Forskere: Forkert at satse på synligt politi

Evaluering: Trods de bedste intentioner har forsøg med nærpoliti i seks af landets politikredse ikke givet borgerne den tryghed, de efterspurgte. Til gengæld er der tegn på, at lokalt forankrede politifolk har været med til at afværge kriminalitet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi vil se flere politimænd. Og gerne af den slags, der har ben, så de ikke er tvunget til at sive ned igennem gågaderne siddende i deres Mondeoer.

Men det er en helt forkert måde at bruge politiet på, for vi bliver ikke en pind mere trygge af at se politifolk omkring os. Snarere tværtimod, konkluderer to forskere bag en omfattende evaluering af fem års forsøg med en ny slags nærpoliti i seks udvalgte politikredse.

»Overraskende nok har vi ikke kunnet finde en sammenhæng mellem at se mere politi og blive mere tryg. At politiet skal være mere synligt, er simpelthen et forkert succeskriterium,« siger Ph.d. Lars Holmberg, Kriminologisk Institut på Københavns Universitet. Han har lavet undersøgelsen sammen med professor i kriminologi Flemming Balvig, og i går fremlagde de to deres foreløbige resultater for Rigspolitiet, der havde bestilt undersøgelsen.

Selve undersøgelsen bygger på telefoninterviews med omkring 6.000 borgere samt en lang række personlige interviews med politifolk og deres samarbejdspartnere som f.eks. kommunernes socialforvaltninger, grundejerforeninger, boligforeninger og skoler. De medvirkende politikredse er København, Frederiksberg, Roskilde, Randers, Esbjerg og Helsingør, hvoraf forsøget i Helsingør er langt det mest omfattende og grundigst undersøgte. Her blev omkring halvdelen af den 100 mand store politistyrke konverteret til nærpoliti, da forsøget begyndte. »Det samlede billede er noget mudret, for noget har vist sig at fungere stik imod hensigten, mens andre ting er lykkedes,« siger professor Flemming Balvig, der har analyseret de mange svar.

De succeskriterier, som skulle undersøges, var politiets øgede synlighed, borgernes tryghed - både deres tryghedsfølelse og deres faktiske risiko for at blive udsat for forbrydelser - borgernes og politifolkenes tilfredshed med henholdsvis betjeningen og arbejdet, samt en mere problemorienteret måde at arbejde på for politiet.

»På landsplan bliver borgerne ikke tryggere af, at politiet bliver mere synligt. I visse tilfælde bliver de tværtimod bare mindet om risikoen for at blive udsat for kriminalitet,« siger Flemming Balvig.

Uheldig start

I Helsingør ventede alle sig meget af forsøget med det nye nærpoliti, men det fik en uheldig start, idet fire-fem nærpolitistationer blev nedlagt og politifolkene fordelt på to store stationer. Det skete for at imødegå svenske erfaringer, der viste, at betjentene sad for meget på deres små stationer og administrerede.

»Det havde man svært ved at forklare borgerne, som følte, at de mistede mere, end de fik,« siger Flemming Balvig.

Måske er det forklaringen på, at de gennemgående er negative over for forsøget. De fik mindre politi at se, og de blev mindre trygge, selv om de faktisk fornemmede, at der nu var færre indbrud og voldelige episoder i deres område. Og det med rette.

Også politifolkene var utilfredse, for de havde svært ved at opfylde de forventninger, folk havde til dem, fordi de stadig havde mange andre opgaver at se til. Og nogle opfattede nærpolitiarbejdet som lavstatusarbejde. De ville hellere fange forbrydere end hygge om borgerne, som nogle udtrykte det.

Derimod var der stor tilfredshed blandt politiets samarbejdspartnere, som følte sig rigtig godt hjulpet - eksempelvis til at forebygge kriminalitet i et boligområde.

Det sidste vil de gerne hæfte sig ved hos nærpolitiet i Helsingør, for de øvrige resultater er en blandet fornøjelse, erkender Kaj-Ole Nielsen, der leder nærpolitiet.

»Ved begyndelsen af projektet sagde de to forskere, at man burde tilføre politiet 2.000 mand på landsplan for at få det til at lykkes, men her skulle vi lave en nulløsning. Og man får jo ikke en Rolls Royce, hvis man ikke vil betale for den,« siger Kaj-Ole Nielsen.

Han tilføjer, at han ofte har manglet en stor del af nærpolitistyrken, fordi den har skulle hjælpe til andre steder, eksempelvis ved EU-topmøder, og det smitter jo af på resultaterne.

»Dertil kommer, at vi kan blive kvalt i vores egne succeser. For når vi som i Karlebo gør et godt stykke arbejde og opklarer samtlige ni røverier, der var i august, hænger vi jo selv på det videre arbejde. Det indebærer f.eks., at vi skal køre de unge mennesker til og fra afhøringer - også ham, som gjorde sig så utilbens, at han endte på en lukket institution i Nordjylland,« siger Kaj-Ole Nielsen.

For rigspolitichef Torsten Hesselbjerg er der ikke noget nyt i forskernes resultater i forhold til, hvad de for halvandet år siden kunne forelægge på en nærpolitikonference. Og derfor er der allerede taget højde for mange af kritikpunkterne.

»Vi ved godt, at vi ikke skal køre rundt bare for at være synlige, men skal analysere os frem til, hvor vi skal være hvornår. Vi passer også på med ikke at skabe forventninger så store, at folk må blive skuffede. Tilbage er dog, at det ER en ressourcekrævende måde at arbejde på, og det kan vi ikke løse her og nu', siger Torsten Hesselbjerg.

ri@berlingske.dk