Forskere: MikroRNA i mad er ikke farligt

Små stykker arvemateriale fra maden kan hverken påvirke dit helbred i hverken positiv eller negativ retning, viser danske forskere.

Foto: Iris. Modelfoto: Små stykker arvemateriale fra maden kan hverken påvirke dit helbred i hverken positiv eller negativ retning, viser danske forskere.
Læs mere
Fold sammen

Små stykker arvemateriale, kaldet mikroRNA, fra den mad, vi spiser, kan ikke komme fra tarmen ud i blodet og påvirke vores helbred.

Det er konklusionen i et stort studie med dansk deltagelse, der dermed skyder hul i en teori, som de seneste fem år har skabt heftig debat i videnskabelige kredse.

Teorien stammer fra kinesiske forskere, som i 2012 viste, at mikroRNA fra ris kan komme fra tarmen ud i blodet og påvirke menneskers optag af kolesterol i kroppen.

Men den teori skyder de danske forskere nu endegyldigt ned.

»I nogle år har vi diskuteret frem og tilbage, om mikroRNA kan komme fra maden ud i blodet og dermed påvirke os på den ene eller den anden måde. Det har et par studier vist, og derfor har det været vigtigt, at få det afgjort. Det har vi nu gjort, og vores forskning viser, at det ikke kan lade sig gøre, og at resultaterne fra de andre studier formentlig skyldes kontaminerede (forurenede, red.) forsøg,« fortæller postdoc på DTU Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet Claus Heiner Bang-Berthelsen til Videnskab.dk.

MikroRNA er små stykker RNA, som regulerer generne ved at hæmme dem fra at blive udtrykt. Derfor har tanken om en overførsel af mikroRNA fra en organisme til eksempelvis mennesker både skræmt og begejstret forskere.

Hvis overførsel finder sted, kunne man eksempelvis forestille sig, at mikroRNA fra GMO-afgrøder kan komme ud i kroppen og på den måde påvirke vores helbred. Man kunne også forestille sig, at mikroRNA fra andre organismer kan have en negativ effekt på menneskers helbred.

Men de forestillinger har altså ikke hold i virkeligheden, viser forskerne i deres nye studie.

I det nye studie har de danske og internationale forskere for første gang lavet en gennemgående analyse af mere end 800 forskellige studier, hvor forskere fra hele verden har analyseret indholdet af blandt andet mikroRNA i blodprøver og prøver af væsken i hjernen blandt mennesker.

I analysen har forskergruppen filtreret datamaterialet for alle mikroRNAer fra mennesker, så de kun kiggede på mikroRNA fra andre organismer.

På den måde kunne de undersøge en sammenhæng mellem fødeindtag og en eventuel ophobning af fremmed mikroRNA i blodet.

Det stod dog hurtigt klart, at det fundne mikroRNA ikke kom fra føden.

»I de prøver, hvor vi fandt fremmed mikroRNA, kom det fra insekter og gnavere. Det er typiske organismer, som man finder i et laboratorium og ikke i maden, og det peger på, at vi har tale om en kontaminering og ikke en overførsel af mikroRNA fra maden til blodet, sådan som andre studier har vist,« forklarer Claus Heiner Bang-Berthelsen til Videnskab.dk.