Forsker: Skjulte flag løser ingenting

En zionistisk forening blev for nylig frarådet at flage synligt til en madfestival, der hylder mangfoldighed. Det er en bjørnetjeneste ifølge forskning på området.

Foto: FLORIAN SCHUH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Københavns Kommunes forslag, om at Dansk Zionistforbund skulle gemme de israelske flag væk under den kulturelle madfestival »Smag Verden«, er ikke til fordel for minoritetsgruppen selv.

Sådan lyder vurderingen fra Rikke Andreassen, forsker i blandt andet etnisk ligestilling ved Roskilde Universitet.

- Vi ved rent forskningsmæssigt, at netop det med at »blame the victim« og ikke skilte med religiøsitet eller seksualitet, har vi ikke nogen historisk erfaring for løser noget, siger hun.

Desuden mener Rikke Andreassen, at problemet ved kommunens forespørgsel om at usynliggøre det israelske flag er, at det »overtræder Danmarks demokratiske grundlovssikringer« som eksempelvis ytringsfrihed.

Forskning på området viser desuden, at synlighed faktisk er godt for minoritetsgrupper.

- Hvis man eksempelvis ser på diskrimination af homoseksuelle, ser det ud som om, at jo mere synligt homoseksualitet bliver, jo mere kommer den helt almindelige borger til at kende og acceptere det, siger Rikke Andreassen.

Det er ikke kun i Danmark, at debatten florerer om, hvorvidt minoritetsgrupper skal skilte med deres tilhørsforhold.

I Malmø er det et endnu større emne, fortæller Helen Krag, seniorforsker ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

- Jøder i Malmø kører en aktion, hvor de med vilje går i byen og viser, hvem de er, fordi de er trætte af at skulle skjule det, fortæller hun.

Kommunens opfordring om at usynliggøre det israelske flag kommer ikke bag på Helen Krag.

- Det undrer mig ikke. I det øjeblik, at du har en lille jødisk gruppe, som skal stå imod en stor muslimsk gruppe, så har den jødiske gruppe al mulig grund til at være bange, fordi der bliver mobbet, fortæller hun.

Det billeder genkender formand for Rådet for Etniske Minoriteter Muhsin Türkyilmaz dog ikke.

- Jeg tror, alle minoritetsgrupperne passer sig selv og har deres egne udfordringer med at klare sig over for majoriteten i det danske samfund, siger han.

Muhsin Türkyilmaz har ikke oplevet stridigheder de danske minoritetsgrupper imellem:

- Jeg oplever, at der er respekt i mellem dem, fortæller han.

Artiklen er skrevet i samarbejde med journaliststuderende fra Roskilde Universitet.