Forskere er også gode til at være onde

De ansatte på landets universiteter er sofistikerede, når det handler om at være hårde ved hinanden. Debatkulturen illustreres af en aktuel og opkørt videnskabelig fejde på Aarhus Universitet.

»Det er nok en verden, som er blevet mere velfriseret end i min ungdom. Men den kan stadig være lige så giftigt, bare på en mere artig og underspillet måde,« fortæller Nils Gunder Hansen, professor i tekst- og kulturanalyse ved Institut for Kulturvidenskab på Syddansk Universitet. Arkivfoto: Søren Bidstrup 
Læs mere
Fold sammen

Akademia hed haven i antikkens Athen, hvor filosoffen Platon underviste. Det bruges samtidig som malerisk betegnelse for universitetet, der kan være en frodig, men giftig have.

Det illustrerer en aktuel fejde mellem forskere på Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, under Aarhus Universitet.

Lektor Thomas Aastrup Rømer var i går til samtale på dekanens kontor, fordi to kolleger har klaget over tilsvining og akademisk mobning i et blogindlæg.

Thomas Aastrup Rømer har i et blogindlæg kritiseret en videnskabelig artikel af professor Dorthe Staunæs og lektor Malou Juelskjær om klasseledelse.

Her beskriver han bl.a. de to artikelforfattere samt docent Helle Bjerg som »et neo-strukturalistisk trekløver, som optræder sammen på kryds og tværs under min overordnede tese om denne pædagogiske retnings kritiske forfald«.

Dekan Johnny Laursen fra Aarhus Universitet citerede på gårsdagens møde reglerne for god videnskabelig praksis om, at forskning og kritik af forskning skal være ærlig, transparent og præcis:

»Jeg citerede også de samme regler for, at der er og skal være et frirum til at yde saglig og faglig kritik i en fri videnskabelige debat. Det standpunkt står jeg bag,« siger han.

Dekanen ønsker af hensyn til de berørte parter ikke at kommentere sagen yderligere, og hovedpersonen ønskede i går heller ikke at udtale sig yderligere.

Claus Emmeche er biolog, lektor og leder af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier på Københavns Universitet. Gennem mange år har han fulgt de interne debatter i den akademiske verden og forklarer, at de oftest er høviske, men også ind i mellem bliver direkte hadske.

»Det skyldes, at forskere både skal samarbejde og konkurrere indbyrdes. Den konkurrence handler både om adgangen til ressourcer og forskningsstøtte, men mest af alt handler den om akademisk anerkendelse,« siger Claus Emmeche.

Ifølge centerlederen kan det generelt være problematisk, når en forskers arbejde udsættes for hård kritik, fordi blot mistanken om brud på grundlæggende videnskabelige normer kan spænde ben for forskningsmidler og ansættelser. Samtidig risikerer det at skade forskerens status på en arbejdsplads, hvor lønnen i højere grad er prestige end penge.

»Under overfladen er der meget personligt på spil, fordi forskere i høj grad identificerer sig selv med deres forskningsemne. Derfor kan det i praksis være svært at adskille personlige holdninger og følelser fra saglige uenigheder.«

Er man i den akademiske verden særligt god til at være ond ved hinanden?

»Man har nok særligt sofistikerede måder at være ondskabsfulde på, så det holder sig inden for rammerne af det, der virker som en almindelig rationel diskussion.«

Fjendskaber til evig tid

I 2007 beskrev Nils Gunder Hansen, daværende journalist og anmelder ved Berlingske, atmosfæren i den akademiske verden således: »Da jeg mødte min kone, levede jeg endnu i et særdeles konkurrencepræget miljø af unge forskerspirer, og hun var halvt underholdt, halvt chokeret over den verden, hun her fik indblik i. Det virkede mere som riddertiden end 1987. Der var ærekrænkelser, brud, fejder, handsker der blev kastet, fjendskaber herfra og til evig tid.«

I dag er Nils Gunder Hansen tilbage på universitetet som professor i tekst- og kulturanalyse ved Institut for Kulturvidenskab på Syddansk Universitet.

»Det er nok en verden, som er blevet mere velfriseret end i min ungdom,« siger professoren og begrunder det blandt andet med, at universitetsloven af 2003 medførte ansatte ledere i stedet for valgte ledere:

»Men det kan stadig være lige så giftigt, bare på en mere artig og underspillet måde.«

»En potentielt livsfarlig situation«

Selve kamppladsen er ofte det statslige udredningsudvalg, UVVU, og det seneste højtprofilerede eksempel på en sådan kamp stod om Bente Klarlund Pedersen fra Center for Inflammation og Metabolisme på Rigshospitalet. I 2011 modtog UVVU den første klage over hende – den kom fra en konkurrerende kollega.

Ifølge Weekendavisens gennemgang af sagen fandt UVVU, at Bente Klarlund havde sjusket i en sådan grad, at det måtte karakteriseres som groft uagtsomt og dermed som brud på god videnskabelig praksis.

I februar 2015 frifandt Østre Landsret Bente Klarlund for alle UVVUs kendelser om uredelighed. Det var første gang, at en almindelig, juridisk domstol afgjorde god videnskabelig praksis.

Forskeren understregede, at hun ikke ville fremstå som et offer, men lagde ikke skjul på omkostningerne:

»Det, jeg har været udsat for, er den slags, der kaster folk ud i en depression og hvad deraf følger. For nogle forskere har det været en potentielt livsfarlig situation,« sagde Bente Klarlund til Weekendavisen.

Hård kritik af vuggestue-forsker

Ole Henrik Hansen mødte i 2012 kritik fra forskningskolleger, da han på baggrund af sin endnu ikke offentliggjorte ph.d.-afhandling ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet undsagde sine fagfæller højlydt.

Han argumenterede for, at børns trivsel i vuggestuerne ikke handler om antallet af pædagoger på stuen, men om kvaliteten af deres arbejde. Og han pakkede bestemt ikke budskabet ind.

Reaktionen kom blandt andet i form af et åbent brev, som 18 forskere, herunder professorer og tillidsmanden på instituttet, underskrev og sendte til Børne- og Undervisningsministeriet og udvalgte folketingsmedlemmer.

»De mennesker fra akademia, som kritiserede mig, havde ikke læst mit arbejde. De kunne have bedt om at læse min afhandling, men de refererede i stedet til en avisartikel. De gik efter manden, ikke bolden,« siger Ole Henrik Hansen.

I dag er han adjunkt på samme institut under Aarhus Universitet. Hans ph.d.-afhandling blev godkendt og har – når han selv skal sige det – været medvirkende til en vigtig debat om, hvordan vuggestuepædagoger uddannes.

Journalist Jakob Chor, Berlingske Nyhedsbureau, har bidraget til artiklen.