Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
ADHD-medicin til børn fordobler deres risiko for hjerteproblemer, konkluderer en ny rapport.
Men forældre til børn med ADHD bør ikke ligge søvnløse af den grund, forsikrer Søren Dalsgaard seniorforsker ved Center for Registerstudier på Aarhus Universitet og en af hovedmændene bag den nye rapport
»Det er rigtigt, at risikoen er øget, men det er stadigvæk meget få børn, der får de lidelser. Det er vigtigt at huske, at vi taler om den relative risiko, det er måske kun én procent af børnene, der er på ADHD-medicin, der er i risikozonen,« siger Søren Dalsgaard.
Formanden for ADHD-foreningen i Danmark, Jette Myglegaard, mener, at undersøgelsen bør tjene som oplæg til, at der kigges mod andre medicinske løsninger som alternativ til ADHD-medicinen ritalin. Det mener Søren Dalsgaard dog ikke, der er behov for.
»Jeg synes, man skal bruge de behandlinger, der virker bedst, og som der er bedst dokumentation for. Der er ikke andre behandlinger, der har nær den samme effekt som ritalin. Jeg synes ikke, det her resultat skal bruges til at konkludere, at man nu vil bruge mindre ADHD-medicin. Vi har hele tiden vidst, at den havde effekt, og nu ved vi lidt om bivirkningerne også,« siger Søren Dalsgaard.
Han mener heller ikke, at undersøgelsen giver anledning til at undersøge, om de praktiserende læger er restriktive nok i forhold at udskrive recepter med medicinen til børn.
Her er Danmark fortsat langt mere restriktive end andre europæiske lande og USA, fortæller Søren Dalsgaard, der til gengæld er overrasket over, hvor høj den relative risiko er.
»Der var lavet nogle tidligere undersøgelser inden med blandede resultater, men jeg havde nok forventet en 20-30 procent risiko. At den var så høj, havde jeg alligevel ikke forventet,« siger Søren Dalsgaard.