Forskere kan nu sætte tal på, hvor mange liv et tyve år gammelt politisk indgreb har reddet

Transfedt er farligt for sundheden. Det industrielt producerede transfedt er blevet udfaset af danskernes kost på grund af et forbud, der blev vedtaget for knap 20 år siden. Dette politiske indgreb har reddet mange danske liv, slår danske forskere fast.

Det farlige, industrielle transfedt er udfaset af danskernes kost, og det har reddet mange liv, slår danske forskere fast. Fold sammen
Læs mere
Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det redder mange liv, at danskernes kost ikke længere indeholder det usunde transfedt.

Nu sætter danskere forskere tilmed tal på, hvor mange liv der er tale om.

Udfasningen af industrielt transfedt i danskernes kost for år tilbage har ført til en reduktion i død af hjertesygdomme på 11 procent. Det er konklusionen i et nyt dansk studie, der er udkommet onsdag i det videnskabelige tidsskrift Plos One.

Transfedtsyrer er en særlig type sundhedsskadelige fedtsyrer, som bliver dannet både naturligt og fremstillet kunstigt. De industrielt producerede transfedtsyrer dannes under fremstilling af margarine ud fra olier og kan indgå i eksempelvis fastfood, kiks og kager.

Udgangspunktet i studiet var, at Danmark har gennemgået et »bemærkelsesværdigt fald« i hjertedødeligheden de seneste årtier.

Et fald, som forskerne ville forsøge at forklare mere præcist.

Ifølge forskerne kan 25 procent af faldet i hjertedødeligheden forklares med bedre behandling, mens positive livsstilsændringer kan forklare 40 procent.

Den resterende andel har der været savnet en forklaring på, men en del af det kan ifølge forskerne skyldes en særlig lovændring.

Danmark var nemlig et foregangsland. Med virkning fra 2004 indførte Danmark som det første land i verden regler for maksimalt indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer i fødevarer.

»Du skal ikke længere være bekymret for at spise mikrobølgepopcorn, bare fordi du ikke kan læse det, der står med småt på varedeklarationen. Politikerne har sørget for, at denne gift i vores fødevarer ikke er der. I stedet bruger man en anden fedttype,« siger Kirsten Bjørnsbo, der er en af forskerne bag studiet, fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Har været bedst for de dårligt stillede

Det industrielle transfedt måtte før lovændringen udgøre 60 gram pr. 100 gram fedt, men grænsen blev nedsat til et ufarligt niveau på to gram pr. 100 gram fedt.

Den gennemsnitlige danskers faktiske indtag af transfedtet faldt efter de nye regler til en tiendedel af niveauet fra 1991. I dag spiser mænd og kvinder gennemsnitligt henholdsvis 0,3 og 0,2 gram industrielt transfedt om dagen.

Forskerne har undersøgt perioden før og efter lovændringen.

»Det nye er, at vi nu rent faktisk har mulighed for at se på danskere, der har levet før regelændringen, og danskere, der har levet efter ændringen. På den måde kan vi sige, at udfasningen har gjort en forskel for danskernes sundhed,« siger Kirsten Bjørnsbo.

Og ifølge forskerne har de danske regler altså haft markant betydning.

I studiet har man observeret, at der over en årrække er sket 11.100 færre dødsfald, der skyldes hjertesygdomme. 1.191 af disse dødstilfælde – altså 11 procent – kan ifølge forskerne tilskrives udfasningen af det industrielt fremstillede transfedt.

»Det her viser, at man ved politisk indgreb faktisk kan forbedre helbredet for rigtig mange mennesker, uden at de selv behøver at gøre noget,« siger Kirsten Bjørnsbo.

Den danske grænse for tilladt industrielt transfedt var så lav, at EU-Kommissionen dengang betragtede det som en teknisk handelshindring og i strid med reglerne om fri bevægelighed. Men de senere år har piben fået en helt anden lyd.

»EU har valgt sidste år at indføre den samme tilgang som Danmark. I store dele af Europa er transfedtniveauerne sænket. Men transfedt er en billig løsning, så i mindre velstående lande dør mange af hjertesygdomme. Det gælder i Østeuropa, hvor der vil kunne reddes mange liv, hvis man udfaser transfedtet,« siger Kirsten Bjørnsbo.

Forskernes data indeholder voksne i alderen 25-84 år bosat i Danmark i 1991 og 2007. Personerne blev opdelt i grupper efter socioøkonomisk baggrund og indtægter.

Studiet viser, at de dårligst stillede grupper fik mest gavn af udfasningen af transfedtet. Det var blandt disse grupper, at faldet i dødeligheden var størst. Forskerne konkluderer derfor, at tiltaget var med til at mindske danskernes ulighed i sundhed.

»Studiet er dermed et eksempel på, at en politisk handling med ét slag kan mindske social ulighed i sundhed,« siger Kirsten Bjørnsbo.

I 2006 skrev Berlingske, at der var stor forskel på fødevarers indhold af transfedtsyrer i USA og Danmark.

Danske forskere havde målt sig frem til, at blandt andet kyllingestykker og pomfritter indeholdt 30 gange så meget transfedt, når de blev fortæret på McDonald's og Kentucky Fried Chicken i USA, end når danskerne køber fastfood hos for eksempel McDonald's herhjemme.