Forskere: Angiveri skaber mistillid

Anonyme anmeldelser om socialt bedrageri ødelægger tillidsforholdet mellem almindelige borgere og hører ikke hjemme i Danmark, mener flere samfundsforskere. Øget kontrol får os til at miste troen på fællesskabet, lyder det.

Nogle eksperter frygter østtyske tilstande med udbredelsen af socialt stikkeri. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOHANNES EISELE / AFP
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er ingen tvivl om, at socialt bedrageri på alle måder er ulovligt, forkasteligt og uetisk. Men særlige telefonlinjer eller hjemmesider, hvor borgere helt anonymt og uden ansvar kan angive deres nabo for at snyde med sociale ydelser, hører ikke hjemme i Danmark. Det siger flere eksperter inden for forvaltning, socialret og etiske problemstillinger som reaktion på, at 32 ud af 76 kommuner giver borgere forskellige muligheder for at angive hinanden for bedrageri.

Ikke alene ødelægger anonymt angiveri tillidsforholdet mellem helt almindelige borgere. De anonyme anmeldelser kan også give borgere en mulighed for at skade deres nabo, som man har et horn i siden på, helt uden at skulle stå til ansvar. Og det er etisk meget betænkeligt, siger medlem af Etisk Råd, professor, dr. theol. og direktør ved Søren Kirkegaard Forskningscenter, Niels Jørgen Cappelørn.

»Vi risikerer, at nogle vil stå anklaget, uden der er grund til det, fordi det er noget helt andet, der får anmelderen til at reagere. Det kan være misundelse, en strid om en hæk, eller det kan også være, at man ikke bryder sig om, at naboen kommer fra et andet sted i verden. Og så kunne man lige ramme dem på den måde,« siger Niels Jørgen Cappelørn og understreger, at han giver udtryk for sin egen holdning, da anonymt angiveri ikke har været behandlet i Etisk Råd.

Stå åbent frem

Han opfordrer i stedet folk til med åben pande og ved navns nævnelse at konfrontere sin nabo med en eventuel mistanke og give dem mulighed for at bringe orden i forholdene. Den holdning deler Kirsten Ketscher, professor i socialret ved Københavns Universitet. Og hvis kommunerne vil gøre brug af anmeldervirksomheden, er det mindste, man kan forlange, et navn på anmelderen:

»Hvis folk skal opgive deres eget navn, så skal de have et sikkert grundlag, før de melder en anden. At kommunerne er hårdt økonomisk presset, giver dem ikke ret til at tage hvilke som helst midler i brug.«

Senest har den tyske TV-station ZDF udråbt Danmark til stikkerstat, fordi kommuner opfordrer til anonymt at anmelde sociale bedragere, men formanden for Socialchefforeningen, Ole Pass, siger, at i stedet for at opfatte det som angiveri, kan man udlægge tendensen som udtryk for en stor samfundsbevidsthed.

»Man kan lige så godt sige, at det er en positiv tendens, at man værner om vores gode sociale regler og vil være sikker på, at pengene havner i de rigtige lommer,« siger Ole Pass.

Han bakkes op af ph.d.-studerende Claus Hansen, der forsker i retfærdighedsteorier ved Københavns Universitet. Han mener, det er helt legitimt og ædelt at melde snyd med ydelser, for det må være i fællesskabets interesse, at socialt bedrageri bliver opdaget.

»Mange vil sikkert tro, at der ligger selviske og smålige motiver til grund for at anmelde. Men det kan også være en retfærdighedsfølelse. Man får jo ikke noget personligt ud af at anmelde en mistanke. Det kan sagtens være idealistiske motiver, der ligger bag,« siger han.

Farvel til fælleskabet

Men et samfund, hvor anmeldervirksomheden hersker, har allerede sagt farvel til »fællesskabet«. Det mener professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Ole Thyssen, Copenhagen Business School.

»Når man kan blive indigneret og anmelde sin nabo eller kollega, har vi et samfund, hvor man ikke føler sig som en del af et fællesskab. Vi lever sammen hver for sig, og det betyder, at man ikke føler, at man bryder en solidaritet ved at anmelde,« siger Ole Thyssen.

Centerleder og professor i politisk sociologi ved Copenhagen Business School, Lars Bo Kaspersen, køber heller ikke argumentet om, at det anonyme anmelderi skal udlægges som sund samfundsbevidsthed. Han ser en stigende tendens til, at staten ønsker at kontrollere sine borgere, fordi det offentlige bliver mødt med et stigende krav om at øge kvaliteten og effektiviteten. Men når staten på den måde udviser mistillid til sine borgere, får den mistillid igen:

»Ved at bede borgere anmelde brådne kar, demonstrerer staten, at den ikke har tillid til sine borgere. Men mistænkeliggørelsen kan meget nemt blive en selvforstærkende proces, hvor den fælles tillidsrelation mellem stat og borger og borger imellem bliver reduceret. Og det er en uheldig tendens, hvis man bevare fundamentet for det samfund, vi har bygget op.«