere klager som aldrig før over politiets opførsel.
Men det er yderst sjældent, at Den Uafhængige Politimyndighed (DUP) udtaler kritik af politiet, og derfor mener Politiforbundet ikke, at de mange klager giver anledning til bekymring.
To politiforskere har dog en noget anden opfattelse og påpeger, at man dybest set ikke ved, hvorfor flere borgere klager over politiets adfærd, og at problemet ikke er undersøgt ordentligt.
David Sausdal er kriminolog og politiforsker ved Lunds Universitet. Han mener, at det er problematisk, hvis politiet blot synes, at fejlen i de fleste tilfælde ligger hos borgeren.
»Det vigtige er ikke bare, hvorvidt politiet ofte får kritik eller sjældent får kritik. Det vigtige er også, at en borger har oplevet en problematisk adfærd,« siger David Sausdal og påpeger:
»Den behøver ikke være forkert i forhold til loven, og ofte er det ord mod ord, og selvom noget i sidste ende er lovligt, betyder det nødvendigvis ikke, det er godt politiarbejde.«
Desuagtet viser tallene, at flere borgere er utilfredse med netop det.
Den problematiske tilgang
Når det gælder antallet af klager over politiets adfærd, behandlede og afgjorde DUP kun 632 sager i 2012, mens den har afgjort 820 sager sidste år, hvilket er en ny rekord for klagemyndigheden. Samme år – i 2021 – modtog DUP 876 klager af den art, hvilket også er en rekord.
Det viser DUPs årsrapport, 2021.
Omvendt er det meget sjældent, DUP udtaler kritik af politiet, uanset om der er tale om straffesager, færdselssager eller adfærdsklager. Antallet af gange, DUP har udtalt kritik, fremgår dog ikke af seneste årsrapport, da årsberetningen ikke er udkommet endnu, men generelt har politiet altid kun fået kritik i langt under ti procent af de afgjorte sager.
I Politiforbundet giver de mange klager over politiets opførsel derfor ikke anledning til bekymring, har forbundsformand Heino Kegel sagt til Berlingske.
»Det vigtigste er, at kritikken fra DUP er sjælden. Vi har faktisk et dygtigt og ordentligt politi i Danmark,« siger han og forklarer, at det ofte er bestemte personer, der klager.
Men det er en problematisk tilgang, mener David Sausdal.
»Politiet kan med rette pege på, at meget få sager leder til egentlig kritik. Men det rokker ikke ved det faktum, at flere borgere opfatter mødet med politiet som problematisk eller værre end det,« siger han og understreger:
»Uanset om borgerne er blevet mere hysteriske eller ej, så ville jeg stadig forvente, at politiet ikke bare læner sig tilbage i paragrafferne.«
Derfor opfordrer han til, at politiet viser mere forståelse for borgernes situation.
Vi mangler viden
Politiforsker Adam Diderichsen fra Københavns Professionshøjskole mener også, at tallene er problematiske. Han forklarer, at de mange klager kan forstås på to måder, men at det tætteste, vi kommer på sandheden, nok skal findes et sted imellem.
På den ene side, forklarer Adam Diderichsen, har politiet en fornemmelse af, at de i højere grad bliver overvåget, chikaneret, filmet på gaden, og at der ikke længere skal så meget til, før borgerne klager.
Omvendt kunne man også forestille sig, at borgerne føler, at de bliver udsat for ringere politiarbejde, siger han.
»Denne problemstilling er ikke undersøgt ordentligt, og netop dette kunne jeg godt tænke mig at få nærmere indblik i. Det ville kræve en ret nøje gennemgang af, hvad der sker i forholdet mellem politiet og borgerne i disse år,« siger Adam Diderichsen og påpeger:
»Det er bekymret, uanset hvilken historie der er dominerende. Vi kan konstatere, at forholdet mellem politi og borgere har lidt skade.«
Hvad er problemet ved det?
»Når borgerne har tillid til politiet, så er de mere samarbejdsvillige. Det er vigtigt for politiets effektivitet, såsom vidneudsagn. Hvis denne skepsis bliver tilstrækkelig udbredt, så opstår der en større mangel på respekt for samfundsordenen,« siger Adam Diderichsen.
Eksperternes kritikpunkter og vurdering af tallene får ikke Politiforbundet til at forholde sig anderledes.
»Jeg har en opfattelse af, at klagerne kommer fra bestemte miljøer og persongrupper, hvor tilliden til politiet i forvejen ikke er ret stor. Vi kan altid blive bedre, men når der ikke ligger noget mere dybdegående bag tallene, så kan jeg ikke forholde mig anderledes til det,« siger forbundsformand Heino Kegel.
Så du gerne, man undersøgte problematikken nærmere?
»Vi har ikke noget at skjule, så det har vi ikke noget imod,« siger han.
