Trods en overflod af ny forskning i skolevidenskab bliver børn og unges skolegang ikke nødvendigvis bedre.

Danske lærere er nemlig ikke uddannet i at forholde sig kritisk til videnskab, og derfor kan de have svært ved at anvende forskning i praksis, vurderer Frans Ørsted Andersen, som er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

»Når man læser til lærer på en professionshøjskole i Danmark, bliver man uddannet i professionen, men man lærer ikke at forstå videnskabelige metoder og at reflektere over, om et givent forskningsresultat er godt eller ej,« siger han til Videnskab.dk og fortsætter:

»Forskning indgår slet ikke i læreruddannelsen som noget, man skal skal kunne udøve, forstå og diskutere.«

Danske skolelærere er derfor ofte usikre over for ny forskning. De mangler faglig selvtillid, siger Frans Ørsted Andersen.

Frans Ørsted Andersen har netop publiceret et forskningsprojekt, der sammenligner den danske læreruddannelse med den finske.

Eleverne i finske folkeskoler har gennem en årrække klaret sig langt bedre fagligt end de danske.

Frans Ørsted Andersen har en teori om, at de flotte finske resultater kan skyldes forskelle i den måde, finske og danske lærere er uddannet.

I Finland skal man tage en kandidatgrad på et universitet for at blive lærer. De studerende bliver undervist i videnskabelige metoder. Når de er færdiguddannede, kan de både undervise i folkeskolen og gennemføre deres egne forskningsprojekter.

En del finske lærere forsker også sideløbende med, at de underviser.

»I Danmark laver Gud og hvermand pædagogisk forskning – bare ikke lærerne selv. I Finland derimod, sidder lærerne med ved bordet i forskningsråd, læseplansudvalg og styrelser. De er med i processerne, og forskning er ikke noget, der primært foregår uden for deres praksis,« siger Frans Ørsted Andersen.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er enig i, at lærerstuderende ikke bliver klædt godt nok på til at bruge og vurdere den forskning, der bliver lavet på skoleområdet.

»Jeg er ikke i tvivl om, at det ville være nemmere at få forskning implementeret, hvis læreruddannelsen blev lavet om til en femårig kandidatuddannelse,« siger han.

I dag bliver der stillet højere krav til lærerne, end der gjorde for år tilbage, siger Anders Bondo Christensen.

»Men vi har ikke fundamentet til at kunne forholde os fagligt til alle de ting, vi bliver bombarderet med,« siger han.

Anders Bondo Christensen har læst Frans Ørsted Andersens rapport, og han er enig i, at en model som den finske er eksemplarisk.
Han håber, at der snart kommer et politisk flertal for at lave en lignende læreruddannelse i Danmark.

»Nogle er bange for, at det vil medføre en akademisering af folkeskolen, men det synes jeg simpelthen er noget vrøvl. Bare fordi at lærerne bliver dygtigere, betyder det ikke, at skolen bliver akademiseret,« siger Anders Bondo Christensen til Videnskab.dk.