Det risikerer i den grad at give bagslag for integrationen, når svømmehallen i Tingbjerg har valgt at kønsopdele svømmehold og afdække vinduerne, for at få flere nydanske piger til at begynde til svømning.
Det vurderer lektor Jens Peter Frølund Thomsen fra Aarhus Universitet, der blandt andet har forsket i kontaktrelationer mellem etniske danskere og indvandrere.
»Det er en isolering, hvor man sætter streg under, at ”vi er meget specielle, og ønsker ikke at blande os med resten af befolkningen i dette henseende”,« siger han.
Forsker: »Det er en isolering«
Derfor er den kønsopdelte svømmetræning, som tilbydes i svømmehallen i Tingbjerg, og som ellers har givet flere hundrede nydanske piger svømmefærdigheder, et skridt i den forkerte retning, vurderer han:
»Adskillelse af grupper – altså det at man lever hver for sig og plejer hver sine særegne karakteristika i isolation – øger konflikten i en eller anden grad. Isolering, ghettoisering og lukkethed omkring sin gruppe avler fjendtlighed.«
Jens Peter Frølund Thomsen skelner mellem minoritetsgrupper, som for eksempel kan være muslimske familier, der ikke vil lade deres døtre gå til svømning, hvis der også er drenge i vandet, og så majoritetsgruppen, som i dette tilfælde er etniske danskere. Forskning viser ifølge ham, at majoritetsgruppen typisk er delt i to nogenlunde store dele, når det drejer sig om holdningen til, om minoriteter kan få særhensyn opfyldt.
Et spørgsmål om integration eller motion?
Spørger man professor i interkulturelle studier ved Roskilde Universitetscenter Garbi Schmidt, skal man dog passe på med at koble svømmehalssagen for tæt til integrationsdebatten.
»Det er et spørgsmål om, hvad man vurderer, integration er. I det her tilfælde er der nogle piger, som får mulighed for at få noget motion, som de ellers ikke kunne få, og det er så det, vi prioriterer ved tiltag som det her. Og så kan det godt være, at de for at gå til svømning gør noget, som er anderledes end hvad majoritetsbefolkningen gør,« siger hun.
Berlingske har forsøgt at få et overblik over, hvilke andre tiltag som findes i de største byer i landet, som ligeledes er kønsopdelte for at tilgodese et religiøst hensyn. Det har dog ikke været muligt, da hverken København, Aarhus eller Odense har den slags opgørelser.
