Forskere har fundet svaret på, hvorfor flere tsunamier rammer Grønland – og problemet vil kun blive værre

Det seneste århundrede har budt på stadig flere fjeldskred i Grønland. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har undersøgt hvorfor, og svaret tegner ikke godt.

 
Det danske forsvar var til stede i den grønlandske bygd Nuugaatsiaq efter det fatale fjeldskred i 2017. Videoen viser først det område, hvor fjeldskredet er sket optaget på en rekognoscering med Herculesfly. Dernæst vises bygden Nuugaatsiaq, hvor et indsatshold fra inspektionsskibet VÆDDEREN samt Grønlands Politi går i land i bygden for at besigtige skaderne. Video: Forsvaret/Steffen Fog Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det endte fatalt, da en voldsom flodbølge i 2017 skyllede ind over bygder i det nordvestlige Grønland efter et kæmpemæssigt fjeldskred.

I årtusinder har der efter alt at dømme ikke været nogen fjeldskred i Grønland – men i løbet af det seneste århundrede er der så pludselig sket adskillige af slagsen.

Nu har et dansk forskerhold fundet frem til, hvad det er, der har sat gang i fjeldskreddene og de ødelæggende tsunamibølger. Og svaret lover ikke godt for fremtiden, skriver Politiken.

Det første skred fandt ifølge forskerne sted for omkring 100 år siden. I 1952 forårsagede endnu et skred en to en halv meter høj tsunami, som ramte byen Qullissat. I 2000 blev samme by ramt igen, denne gang af en 12 meter høj bølge. Ingen kom dog noget til, da byen var rømmet.

500 kilometer længere mod nord fulgte så endnu et skred i juni 2017. Denne gang udløste fjeldskreddet en voldsom tsunami, som oversvømmede bygderne Illorsuit og Nuugaatsiaq.

Naturkatastrofen gik hårdt ud over sidstnævnte bygd. En video optaget i Nuugaatsiaq viser, hvordan flere huse blev skyllet til havs.

Fire mennesker omkom.

Ifølge Kristian Sennevig, seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), var det seneste fjeldskred i 2017 på omkring 45 millioner kubikmeter. Med andre ord nok til at dække hele Indre By, Søerne, Christianshavn og Refshaleøen i op til fem meters højde.

Katastrofen fik forskerne fra GEUS til at undersøge, hvad der havde sat den i gang. Resultatet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science of the Total Environment.

Optøet permafrost

Forklaringen på de stadigt flere fjeldskred skal findes i optøning af de permafrosne fjeldsider.

Ifølge forskerne fra GEUS er der ingen tvivl om, at klimaforandringer ligger til grund.

»Man regner med, at det allerede i 1910erne her i området blev anormalt varmt som følge af menneskelig aktivitet, og i 1930erne og 1940erne var det næsten lige så varmt, som det er i dag«, siger Kristian Svennevig til Politiken.

»Så i 1950erne havde man oplevet tre årtier med heftig opvarmning, der overstiger, hvad området havde oplevet i de foregående tusinder af år, og det satte så gang i tingene. Det betyder, at skreddet i 1952, tsunamien og dødsfaldet (i 1952, red.) dybest set er en følge af den menneskeskabte globale opvarmning.«

Dermed lover de stadigt stigende temperaturer ikke godt for fremtiden.

GEUS har ifølge Politiken orienteret grønlandske myndigheder om deres foreløbige fund. I udsatte bygder har man bygget trapper, så det er blevet lettere at komme væk. Indbyggere på nogle udsatte adresser er blevet tilbudt at flytte længere op eller andetsteds hen.