Donald Trump vil rydde op og »dræne sumpen« i den amerikanske hovedstad og statsadministration.
Det har han taget fat på med en række tiltag, som af kritikere bliver betegnet som et »power grab«, altså et kup mod de magtbalancer, staten hviler på.
»Trump har gjort det meget klart under valgkampen, at han ser et behov for, at præsidenten tiltager sig mere magt, mere indflydelse i samfundet, ikke mindst i forhold til den såkaldte dybe stat,« siger Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, i et interview i Berlingskes nyhedspodcast, »Pilestræde«.
Ifølge Rasmus Sinding Søndergaard ser Donald Trump det føderale bureaukrati som nogle velbetalte bureaukrater, der ofte modarbejder folkets ønsker.
»Det vil sige folkets ønsker som udtrykt gennem valget af Donald Trump,« siger seniorforskeren.
Trump oplevede under sin første regeringsperiode, at han havde vanskeligt ved at få nogle af sine politikker igennem.
»Både de såkaldte tilstedeværende voksne i hans egen administration og karrierediplomater i udenrigsministeriet gemte informationer for ham og sørgede i det hele taget for, at det gik lidt langsomt, når han gerne ville have noget til at ske,« siger Rasmus Sinding Søndergaard.
Det skal ikke ske i Trumps anden periode.
»Hele hans mål med at være præsident, men også i den her henseende, er jo at maksimere sin egen indflydelse. Og han tror oprigtigt på, tror jeg, at den udøvende magt i USA i forhold til magtens tredeling er den fremmeste, og at det er den, der skal have den største indflydelse. Og at de andre instanser, det vil sige den lovgivende magt i Kongressen og den dømmende magt i retsvæsnet, ikke i samme grad, som det tidligere har været tilfældet, skal begrænse præsidentens magt.«
Det er en forståelse af, at Donald Trump repræsenterer folkets vilje, siger Rasmus Sinding Søndergaard.
»Han forsøger i højere grad, end det er set tidligere, at bryde med både de formelle regler, der begrænser ham. Og med normerne og sædvanerne i amerikansk politik.«
Fare for præcedens
Og det er nemt at bryde med normer og sædvaner, der ikke er skrevet ned. Det er problemet med dem. Det ses i præsidentens dekreter, der har konsekvenser for både justitsministeriets og FBIs arbejde.
»Sådanne instanser plejer normalt at operere relativt autonomt fra præsidenten. Nu skal de i stedet være instrumenter til at få hans politiske vilje igennem,« siger Rasmus Sinding Søndergaard og påpeger, at justitsministeren er særlig vigtig.
»Det vigtigste for ham er at have en justitsminister, der er villig til at føre hans vilje ud i virkeligheden.«
Den vilje kunne observeres de første dage i embedet, hvor han blandt andet har benådet omkring 1.600 af de demonstranter, der stormede Kongressen 6. januar 2021.
Rasmus Sinding Søndergaard kalder det »en legitimering« af begivenhederne den dag.
»Han (Trump, red.) kalder det selv en kærlighedsfest. Altså de folk, der angreb politibetjente og stormede den lovgivende forsamling og så videre med vold og magt, forsøgte at bryde den demokratiske proces. De er nu alle frie igen, stort set allesammen,« siger han.
»Dermed sagde han, at det egentlig var okay. Og der sender han jo et signal til den slags personer fremadrettet: Hvis I skulle finde på noget lignende, så kan I godt regne med, at så længe jeg er præsident, så kommer jeg ind og hiver jer ud af fængslet, hvis I ender der.«
Rasmus Sinding Søndergaard kalder det »et ret kraftigt signal at sende«. Og det er sådan noget, der giver forskeren, der selv er amerikansk gift, anledning til bekymring:
»Vi taler meget om, hvad Donald Trump kommer til at betyde for USAs rolle internationalt, og ikke mindst i forhold til Danmark og Europa, og det er der god grund til. Men det er på den indenrigspolitiske scene, hvor jeg tror, han kan gøre mest skade. Særligt hans angreb mod demokratiet.«
»Når man udvider præsidentens magt, så danner det præcedens. For eksempel når man piller ved justitsministeriet og FBIs uafhængighed fra præsidenten. Og i forhold til bureaukratiet mister man jo en masse viden og ekspertise, hvis man fyrer eksempelvis 30.000-50.000 karriereansatte i de forskellige ministerier,« siger han.
Men var det ikke hele pointen med »at dræne sumpen«?
»Jo. Donald Trump har sagt, hvad han vil gøre. Nu har han fået magten, og nu gør han det, han har sagt, han vil gøre. På den måde er det jo ikke overraskende, at han går ned ad den her vej. Det har han jo sagt meget klart, og vælgerne har givet ham et mandat til at gøre det,« siger Rasmus Sinding Søndergaard.
»Men indholdet i den agenda, han har, synes at kompromittere en hel del af de demokratiske spilleregler.«
Er vi på vej ned ad en sliske?
»Ja. Jeg siger ikke, at USA ikke er et demokrati eller er på vej til at blive et autoritært styre eller sådan noget. Men vi er på vej ned ad en sliske, hvor – hvis den fortsætter – vi på et tidspunkt kommer så langt, at det mere ligner sådan et styre, som man måske har i Ungarn, end det, vi kender fra for eksempel Danmark.«
Hør hele interviewet med Rasmus Sinding Søndergaard i Berlingskes nyhedspodcast, »Pilestræde«.