Forsker: EU-regler tager ikke højde for kaotisk flygtningesituation

Det europæiske regelsæt giver ikke klare svar på, hvordan Danmark skal agere, når flygtninge ankommer til landet, men hellere vil videre til Sverige.

Mandag gik knap 200 flygtninge langs Sydmotorvejen ved Rødby og begyndte den lange vandring mod Sverige. Flygtningene var forinden stået af toget fra Tyskland på Rødby Havn Station. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Reglerne i Dublinforordningen er på papiret klare: En asylansøger, der ankommer til Danmark, skal registreres, og personens asylansøgning skal behandles.

Men det er straks mere kompliceret, når en asylansøger ankommer ved grænsen til Danmark og ikke ønsker at lade sig registrere, fordi drømmedestinationen er Sverige.

Skal dansk politi tilbageholde den enkelte flygtning - eller er det i orden at lade dem passere videre til nabolandet?

Svaret findes ikke i de nuværende europæiske regler, forklarer Gerd Battrup, der er lektor ved Center for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet.

»Det er en situation, der ikke er taget højde for i reglerne. Men jeg kan ikke umiddelbart se, at dansk politi skulle have pligt til at tilbageholde de flygtninge, der ønsker at komme til Sverige,« siger hun.

Reglerne i Dublinforordningen fra 2003 tilskriver, at et EU-medlemsland har mulighed for at sende en flygtning tilbage til det EU-land, hvor vedkommende er ankommet i første omgang. Herefter er det ankomstlandet, der står med ansvaret for den videre behandling af den enkeltes asylansøgning.

Men reglerne er på nuværende tidspunkt sat ud af spil, påpeger forskeren.

»Grækenland har eksempelvis ikke kapaciteten til at behandle flere sager om asyl. Og tidligere afgørelser i den her type af sager gør det klart, at man ikke kan sende en flygtning tilbage til et land, der ikke har kapacitet til at modtage dem,« siger Gerd Battrup.

Dublinforordningen står derfor med et tydeligt problem, hvis medlemsstater ikke kan eller ikke ønsker at leve op til deres forpligtigelser over for de resterende EU-lande, understreger forskeren.

Det massive flygtningepres fik mandag også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at sætte spørgsmålstegn ved det europæiske asylsystem.

»Vi har brug for et nyt europæisk regelsæt. Dublinforordningen er under pres. Flere medlemslande lever ganske enkelt ikke op til deres forpligtigelser, og det skal vi have løst hurtigst muligt,« mener statsministeren.

Han gjorde det samtidig klart, at Danmark ikke ønsker at sende asylansøgere videre til Sverige uden dialog.

»Hvis en flygtning skal videre fra Danmark til Sverige for at søge asyl, så skal det være med svensk samtykke,« understreger Lars Løkke Rasmussen.

Allerede inden for kort tid skal Det Europæiske Råd hastebehandle et forslag om en såkaldt Dublin Plus-aftale. En aftale, der blandt andet skal være med til at lave et fælles europæisk kvotesystem.

TV: »I de sidste 24 timer er vi blevet overhalet af virkeligheden«:

 

Flygtningeproblematikken har ellers fået Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl (DF), til på sin Facebook-profil endegyldigt at deklarere Dublinkonventionen som et produkt, der har overskredet sidste salgsdato.

»Hvis nogen skulle være det mindste i tvivl, så har denne weekend vist det klart: Schengen-samarbejdet og Dublinforordningen er brudt endegyldigt sammen. Idéen var, at der skulle være fri bevægelighed inden for EU, men at EUs ydre grænser så skulle sikres. Det er helt åbenlyst, at EUs ydre grænser er alt andet end sikre,« skriver han.

På trods af huller og visse uklarheder i de nuværende europæiske regelsæt, så ønsker Gerd Battrup ikke at gå så langt i sin kritik.

»Der er problemer med de fælles regler for tiden, men samarbejdet mellem de europæiske lande er ikke brudt sammen. Vi har oplevet situationer i verden, hvor der kom op mod fire gange så mange flygtninge med et ønske om at søge asyl. Det skal vi huske at have med i det her perspektiv,« siger hun.