Forsker langer ud efter Cirkelpigen og Atamon-kineseren

Emballagen på varer som Cirkel Kaffe og Haribos Skipper Mix fortæller en »ret pervers kolonialistisk fortælling«. Det siger Mathias Danbolt, som forsker ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, til Information.

»På et større plan kan fortællingen om skipperen på Skipper Mix-posen fungere som en påmindelse om, hvordan den moderne forbrugskultur har været afhængig af kolonialismen, en periode hvor slaverne altså mistede deres liv på kolonierne for at skaffe luksusvarer til kolonimagtens borgere,« siger Mathias Danbolt.

Han ser fastholdelsen af kolonialvarernes emballager som et symptom på en mangelfuld historisk bevidsthed om, at Danmark har været kolonimagt og har drevet slavehandel.

Også på kakao, konserveringsmidler og vaniljesukker udgør karikerede brune og gule ansigter en central del af markedsføringen af varerne.

Blandt de mere udbredte er Vanila-manden, Cirkelpigen og Atamon-kineseren.

BNB