Forsker: Å-forslag vil ikke gøre en forskel

Alternativet har fundet politisk flertal til et forslag om, at 50.000 underskrifter til et forslag skal tvinge Folketinget til at behandle det. »Politikerne er allerede villige til at tage det op,« lyder det fra demokratiforsker.

Forsker tror ikke, det vil gøre en realpolitisk forskel, hvis Alternativets forslag om at give danskerne mulighed for at få et forslag behandlet i Folketinget, hvis de indsamler 50.000 underskrifter, går igennem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis danskere kan indsamle 50.000 underskrifter til et forslag, skal Folketinget tvinges til at behandle det.

Sådan lyder et forslag fra Alternativet, der nu har samlet et politisk flertal udenom regeringen til at få det gennemført.

Men hvis alle danskere frem over får mulighed for at sætte gang i underskriftsindsamlinger, der potentielt kan tvinge en diskussion frem i folketingssalen, er det faktisk ikke så anderledes fra systemet i dag. Sådan lyder det fra Kasper Møller Hansen, der blandt andet forsker i demokrati og borgerinddragelse ved Københavns Universitet.

»Hvis man i dag samler for eksempel 100.000 underskrifter ind på Facebook om modstand til Dong-salget eller knive i nattelivet, så er politikerne allerede villige til at tage det op. Jeg tror faktisk ikke, forslaget vil gøre den store forskel,« siger han og fortsætter:

»Vi har et af de mest åbne folketing i verden, hvor alle kan skrive til hvilken som helst politiker og højst sandsynligt få svar i løbet af relativt få dage. Og bare en mail fra en borger kan være nok til, at en politiker tager noget op i Folketinget,« siger han.

Alternativets Uffe Elbæk stillede allerede forslaget i november 2014, men dengang var der ikke politisk flertal for det. Nu har de Radikale imidlertid tilsluttet sig idéen og sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og SF er der nu samlet et flertal uden om regeringen.

Fra Alternativets side lyder det, at det giver mulighed for at lave et langt mere involverende og inddragende demokrati, mens Socialdemokraterne, der er imod forslaget, siger, at kanalerne til politikerne og Folketinget allerede er gode nok.

Ifølge Kasper Møller Hansen kan afstanden til politikerne føles stor, fordi tilliden til politikerne er faldet de seneste år, men reelt er den meget lille, fordi alle og enhver kan kontakte dem. Og hvis et antal danskere skal kunne tvinge et forslag til behandling i Folketinget, risikerer vi, at det er på et uoplyst grundlag, siger han.

»Politikerne er valgt for fire år, hvor de skal træffe en række beslutninger. Vi vil gerne have, at man sætter sig grundigt ind i beslutningerne, før man træffer dem. Hvis befolkningen hurtigt skal reagere på en underskriftsindsamling om, hvorvidt Dong skal sælges eller ej, eller om den kriminelle lavalder skal sænkes eller ej, så får man en umiddelbar reaktion, som ikke er særlig eftertænksom,« siger Kasper Møller Hansen.

I USA er Det Hvide Hus ved lov forpligtet til at tage en sag op, hvis den får mere end 100.000 underskrifter, og det har resulteret i, at Det Hvide Hus har skullet beslutte, om USA skal bygge Dødsstjernen fra Star Wars eller smide popstjernen Justin Bieber ud af landet.

Som reglerne er i Danmark i dag, er det kun folketingspolitikere og ministre, der kan sende et forslag til behandling i Folketinget. Hvis forslaget om merindflydelse til danskerne bliver stemt igennem, er det Alternativets forslag, at underskrifterne skal kunne indsamles via Nem-ID. Ifølge Kasper Møller Hansen er det vigtigt, at det ikke bliver for let.

»Det må ikke være for nemt at skrive under, for så risikerer vi, at politikerne skal tage stilling til enormt populistiske eller useriøse emner, og det vil ikke gavne folkestyret,« siger han og tilføjer, at forslaget også kan komme til at koste skatteyderne penge:

»Der er nødt til at blive sat et bureaukrati i værk for at sikre, at flere ikke skriver under flere gange og lignende, og det kan virke som spild af bureaukrati, hvis samme emner alligevel ville blive diskuteret, som det er nu,« siger han.