Forsker: Kommunale læreraftaler bryder ingen love

Folkeskolelærere og kommuner bryder ikke loven, når de indgår lokale arbejdstidsaftaler, fastslår arbejdsmarkedsforsker, der ser aftalerne som en erkendelse af, at systemet er blevet for stift.

Det er ikke i strid med loven, når lærere i landets folkeskoler indgår særskilte aftaler med kommunerne om arbejdstiden.

Tværtimod afspejler de lokale aftaler, som blandt andet betyder, at lærerne ikke behøver at tilbringe alle deres arbejdstimer på skolen, men også kan sidde derhjemme og rette stile og matematikopgaver, at kommunerne har indset, at det er nødvendigt med en mere fleksibel ramme. Sådan lyder vurderingen fra professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet Bent Greve.

»Jeg tror, det er en lokal erkendelse af, at systemet er blevet for stift. Kommunerne ved godt, at livet i den her sammenhæng skal leves, og at man får den bedst mulige undervisning og kvalitet blandt medarbejderne ved ikke at have alt for rigide rammer,« siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Netop lærernes arbejdstidsaftale var det afgørende stridspunkt mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening (KL), der fik parternes overenskomstforhandlinger til at bryde sammen i 2013. Sammenbruddet resulterede i en lockout, som først blev afsluttet, da regeringen greb ind, og Folketinget vedtog en lov om at regulere lærernes arbejdstid - den såkaldte lov 409.

Lærernes tidligere arbejdstidsaftale, der sikrede et bestemt antal forberedelsestimer, og at lærerne ikke arbejdede mere end 25 lektioner om ugen, frafaldt således med øjeblikkelig virkning.

Centrale dele af den lov har 50 af landets kommuner valgt at omgå ved i stedet at indgå lokale aftaler, viser en rundspørge, som Jyllands-Posten har foretaget til flere lærerkredse. Og ifølge Bent Greve er aftalerne altså helt i overensstemmelse med lovgivningen, og kan endda vise sig at være mere hensigtsmæssige end det gamle system:

»I virkeligheden har man både fået fjernet noget af det stive i det gamle system og samtidig fået noget nyt, hvor man godt er klar over, at man skal stole på medarbejderne og samtidig sikre sig fleksibilitet, velvillighed og et godt arbejdsmiljø.«

Hos KL er chefen for Løn- og Personaleudvalget, Michael Ziegler (K), der var chefforhandler under konflikten med lærerne, positiv. Han frygter ikke, at de lokale aftaler vil få kommunerne til at bevæge sig tilbage til situationen før den nye lov. Og så længe kommunerne og lærerne ikke laver ressourcebindende aftaler med for eksempel et decideret maksimum for, hvor meget lærerne må undervise, eller puljer til forberedelsestiden, ser han intet problem.

»Når der har været så konfliktfyldt et forløb, så er det kun godt, at man finder ud af at få tingene til at fungere på en god måde og med et godt, tillidsfuldt og dialogbaseret samarbejde ude på de enkelte skoler,« siger Michael Ziegler.

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen glæder sig over, at halvdelen af kommunerne har indgået særskilte aftaler, og han spår, at flere kommuner kommer til at følge trop.

»Jeg er helt sikker på, at udviklingen fortsætter, for kommunerne bliver nødt til at gøre noget for at sikre, at det bliver attraktivt at være lærer i den danske folkeskole. Vi står over for en stor lærermangel, og det kan de ikke bare lukke øjnene for,« siger han.