Forskere: Hårdt mod hårdt kan give de autonome medvind

I årevis har der været nogenlunde ro blandt de autonome på den yderste venstrefløj.

»Den til tider militante del af den yderste venstrefløj har det bedst i modvind. Når der er noget at kæmpe mod, har den nemmere ved at rekruttere nye medlemmer,« Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Men for nyligt kastede maskerede demonstranter sten, møtrikker og petanquekugler efter politi og bankruder, da tiårsdagen for rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 på Nørrebro i København blev markeret med en demonstration.

Optøjerne er sidenhen blevet fordømt af samtlige partier i Folketinget. Flere politikere har meldt ud, at Københavns Kommune bør trække den økonomiske støtte til det nye ungdomshus, som ligger på Dortheavej på Nørrebro og blev indviet i 2008.

Men det kan være en dårlig strategi at sætte hårdt mod hårdt: Op gennem historien er den autonome bevægelse på den yderste venstrefløj vokset i perioder, hvor den har mødt modstand fra myndighederne, viser forskning.

»Den til tider militante del af den yderste venstrefløj har det bedst i modvind. Når der er noget at kæmpe mod, har den nemmere ved at rekruttere nye medlemmer,« siger historiker Chris Holmsted Larsen til Videnskab.dk

Han forsker i politisk ekstremisme og er ekstern lektor på Roskilde Universitets Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab.

Når politikere truer med at trække støtten til det nye ungdomshus, kan det være brænde på de unges revolutionære bål, siger historikeren, der har fulgt den autonome bevægelse og andre dele af den yderste venstrefløj i årevis.

»En del af miljøet i og omkring Ungdomshuset opfatter det nærmest som en fordel, at politikere truer med lukke det nye hus, fordi det styrker bevægelsens politiske kamp,« siger Chris Holmsted Larsen, der har skrevet rapporten Forebyggelse af ekstremisme- politisk ekstremisme i Danmark for Social- og Integrationsministeriet.

Tina Wilchen Christensen, der er postdoc på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, har undersøgt, hvad der får nogle unge til at lave politisk vold, og hvad der får dem til at stoppe igen. Hun er enig i Chris Holmsted Larsens analyse:

»Når sådan noget (gadekamp, red) sker, kan det opildne andre, der færdes i miljøet, men som ikke tidligere har deltaget i voldelige optøjer,« siger hun.

Flertallet af dem, der for nyligt demonstrerede på Nørrebro, kastede ikke sten og andet skyts mod politiet eller bankerne. De gik fredeligt bagerst i optoget, mens de sang eller råbte slagord.

Nogle af dem overværede kampene med politiet, eller de blev måske selv involveret i dem uden at ville det. Næste gang, der er demonstration på Nørrebro, er de måske blandt dem, der bærer maske og har kasteskyts i hånden.

»Voldelige aktiviteter er sjældent hensigten fra starten,« siger hun til Videnskab.dk.