Forsker: Læreruddannelsen er for slap

Forestil dig en lærer, som besvarer hvert af elevens spørgsmål med et nyt spørgsmål. Denne anerkendte undervisningsmetode skal få eleven til selv at komme frem til svaret og opnå nye erkendelser. Men blandt tosprogede elever fører denne metode ofte til frustrationer og dårlige karakterer.

Tosprogede elever taler ikke matematik, dansk og historie, såkaldt skolesprog, så naturligt som danske elever, fordi de oftere kommer fra familie med sparsom uddannelse eller anden faglig ballast. Dette skal der tages hensyn til, mener forsker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske folkeskolelærere ved ikke nok om, hvordan man underviser tosprogede elever. Sådan lyder det fra pædagogisk sprogforsker Anna - Vera Meidell Sigsgaard, som har beskæftiget sig indgående med emnet.

Blandt andet i hendes ph.d.-afhandling, hvor hun observerede 5.klassers reaktion på  undervisningsformer, som er udbredt i danske folkeskoler.

Berlingske kunne i går beskrive, hvordan tosprogede elevers karakterer i gennemsnit ligger hele 1,5 karakterpoint under gennemsnittet i Københavns skoler. Anna-Vera Meidell Sigsgaard mener ikke, læreruddannelsen gør nok for at ruste lærerne til at undervise tosprogede.

Tosprogede elever taler nemlig ikke matematik, dansk og historie, såkaldt skolesprog, så naturligt som danske elever, fordi de oftere kommer fra familie med sparsom uddannelse. Sprogforsker ved UCC Anna-Vera forklarer:

" Det første led i at lære et sprog er at kopiere. Når eleven spørger læreren "hvad skal jeg skrive?", og læreren svarer med et spørgsmål, så forvirrer det den tosprogede elev. Læreren burde hellere give eleven noget at kopiere eksempelvis starten eller slutningen på sætningen."

Sprogfokus på læreruddannelsen

Anna - Vera mener, at læreruddannelsen bør have mere fokus på, hvordan børn tilegner sig viden gennem sproget.

"Lærerne har ikke lyst til at give eleverne svaret på spørgsmålet, fordi de synes det er snyd, og fordi eleverne bare skriver af. Men det er faktisk sådan, de tosprogede elever begynder at lære skolesproget." 

Denne problematik er ikke ukendt for Jan Trojaborg formand for Københavns Lærerforening. Han hører ofte fra lærere, at de mangler redskaber til at håndtere tosprogede.

"Det her er et forsømt område. Mange har ikke et særlig godt kendskab til dette felt. Jeg tror på, at efteruddannelse af lærerne er svaret. Så har de været ude og prøve og stå i situationerne, og lærerne kan bygge oven på deres oplevelser i klassen."

Anna-Vera ser gerne, at indsatsen kommer snart. Hun frygter, at folkeskolen taber en stor elevgruppe.

"Vi siger, at målet med den danske folkeskole er et demokratiserende forum, hvor alle får lige adgang til viden og uddannelse. Det er ikke det der sker. Nogle børn bliver sorteret fra. Typisk tosprogede. Derfor skal vi have bedre uddannelse til lærere, der tager udgangspunkt i en sprogbaseret pædagogik."