Forskere: Mor gør børn kloge

Hvis der er lys i pæren, kan børn takke deres mor. Meget tyder på, at intelligensen primært er nedarvet fra mødrene side.

Ifølge psykolog og forsker Jennifer Delgado, der står bag bloggen Psychology Spot, arver børn primært deres intelligens fra mødrene side. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lacheev Roman

Det er ikke let at være mor eller far i 2016. Det ved alle. Forældreskabet er som at tage turen frem og tilbage på linen øverst i cirkusteltet – jonglerende med fem bolde, mens løverne brøler, aberne råber på mad, klovnene er pisse­irriterende, elefanternes snabler går efter benene, cirkusdirektøren forventer saltomortaler – og man har ikke fået en nats sammenhængende søvn i et par år.

Det kan kun gå galt. Store og små spørgsmål og opgaverne hagler ned. Digital overvågning via iPhone eller ej? Har nogen lus, børneorm eller skoldkopper? Hvor skal børnene bo, når de ikke kan få SU, og vi ikke har råd til et forældrekøb? Er syv et halvt minut en passende tid for en aflevering i daginstitutionen? Og hvordan skubber man bedst sine børn ind i en fremtid domineret af robotter og dårligt vejr?

Læs også. Mød Generation Alpha: De får helt andre liv end deres forældre

Jo, der er nok at tænke på, og hvis man er mor, er der nu endnu et område, som man på godt eller ondt kan føle sig hovedansvarlig for. For ifølge psykolog og forsker Jennifer Delgado, der står bag bloggen Psychology Spot, arver børn primært deres intelligens fra mødrene side.

»For få år siden troede vi, at faren var lige så afgørende som moren. Men mange forskningsprojekter afslører, at børn er mere tilbøjelige til at arve intelligens fra moren, fordi gener knyttet til intelligens er placeret på X-kromosomet,« skriver Jennifer Delagado og kaster sig ud i en længere forklaring og indføring i, hvordan forskere blandt andet ved hjælp af forsøg med rotter og mus er nået frem til, at nogle af de gener, der har betydning for intelligensen, er deaktiverede, hvis de stammer fra far, mens samme gener fra det mødrene ophav er aktive.

Forskerne lokaliserede også seks områder i hjernen, der varetager forskellige kognitive funktioner, hvor cellerne udelukkende talte gener fra enten mødrene eller fædrene side, og her viste det sig blandt andet, at arvemateriale fra mor herskede i den cerebrale cortex, som er ansvarlig for »de mest avancerede kognitive funktioner som intelligens, tankevirksomhed, sprog og planlægning«, mens gener af fædrene herkomst dominerede i de dele af det limbiske system, som er afgørende for vores overlevelse og er arnested for ting som sex, appetit og aggression.

Forskningsresultaterne bliver bakket op af en omfattende amerikansk undersøgelse, som Medical Research Council Social og Public Health Sciences Unit har foretaget hvert år siden 1994. Her har de årligt interviewet over 12.000 unge, korrigeret for flere faktorer og fundet ud af, at mors intelligens ligger tæt på barnets.

Gener er dog ikke alene om at være afgøre intelligens. Forskere antager ifølge Jennifer Delgado, at de tegner sig for 40-60 procent. Resten afhænger af miljø og stimulans, hvilket bringer os tilbage til den daglige jonglering som forælder.